JP/Politikens Hus leverer nogle af Danmarks stærkeste mediebrands som Ekstrabladet, Jyllands-Posten og Politiken. Vi når allerede halvdelen af danskerne hver uge, men vi har ambitioner om at nå endnu flere, og digital vækst og stærke relationer til vores brugere står centralt ift. at levere på vores vækstmål.
Vil du være med til at skabe digitale oplevelser, der gør komplekse kunderejser enkle, intuitive og meningsfulde? Vi søger en erfaren UX Designer, der kan stå i spidsen for at sikre brugervenlighed og brugerens værdi i vores digitale produkter – fra første interaktion til langvarig relation.
Om Rollen Som UX Designer får du ansvar for at forstå og repræsentere brugernes behov i hele udviklingsprocessen. Du bliver den drivende kraft bag løsninger, der både føles rigtige for brugeren og skaber værdi for forretningen.
Du vil:
- Afdække brugerbehov og identificere smertepunkter i brugerrejsen
- Planlægge og gennemføre brugertests af interfaces og koncepter
- Udarbejde wireframes, prototyper og løsningsdesign (fokus på UX, ikke UI)
- Integrere brugerindsigter aktivt i design- og udviklingsprocesser
- Indsamle og kanalisere feedback fra løsninger i drift ind i teamets arbejdsgange
- Samarbejde tæt med produktledere, udviklere, UX-researchere, produktdesignere samt kommercielle og redaktionelle teams
- Sikre, at designbeslutninger er i tråd med forretningsmål, designprincipper og tekniske best practices.
Om Dig
Vi forestiller os, at du:
- Har 5+ års erfaring som UX-designer, gerne fra digitale abonnements- eller platformsløsninger
- Er stærk inden for brugerresearch, testmetoder og konceptudvikling
- Kan omsætte brugerindsigter til klare, brugbare og forretningsmæssigt bæredygtige løsninger
- Er vant til at facilitere tværfaglige workshops og skabe alignment på tværs af organisationen
- Har erfaring med prototyping-værktøjer (fx Figma, Sketch eller lignende)
Vi tilbyder
Som en del af vores mediehus-familie kan vi tilbyde en dynamisk og inspirerende arbejdsplads, der står midt i en rivende digital udvikling. Teresa Torres og Marty Cagans produkttanker er vores forbilleder.
Som arbejdsplads støtter vi medarbejdere i deres personlige og faglige udvikling og tilbyder adgang til faglige og sociale fællesskaber, netværk på tværs af teams, samt masser af kulturelle aktiviteter i huset.
Vi tror på en sund balance mellem arbejde og privatliv og tilbyder en række andre fordele, såsom en god pensionsordning og sundhedsforsikring.
Vi har en uformel og åben omgangstone med et godt kollegialt fællesskab, samt høj grad af frihed og ansvar til at forme vores daglige arbejde sammen i teamet. Sidst, men ikke mindst, har vi glæden af et godt kontormiljø og Københavns mest centrale placering på Rådhuspladsen.
Ansøgningsfrist: 17. september 2025
Vi evaluerer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte produktchef Svenn Andersen, svenn.andersen@jppol.dk