timer.

Ringkøbing-Skjern Kommune
Region Midtjylland
Full time
for 1 dag siden

Medarbejdere til Holmelunden – fast stilling op til 37 timer

Vi udvider medarbejdergruppen på Holmelunden. Der er flere opgaver på vej, og vi søger derfor nye kolleger – både pædagoger, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere – til faste stillinger på op til 37 timer. Tiltrædelse er snarest muligt og kan aftales individuelt.

Holmelunden er et botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune for voksne med udviklingshæmning og andre fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har 38 boliger fordelt på tre afdelinger og knap 40 ansatte. Borgernes alder spænder fra unge voksne til ældre, og støtten tilpasses altid individuelt efter behov og livssituation.

Holmelunden er et kommunalt tilbud. Det betyder, at vi arbejder inden for rammerne af en politisk styret organisation, hvor lovgivning, strategier og lokale beslutninger former vores hverdag. Det skal du som medarbejder kunne navigere loyalt og professionelt i.


Fælles opgaver – forskellige styrker

Som medarbejder arbejder du bredt med støtte i borgernes hverdag: personlig pleje, praktiske opgaver, struktur og aktiviteter, dokumentation, samarbejde med pårørende og koordinering med andre faggrupper.

Alle faggrupper løser de samme typer opgaver i hverdagen, men har særlige områder, hvor deres kompetencer er ekstra vigtige:

Pædagoger er særligt ansvarlige for pædagogiske metoder, indsatsmål, dokumentation og udvikling af praksis.

Social- og sundhedsassistenter er særligt ansvarlige for medicinhåndtering, sundhedsfaglige observationer og samarbejde med læger og andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.

Omsorgsmedhjælpere er særligt ansvarlige for at skabe stabil støtte i borgernes dagligdag og trygge, nære relationer.


Om jobbet

– Du bliver som udgangspunkt tilknyttet én afdeling, men der kan forekomme vagter på tværs.
– Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde (aktuelt hver 2. weekend).
– Der er vågne nattevagter på Holmelunden, så du indgår ikke i nattevagtsfunktionen.

På en typisk dag støtter du borgerne i deres personlige rutiner, fx morgenstruktur og personlig hygiejne. Nogle borgere er hjemme i dagtimerne og modtager støtte til praktiske gøremål, sociale aktiviteter eller struktureret samvær. Hen over eftermiddagen og aftenen tilpasses indsatsen den enkeltes behov og dagsform – det kan inkludere spisning, medicinadministration, rengøring, hvile og socialt samvær. Maden leveres udefra.


Faglig tilgang og værdier

Vi arbejder med udgangspunkt i borgernes indsatsmål og dokumenterer indsatsen i Nexus. Vi lægger vægt på at skabe balance mellem praksis og dokumentation, så det opleves meningsfuldt i hverdagen.

Vores faglige tilgang er recovery-orienteret rehabilitering med fokus på borgernes egne håb, ønsker og drømme. Aktuelt er vi i gang med at implementere KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik). Nogle borgere har psykiatriske diagnoser og behov for særlig struktur og støtte i komplekse situationer.

Vi lægger vægt på ordentlighed, nysgerrighed og handling. Vi arbejder for at skabe trygge og tillidsfulde relationer gennem tydelighed, nærvær og faglighed – altid inden for en professionel ramme.


Kollegaskab og introduktion

Som kollega bliver du en del af et tværfagligt team, hvor vi prioriterer sparring, teammøder og videndeling. Samarbejdet bygger på tillid, respekt og humor – og vi arbejder bevidst med at udvikle vores kultur og fælles faglige ståsted.

Du får en struktureret introduktion med mentor og planlagte opfølgningssamtaler de første måneder. Vi følger en introduktionsplan med fokus på oplæring i opgaver, metoder, dokumentation, arbejdsmiljø, sikkerhed og organisationens rammer. Du bliver introduceret til Nexus og får oplæring i medicinhåndtering.


Udvikling og muligheder

Vi prioriterer faglig opkvalificering og tilbyder så vidt muligt deltagelse i relevante kurser og intern faglig udvikling. Der er også mulighed for at varetage særlige faglige roller eller ansvarsområder – afhængigt af interesse og kompetencer.


Vi forventer, at du

– Møder borgerne med respekt, struktur og faglig bevidsthed.
– Er fleksibel, stabil og bidrager til både faglighed og arbejdsmiljø.
– Kan dokumentere dit arbejde i Nexus (oplæring gives).
– Har kørekort.


Personalegoder

Som medarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune får du adgang til:
– Leje af ferieboliger via feriefonden
– Rabataftaler på produkter og oplevelser
– Et digitalt medarbejderunivers med personaleinformation og tilbud


Vil du vide mere?

Kontakt daglig leder Ercan Alici på 20 56 57 08.

ning
Vi afholder samtaler løbende, så send din ning snarest muligt.


Vedhæft din ning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.


Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.


Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource


Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Del i dit netværk
Frist:
Løbende
Kontaktperson:
Ercan Alici
Daglig leder

Arbejdstid:
Fuldtid
Stillingskategori:
Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Apply
Other Job Recommendations:

EBH Byg søger en køkkenmedhjælper - 12-15 timer ugentligt

EBH Byg Entreprise ApS
Region Sjælland
Du skal anrette frokost til ca. 15 -20 medarbejdere på kontoret, klare indkøb (bestille varer på nettet), være med i planlægningen...
for 1 uge siden

Sanitør til rengøring på slagteri (30 timer)

TEKNICLEAN A/S
Danmark
Tekniclean søger mødestabile og ansvarsbevidste sanitører til rengøring af slagteri hos en af vores kunder Daglig rengøring og...
for 1 uge siden

Salgsassistent, 20-25 timer

BabySam
Region Sjælland
Vil du være en del af et veletableret koncept? Kan du skabe resultater i en branche hvor det går rigtig stærkt, og god...
for 2 dage siden

IT-medarbejder til Nordfyns Ungdomsskole (7 timer/uge)

Nordfyns Kommune
Region Syddanmark
Nordfyns Ungdomsskole søger en fleksibel og selvkørende IT-medarbejder til en stilling på 7 timer om ugen. Stillingen kræver, at...
for 1 uge siden

Salgsassistance (0-8 timer) søges til dameafdeling i Esbjerg, BROEN

NIELSENs
Esbjerg, Region Syddanmark
Elsker du at sælge modetøj og give super service til kunderne? Så har vi det perfekte job til dig! Du er en person, der har tjek...
for 3 uger siden

Operatør til spartelproduktion (12 timers daghold)

Dana Lim A/S
Region Sjælland
Vi leder efter en engageret og ansvarsfuld medarbejder, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med...
for 3 uger siden

EnergiBaren i Svendborg idrætscenter søger en køkkenfaglig medarbejder på 25-30 timer.

Energibaren
Region Syddanmark
Caféens centrale placering i Svendborg Idrætscenter betyder, at vi har en dagligdag med betjening af aktive brugere af...
for 3 uger siden

Salgsassistent 8-15 timer ugentligt

Skechers
Region Hovedstaden
Headquartered in Southern California, with offices and distribution centers around the globe, Skechers has spent 30 years helping...
for 3 uger siden

Tjener - Fuldtid (30-37 timer)

Café Alma
Copenhagen, Region Hovedstaden
125 kr - 140 kr
  • Servering af mad og drikkevarer
  • Forberedelse af drikkevarer som kaffe og cocktails...
for 3 uger siden

Socialpædagog søges til LivaShelter i Hovedstaden

HiTalento ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
LivaPeople er en almennyttig fond med et socialt og velgørende formål, der støtter dem, der er eller har været udsat for vold En...
for 1 dag siden