Sygeplejersker til den ambulante psykiatri på Østerbro

Region Hovedstaden
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 2 uger siden

Sygeplejersker til den ambulante psykiatri på Østerbro

Vil du være en del af et ambulatorium, hvor vi tager et fælles ansvar og tilpasser behandlinger med udgangspunkt i individet, og hvor de er i deres sygdomsforløb?

Da en af vores erfarne sygeplejersker er gået på pension og en anden har valgt at søge nye udfordringer søger vi nu 2 sygeplejersker til vores ambulatorium.

Du bliver kontaktperson i et af vores F-ACT-teams, der behandler patienter med psykose lidelser, på Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro.

Her kommer du til at arbejde ud fra F-ACT modellen, som er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der giver os mulighed for at møde patienterne der, hvor de ønsker at lykkes.

Vi står overfor en ændring af vores 3 nuværende teams for patienter med psykose lidelser. Vi lægger to af disse teams sammen pr. 1. september. Vi har en stilling i hver af de to kommende teams for patienter med psykoselidelser.

Hvordan ser en typisk dag ud?

Vi starter dagen med at mødes i teamet. Her planlægger vi dagen med særligt fokus på de patienter, der aktuelt har brug for en særlig indsats. Som kontaktperson har du faste udekørende dage, hvor du er en del af at varetage denne indsats.

Anette Vårlid, som er sygeplejerske og koordinator forklarer:

”Når jeg en forårsformiddag cykler afsted på Kongens Nytorv føler jeg mig heldig fordi jeg får lov at arbejde ude, arbejde varieret – ude på cyklen & fra mit kontor i huset.”

På ugens øvrige dage varetager du de patientforløb, som du er kontaktperson for.

Når du er tryg i rollen som kontaktperson får du et caseload på ca. 28 patienter. Dem planlægger du samtaler med ude i nærområdet, hjemme hos patienten eller på dit kontor i ambulatoriet.

Derudover har du ansvaret for at:

  • Udarbejde behandlingsplaner
  • Stå for medicinadministration
  • Dokumentere og registrering af den faglige indsats i sundhedsplatformen
  • Indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende

Vores optageområde er København Ø og K, en levende bydel med udfordringer og muligheder. Der er et betydeligt samarbejde med civilsamfundet rundt om ambulatoriet.

5 kolleger har sat ord på, hvorfor de synes, at du skal søge stillingen!

  • ”Jeg har nem adgang til min leder, og jeg synes, jeg bliver taget alvorligt, når jeg kommer med forandringsønsker”
  • ”Vi har en åben, kollegial og hjælpsom kultur
  • Vi arbejder ligeværdigt med patienterne, og vi taler ordentligt med og om vores patienter”
  • ”Jeg synes mit arbejde er meningsfuldt. Jeg gør noget meningsfuldt med patienterne hver dag, og jeg griner med patienter hver dag”
  • Dejlig lokation midt i København med fede rammer og eget kontor”

Hvordan er det at være ny hos os?

Når du starter, kommer du på en 1-årig kontaktpersonuddannelse med undervisning og sygeplejefaglig vejledning.

Du vil under din opstart have en mentor, som er en kollega, der vil guide dig og svare på de spørgsmål, der opstår i løbet af din opstart.

Vi holder løbende temadage og kurser, så alle er klædt på til opgaverne. Du bliver ikke ladt alene med opgaver, og har altid dit team at sparre med.

”Patienterne udviser os tillid, og giver os et fint indblik i deres sind. Det kan være følelsestungt at bære til tider. Men når vi arbejder med F-ACT, så bærer vi det sammen, og vi tager alle et fælles ansvar”
- Tina Petersen, Oversygeplejerske.

Hvem er du?

Du er en fagligt dygtig sygeplejerske, der kan arbejde struktureret og selvstændigt og bidrage med en anerkendende tilgang til patienter og samarbejdspartnere. Du ønsker at bidrage til kvalitetsudvikling med et kreativt blik på teamets praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder to faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2025.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har pt. åben mandag til torsdag kl. 08.30-16.00 og fredag kl. 8.00-15.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Som nyansat sygeplejerske bliver du dertil knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ambulatoriet er beliggende på Strandboulevarden 96, 2100 København Ø.

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning via linket her på siden. Ansøgningsfrist den 17. august 2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Petersen på 27538649 eller tina.petersen@regionh.dk.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22. august 2025.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.


Fakta

Jobtype

Sygeplejerske

Arbejdssted

Region Hovedstadens Psykiatri
Psykiatrisk Ambulatorium Østerbro

Arbejdstid

37

Jobnummer

263182

Ansøgningsfrist

17-08-2025

Apply
Other Job Recommendations:

Ringsted Hjemmepleje søger sygeplejerske til aftenvagten med en ansvarshavende funktion

Ringsted Kommune
Region Sjælland
  • Individuel introduktion efter behov
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med stor fokus på...
for 1 uge siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 2 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 6 dage siden

Sygeplejerske til Nyresygdomme, sengeafsnit

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Vi introducerer dig også til afdelingens andre afsnit, så du får indsigt i patientens forløb hele vejen rundt og samtidigt møder...
for 1 uge siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 2 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 1 uge siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 4 dage siden

DYGTIG EKSPEDIENT SØGES til vores butik i Randers

AASKOV
Randers, Region Midtjylland
Er du en god sælger med nogle års butikserfaring, og kan give kunderne god service og Du må gerne være brancheuddannet eller have...
for 3 uger siden

Rengøringsassistenter til sommerhusrengøring I Bogense

FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS
Region Syddanmark
På vegne af vores kunde i Bogense søger vi lige nu 3 rengøringsassistenter til lørdag den 19. juli og 2 rengøringsassistenter til...
for 3 uger siden

Salgsassistent til salg af lamper, lyskilder, søm, skruer, beslag mv.

GØR DET SELV SHOP.
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du en teamplayer med et smil på læben og sans for god kundeservice? Har du hænderne skruet rigtigt på og erfaring fra butik, er...
for 3 uger siden