AARHUS TECH søger en uddannelsesleder til Teknik og service. Teknik og service består af erhvervsuddannelserne Smede, Industritekniker, VVS, Sikkerhedsvagt, Serviceassistent og Ejendomsservicetekniker.
Du ville som uddannelsesleder få ansvar for servicefagene Sikkerhedsvagt, Serviceassistent og Ejendomsservicetekniker
På AARHUS TECH er vi optaget af at skabe et læringsmiljø for vores elever, hvor dannelse, trivsel og engagement fremmes gennem et studiemiljø, der bygger på relationer.
Jobbet
Uddannelseslederen vil, med reference til uddannelseschefen, få ledelsesansvaret for afdelingens undervisere. De overordnede organisatoriske, økonomiske og faglige rammer, bliver fastlagt i samarbejde med uddannelseschefen. Dine opgaver omfatter udvikling, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, personaleledelse samt forskellige kvalitets- og administrative/økonomiske opgaver. I dagligdagen samarbejder du med uddannelseschefen, har forskellige administrative funktioner samt, ikke mindst, tæt dialog med vores eksterne kunder og samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du
- Du er en tydelig formidler af strategiske beslutninger og er vedholdende i opfølgning af afdelingens indsatser
- Du kender værdien af at inddrage lærergruppen i nye tiltag, eksperimenter og beslutninger
- Har erfaring med erhvervsuddannelsessystemet eller anden virksomhed som har et tæt samarbejde med en erhvervsskole
- Er faglig og pædagogisk retningsgivende og medvirker til at gennemfører udvikling inden for afdelingens uddannelser
- Er teknologisk nysgerrig og har interesse i anvendelsesorienteringen på det generelle plan
- Kan prioritere og effektivisere driftsopgaver, så der skabes tid og rum til at spille ind på de større dagsordner
- Det vil være en fordel, at du har ledelseserfaring, og gerne suppleret med en relevant lederuddannelse evt. pædagogisk ledelse
- Kan indgå i et relationelt arbejde og samarbejde som en naturlig del af dit virke, hvor en fri og humørfyldt omgangstone præger arbejdsmiljøet.
Personprofil
Du er selvstændig, drifts- og udviklingsorienteret. Du har lyst til at motivere og arbejde for et højt fagligt niveau hos såvel underviserne som eleverne. Du kan bevare overblikket i en travl hverdag, det ses i din planlægning, arbejdstilrettelæggelse og kommunikation med samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde både selvstændigt og i teams, ligesom vi forventer, at du har godt humør og evner at skabe en positiv atmosfære. Du er udadvendt og bidrager til gode relationer internt som eksternt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den nye cheflønaftale. Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning.
Tiltrædelse
1. november 2025 eller snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Jan Hougaard Jensen på mobil 22 23 45 70 eller på mail jhje@aarhustech.dk
Ansættelsessamtale afholdes i uge 38 -39
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.