By: Søborg
Stillingsbeskrivelse
Er du klar til at arbejde med forskellige typer af kabelopgaver, herunder opgaver med højspændingskabler, og få en hverdag i en af de førende entreprenørvirksomheder i Danmark – og i Norden?
Bliv en del af NCC, hvor du får gode kolleger, et godt arbejdsmiljø og et stort fokus på sikkerhed.
- Opsætning af afspærring
- Udgravninger
- Spunsning/afstivning af huller
- Klargøring til kabeltræk
- Kabeltræk
- Opfyldning samt reetablering
Du bliver en del af en engageret enhed, som er ansvarlig for kabelopgaver primært på Sjælland. Vi lægger vægt på samarbejde og en god omgangstone i dagligdagen.
NCC tilbyder:
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår, løn efter overenskomst samt kvalifikations- og erfaringstillæg. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor sikkerheden er i top, og hvor vi passer på hinanden.
For at opnå det bedst mulige match mellem dig, os og jobbet, ser vi gerne, at du:
- Har faglig indsigt og erfaring fra en lignende stilling
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og team-orienteret
- Er selvstændig og i stand til at udføre opgaver på egen hånd på et godt fagligt niveau
- Har gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads”
- Kan håndtere en gravemaskine eller en frontlæsser
- Har trailerkort
Under alle omstændigheder er det et ufravigeligt krav, at du har kørekort, kategori B.
Bemærk, at NCC stiller store krav til sikkerhed, hvorfor vi forventer, at du som medarbejder er indstillet på at bære briller og hjelm med hagerem, når du arbejder for os.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Sådan søger du: Send din ansøgning og dit CV via linket på vores hjemmeside. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen, da den skal besættes snarest muligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte arbejdsleder Morten Clausen på mail morten.clausen@ncc.dk eller telefon 2892 2675.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.