Vi søger to pædagoger, som tilsynsførende på 0-6 års-området i Brønderslev Kommune
Vi søger to engagerede og kompetente pædagoger med relevant pædagogisk erfaring, som skal føre tilsyn i vores kommunale dagpleje og vores institutioner 0-6 år.
I Brønderslev kommune bruger vi KVALid dialog til vores tilsyn og skal i løbet af det kommende år overgå til KVALid tilsyn, som nyt koncept for arbejdet med tilsyn. Vi har desuden en ny rammebeskrivelse af vores tilsynsproces, som du vil skulle arbejde ud fra og være med til at implementere.
Du vil blive ansat som ”Tilsyns- og udviklingspædagog” under dagtilbudsområdet og din primære arbejdsplads vil være i Brønderslev på dagplejekontoret, hvor leder, dagplejepædagoger, AMR/TR, Flyver og din anden kollega også sidder. Din nærmeste leder er Områdelederen for dagplejen og tilsyn. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter vores forskellige faglige bidrag til kerneopgaven og vores trivsel højt. Du kommer til at skulle arbejde selvstændigt med opgaverne, men i et tæt samarbejde med din nærmeste kollega og din leder.
Du vil skulle uddannes til at bruge KVALid tilsyn i forbindelse med opstart og du vil blive en del af noget nyt og spændende i forhold til implementering af ny rammebeskrivelse for vores tilsyn.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at føre anmeldte og uanmeldte tilsyn i dagplejen, vuggestuer og børnehaver. Du vil skulle afrapportere og lave opfølgende møder.
Vigtige kvaliteter vil være:
- At du kan danne dig et overblik, planlægge og koordinere tilsyn og møder. Der kan være enkelte planlagte møder i institutionerne i forbindelse med deres personalemøder, som typisk er efter lukketid (klokken 17.00-20.00)
- At du er fleksibel og ser muligheder og justere dig i forhold til opgaven
- At du står stærkt i din faglighed med forståelse for den hele tilsynsopgave. Du skal både kunne være tilsynsførende i dagtilbuddene, hvor du har en særlig opgave i forhold til positionering og faglighed. Du skal også kunne afstemme dig behov og forskelligheder, så vi sammen lykkes bedst med opgaven
- At du arbejder bevidst relationelt og har erfaring med at omsætte og oversætte faglige opmærksomheder og tiltag, hvor du skal kunne formidle og vejlede til de bedst mulige forudsætninger for samarbejde om den pædagogiske udvikling.
Vi søger en uddannet pædagog som:
- er fagligt reflekteret i tale og på skrift
- kan udarbejde tilsynsrapporter, som skal offentliggøres
-
kan indgå i sparrings-/udviklingsforløb i forlængelse af tilsyn med dagtilbudsområdet, hvor der er brug
for tilsynsførende, der kvalitetssikrer og udarbejder uvildige afrapporteringer ved at bruge KVALid tilsynsmaterialet, men med tyngde på kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene, hvor vi sammen bruger KVALid-dialog materialet - er uddannet ICDP i forhold til pædagogisk tilgang og vejledning af dagtilbud, elles tilbydes denne i din ansættelse
- kan varetage forældrehenvendelser, herunder klager.
- har kendskab til aktuel lovgivning, krav og regler i forhold til 0-6 års- og tilsyn med området.
Du skal også arbejde med andre opgaver, såsom godkendelser og lovgivning, som er relevant for vores kvalitet, udvikling og tilsyn. Du bliver en vigtig samarbejdspartner og sparring for ledelsen af området i forhold til kvalitetsudviklingen på dagtilbudsområdet.
Du får mulighed for at få et spændende og alsidigt arbejde med faglige udfordringer og kvalitet, hvor du får mulighed for at præge de metoder og den tilgang, som fremadrettet skal kendetegne tilsynet på dagtilbudsområdet i Brønderslev Kommune - indenfor rammebeskrivelsen, de gældende politiske rammer, love samt det værdisæt, som vi arbejder ud fra.
Links hvor du kan læse mere om:
Kvalitet i Dagtilbud Her kan du læse mere om vores organisation, herunder vores sammenhængende børnepolitik og fælles børnesyn Du kan læse Brønderslev Kommunes Børnesyn her
Her kan du læse om vores dagtilbud
Dagplejen Brønderslev
Dagtilbudsområde Vest
Dagtilbudsområde Øst
Video om Kvalitet i dagtilbud [KVALid]
KVALid Tilsyn er et redskab til systematisk og uvildig observation samt evaluering og udvikling af kvalitet i dagtilbud
KVALid Dialog er et forskningsinformeret redskab, udviklet til personale i og omkring dagtilbud, fx pædagoger, medhjælpere, dagplejere, dagplejepædagoger, pædagogiske ledere samt konsulenter i forvaltningen. I Brønderslev kommune bruger vi redskabet til at kvalificere dialogerne og udvikle kvaliteten i vores Dagtilbud. (Vores nye rammebeskrivelse er så ny, at det ikke er den, men den tidligere, der linkes til på vores hjemmeside.)
Ring endelig til en uforpligtende snak inden du sender din ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker at hære mere om stillingen, kan du kontakte:
Mette Als Andreasen
Områdeleder, Dagplejen
Mobil 23490142 , MEAL@99454545.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer
Aflønning sker efter gældende overenskomst og konkret forhandling.
Ansættelse forudsætter ren børne- og straffeattest.
Du skal have kørekort og stille egen bil til rådighed i forbindelse med tilsynsbesøg.
Ansættelsesudvalget består af Dagplejepædagog, Områdeleder af dagtilbud, Områdeleder af Dagplejen, pædagogisk konsulent samt dagtilbudschefen.
Der er ansøgningsfrist den. 25. august 2025. Vi afholder samtaler d. 28. august fra klokken 8.00.
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Ansøg