Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE) ved Roskilde Universitet søger en studieadjunkt/studielektor i sociologi og internationale studier med særligt henblik på afvikling af grundlæggende kursusundervisning og projektvejledning primært på vores samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser. Vi ønsker stillingen besat fra d. 1.10.2025 eller snarest muligt derefter. Studieadjunkturet er en uddannelsesstilling, hvor studieadjunkten efter maksimalt 6 år overgår til ansættelse som studielektor. Overgang forudsætter, at studieadjunkten bedømmes fagligt kvalificeret til studielektorniveau. Efter kvalificering og overgang til studielektor er ansættelsen som studielektor tidsbegrænset på 1 år.
Ansvar og opgaver
Du vil som studieadjunkter/-lektor primært skulle undervise inden for sociologi og internationale studier. Undervisningen vil bestå både af kursusundervisning og projektvejledning og være tilrettelagt jf. Roskilde Universitets pædagogiske model (en problemorienterede projektlæringsmodel). Du skal være opmærksom på, at en del af undervisningen vil foregå på engelsk, hvorfor gode engelskkompetencer er et krav. Vi forventer, at du holder dig løbende opdateret på dit fagområde mht. teoretiske, metodiske og empiriske trends. Vi kræver også, at du løbende opdaterer og udvikler dig pædagogisk og didaktisk. Yderligere opgaver vil kunne aftales løbende.
Studieadjunkt
Studieadjunkter skal igennem sin ansættelsesperiode gennemføre et universitetspædagogikum. Derudover vil følgende opgaver indgå for en studieadjunkt:
- Projektvejledning og undervisning på bacheloruddannelser
- Undervisning i praksisorienterede kurser på kandidatuddannelsen
- Intern medbedømmelse af opgaver og projekter
Studielektor
Som studielektor kan du ud over undervisning blive pålagt at varetage følgende opgaver:
- Administrative opgaver i relation til planlægning og koordinering af uddannelse Supervision og vejledning af studieadjunkter
Udviklingsopgaver
Der er til ansættelsen som studieadjunkt/-lektor knyttet faglige udviklingsopgaver. Udviklingsopgaver aftales konkret ved ansættelse og siden løbende mellem prodekan og relevant(e) studieleder(e). Opgaverne kan blandt andet være:
- Udvikling og implementering af nye metoder til undervisning
- Udvikling og implementering af pædagogiske principper for undervisningsaktiviteter
- Koordination mellem kurser eller samlede kursus- og undervisningsaktiviteter
- Udvikling og implementering af studiemiljøindsatser, der kan understøtte såvel studie- som læringsmiljøet
- Opgaver af anden karakter, der ligger i tråd med instituttets virke
Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen, skal du have en relevant kandidatgrad eller tilsvarende inden for sociologi og internationale studier. Ved ansættelse som studielektor er det en forudsætning, at du kan dokumentere, at du har gennemført et universitetspædagogikum eller tilsvarende.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med følgende:
- Undervisning på universitetsniveau, herunder erfaring med vejledning af projekter og afvikling af kurser på det erhvervsøkonomiske område
- Kursus- eller uddannelsesudvikling (gerne på universitetsniveau)
- Erfaring med studienær uddannelsesadministration
- Inkorporering af forskningsviden til undervisningsbrug
- Undervisning og vejledning inden for rammerne af Problemorienteret Projektlæring (PPL)
Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du deltager i instituttets daglige aktiviteter, at du aktivt og opsøgende indgår i det læringskollektiv, du tilknyttes, og at du har lyst til at deltage i samarbejder både inden for dit fagområde og på tværs af instituttets uddannelser.
Bedømmelse
I bedømmelsen til stillingen vil der blive lagt vægt på:
- Relevant uddannelse på mindst kandidatniveau
- Erfaring med kursusundervisning og projektvejledning på bachelor- og gerne kandidatniveau
- Forsknings- eller praksiserfaring på fagområdet
- Undervisningserfaring Excellente engelskkundskaber og undervisningserfaring på engelsk
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt prodekan Bodil Damgaard på (+45) 6195-1154.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske som studieadjunkt eller studielektor afhængig af kvalifikationer. Der er i udgangspunktet tale om en ansættelse på fuldtid og du refererer til prodekan Bodil Damgaard.
Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videære til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.
Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal være på dansk og indeholde:
1. Motiveret ansøgning (angiv om du søger stillingen som studieadjunkt eller studielektor)
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
4. Undervisningsportfolio (læs mere om undervisningsportfolio på Roskilde Universitet her)
5. En redegørelse for dine erfaringer med udvikling, undervisning og formidling. Erfaringer skal så vidt muligt dokumenteres.
6. Plan for udviklingsopgaver, som kan understøtte din faglige pædagogiske og didaktiske opdatering
7. Dokumentation for yderligere relevant erfaring inden for undervisning og eventuelt forskning.
Ansøgningsfristen er 4. september 2025.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
04-09-2025
Instititut for Samfundsvidenskab og Erhverv/ Department of Social Sciences and Business
Videnskabelig personale (VIP)
Kontakt os
Roskilde Universitet
Universitetsvej 1
Postboks 260
4000 Roskilde
https://ruc.dk