Har du en brændende interesse for at hjælpe unge godt videre i livet - og samarbejde tæt med lokale virksomheder og fritids- og foreningslivet om det?
Ungecenter Ringkøbing-Skjern søger 2 jobguider på 37 timer med opstart den 1. november 2025.
Om stillingerne:
Som jobguide skal du støtte og vejlede udsatte unge 15-29-årige på vejen mod uddannelse og job.
Du varetager opgaver som både virksomhedskonsulent, mentor og brobygger til fritids- og foreningsliv i et tæt samarbejde med den unge og den unges rådgiver.
Samtidig skal du indgå i arbejdet med at drive og udvikle ungepartnerskaber med lokale virksomheder, som vil bidrage til at give unge en plads i arbejdsfællesskabet. De lokale partnerskaber indgår i det nationale Ungeløft (Ungeloeftet.dk).
Da ungecentret og den nye ungeindsats stadig er under opbygning, skal du trives med forandring og have lyst til at præge udviklingen med dine idéer og erfaringer.
Dine vigtigste opgaver:
- Støtte og vejlede unge i individuelle forløb med afsæt i den unges plan
- Facilitere samarbejde og netværk med lokale virksomheder
- Bygge bro mellem unge og fritids- og foreningsaktiviteter
- Indgå i et tæt samarbejde med den unges rådgiver og tværfaglige samarbejdspartnere
- Dokumentere og følge op på indsatser
- Bidrage til udvikling af ungecentrets metoder og tilbud
Vi søger dig, der:
Fagligt
- Har relevant uddannelse inden for pædagogik, socialrådgivning, håndværk eller beskæftigelsesområdet
- Har erfaring med den virksomhedsrettede tilgang indenfor beskæftigelse
- Arbejder anerkendende og med et godt blik for de unges ressourcer og muligheder
- Har gode IT-kompetencer og fungerer fint med administrative opgaver
Personligt
- Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i et team
- Er stærk i kommunikation og skaber tillid hos unge og samarbejdspartnere
- Har let ved at træde ind ad døren til virksomheder og indgå i netværk
- Holder energien oppe, også når du møder modstand
- Er ansvarlig, stabil og følger opgaverne til dørs
Praktiske krav:
- B-kørekort
- Fleksibilitet til enkelte opgaver uden for normal arbejdstid
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en konkret forskel for unge
- Indflydelse på eget arbejde og mulighed for at præge en ny ungeindsats
- Et fagligt ambitiøst og hjælpsomt team med stærkt sammenhold
- Tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
- Høj grad af frihed, tillid og ansvar
- Faglig sparring og planlagt supervision
Om Ungecenter Ringkøbing-Skjern:
Ungecentret er organisatorisk forankret i Beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Vi arbejder med en helhedsorienteret og virksomhedsrettet tilgang, og samler kræfterne for at hjælpe flere unge godt i gang med uddannelse og job.
Ungecentret er endnu ikke flyttet i egne lokaler i Skjern, men når det sker, vil du få din faste base her. Indtil videre vil dit arbejdssted være Servicecenter Skjern, Finderupsvej 9, 6900 Skjern.
Med ansættelse af to nye jobguider vil der i alt være ansat seks jobguider i Ungecentret.
Praktisk info:
- ningsfrist: 10. september 2025
- Samtaler: 17. september 2025
- Opstart: 1. november 2025
- Løn: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
Kontakt:
For yderligere information kontakt leder af Ungecenter Ringkøbing-Skjern Joan Thyregaard på tlf. 9974 1411.
Vedhæft din ning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.