Udbudskonsulent

Solrød Kommune
Region Sjælland
Full time
for 4 dage siden

Vi søger en udbudskonsulent til vores udbuds- og indkøbsteam. Du vil blive en del af kommunens centrale økonomifunktion, hvor du i Udbud & Indkøb vil indgå som en af fem personer.

Hvis du trives i en hverdag med varierede opgaver, betydelig kontaktflade og en mulighed for at bidrage til at finde den rette balance mellem kommunens ønsker, behov og de gældende regler, så har vi det perfekte job til dig.

Vi søger en udbudskonsulent til Udbud og Indkøb, som finder det interessant at agere som både projektleder og samtidig have øje for selv de mindste detaljer. Vores afdeling er ansvarlig for at indgå, koordinere og administrere kommunens indkøbsaftaler og kontrakter for varer og tjenesteydelser. Vores kerneopgave er at gennemføre udbud for at sikre økonomiske besparelser og gunstige aftalevilkår for kommunen. Samtidig prioriterer vi at maksimere værdien af vores indkøbsaftaler i hele aftaleperioden. Det er vigtigt at bemærke, at offentlige udbud og indkøb er underlagt lovgivning, og især udbudsloven spiller en central rolle i vores daglige arbejde.

Vores afdeling er en integreret del af økonomiafdelingen, hvilket betyder, at du vil være i tæt dialog med medarbejdere på tværs af hele organisationen, inklusive ledelsen. Vi tilbyder en introduktionsplan for at sikre, at du er godt forberedt til dine opgaver og kommer godt i gang. Der vil løbende være muligheder for at udvikle dine kompetencer.

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
  • Gennemførelse af EU-udbud og indhentning af tilbud
  • Ansvar for kontraktstyring og opfølgning på aftaler
  • Bidrag til implementering af nye aftaler
  • Samarbejde med relevante fagområder for at øge overholdelse af vores aftaler.
Om dig

Du har grundlæggende et højt servicegen. Du har en praktisk tilgang til opgaverne og prioriterer at holde styr på alle aspekter af de projekter, du er involveret i. Du er en udadvendt person og har en naturlig evne til at opbygge netværk.

Personligt forventer vi, at du:

  • Er dygtig til både mundtlig og skriftlig kommunikation, og kan forklare komplekse emner på en letforståelig måde, også til personer uden særlig viden om udbud.
  • Har sans for detaljer og arbejder systematisk.
  • Trives med udfordringer og har en indre drivkraft til at opnå resultater. Du kan håndtere flere opgaver samtidigt, bevare godt humør og forblive besindig, selv når det er travlt.
  • Er åben, dialogorienteret og serviceorienteret.

Fagligt set er der forskellige tilgange til stillingen, men vi foretrækker ansøgere med juridiske kompetencer som fx cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende. Derudover vil det være en fordel, hvis du har viden eller erfaring inden for en eller flere af følgende områder:

  • Arbejde i en kommunal udbuds- og indkøbsafdeling
  • Gennemførelse af offentlige udbud, herunder udbudsjuridiske forhold
  • Projektledelse
  • Kendskab til politiske processer i en kommune.

Det er også vigtigt, at du har solid erfaring med brugen af kontorsoftwarepakken (Word, Excel og PowerPoint).

Vi tilbyder

Du får arbejdsplads på rådhuset, som ligger tæt på Solrød Strand Station og Køgebugt-motorvejen. Vi har en flad organisation, hvor du har et tæt samarbejde med ledere og medarbejdere. Det sker i en uformel omgangstone med plads til nye idéer, det konstruktive modspil og den lune bemærkning. Sammen gør vi en forskel og sikrer gode og effektive udbud i Solrød Kommune, så vi opnår de bedst mulige indkøbsaftaler.

I Økonomiafdelingen får du 16 dygtige kollegaer med god teamgejst og engagement, og vi har plads til humor og fælles oplevelser. Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og vi arbejder med frihed under ansvar. Vi har flekstid og Fleksibel Fredag i administrationen. Fleksibel Fredag betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleksfri eller arbejde med fremmøde på arbejdspladsen.

Overenskomst

Stillingen er på overenskomstvilkår, og lønnen fastsættes efter forhandling med udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2025 eller efter aftale.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Udbud og Indkøb Lars Engell, tlf. 5618 2275.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest den 29. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 16. september 2025.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Frist:
29/08/2025, 03:00
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Afdeling:
Center for Økonomi og Indkøb
Kontaktperson:
Lars Engell
Leder af udbud og indkøb
+4529395161
+4556182275
le@solrod.dk

Jobkategori:
Administration, Sagsbehandling

Apply
Other Job Recommendations:

Udbudskonsulent til håndtering af udbud af udstyr til det nye OUH

Region Syddanmark
Vejle, Region Syddanmark
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-udbud og...
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af EU-udbud af...
for 1 uge siden

Udbudskonsulent til Koncernindkøb på Statens Serum Institut

Danida - Udenrigsministeriet
Copenhagen, Region Hovedstaden
Brænder du for udbud og kontrakter – og har du mod på at styre dine egne processer fra start til slut? Er du typen, der tager...
for 2 uger siden

Udbudskonsulent med speciale i entreprise til Koncernservice

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Københavns Kommune er i en rivende udvikling på udbudsområdet – vil du være en del af holdet? Vi gennemfører udbud med solidt...
for 3 uger siden

Udbudskonsulent til Indkøbsafdelingen i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune
Region Midtjylland
Vil du være en del af en indkøbsafdeling med et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter kompetenceudvikling og trivsel højt? Så er...
for 2 uger siden

Klejnsmed søges til alsidige opgaver i et stærkt team

BERGMANNS MONTAGE ApS
Region Hovedstaden
Vi har mange opgaver i ordrebogen – og du vil få rig mulighed for at bruge dine hænder, dit hoved og din erfaring. Vi arbejder...
for 5 dage siden

Tre måneders vikariat i latin

VUC
Horsens, Region Midtjylland
Vi opfordrer ansøgere både med og uden pædagogikum og erfaring til at søge stillingen. Som ny lærer vil du få tilknyttet en...
for 4 dage siden

1. assistent - København Ø

Salling Group
Copenhagen, Region Hovedstaden
Hvad slår en passioneret servicehaj, der lige hurtigt viser dig vej til ugens spottilbud? Ikke ret meget, hvis du spørger os. Og...
for 5 dage siden

Handel/salgstrainee søges til HTH Roskilde

Nobia
Roskilde, Region Sjælland
Så er du den helt rette person til at blive en del af vores traineeuddannelse i HTH. Om stillingen:Som trainee hos HTH vil du få...
for 4 dage siden

Ejendomsfunktionær til synsteam søges

Lejerbo
Region Hovedstaden
  • Ansvar og frihed – mulighed for at planlægge og strukturere...
  • En central rolle – du bliver en nøgleperson i vores synsteam...
for 5 dage siden

Vi søger salgsassistent 1-7 timer om ugen til Herning Centeret

Hunkemöller
Region Midtjylland
Vil du sælge populære lingeriprodukter? Vil du være en del af et passioneret team af kollegaer, der elsker lingeri og er stolte af...
for 4 dage siden