Har du lyst til et fleksibelt studiejob, hvor du bliver en vigtig del af vores kontakt til patienter?
Vi søger en imødekommende og selvstændig studentermedhjælper til vores nyoprettede callcenter.
Colosseum Tandlægerne er en af Danmarks største private tandlægekæder med 25 klinikker i Danmark. Vi er en del af Colosseum Dental Group, som er førende i Europa med over 620 tandlægeklinikker og 50 laboratorier.
Fra det danske hovedkontor i Herlev supporterer vi blandt andet de danske klinikker med økonomi, IT, marketing og HR.
Til at supportere vores klinikker søger vi en kollega til et nyoprettet callcenter på ca. 8-10 timer om ugen fordelt på 2-3 dage om ugen.
Jobbet
Som studentermedhjælper bliver din primære opgave at kontakte både tidligere og nuværende patienter. Formålet er at:
- Booke nye tider til undersøgelse
- Følge op på eksisterende bookinger med serviceopkald
Som en del af callcenteret bliver du en vigtig brik i at sikre høj kundeservice og fylde aftalebøgerne i vores klinikker.
Da stillingen er nyoprettet, vil du derfor få mulighed for at være med til at præge, hvordan vi bedst løser opgaverne.
Du vil skulle arbejde fra en af vores klinikker eller på vores hovedkontor i Herlev, hvor vi naturligvis stiller PC og telefon til rådighed.
Dig
Vi søger en engageret og ambitiøs studerende, der vil supplere sit studie med praktisk erhvervserfaring. Du læser måske inden for det tandfaglige – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du:
- er serviceminded og har gode kommunikationsevner
- kan skabe tillid i telefonen og arbejder struktureret
- er fleksibel og kan tilpasse dig forskellige opgaver
- taler og skriver flydende dansk (andre sprog er en fordel)
Dine muligheder
Vi tilbyder et spændende og fleksibelt studiejob med mulighed for at udvikle dine kommunikationsevner, få erfaring med patientkontakt og opnå indsigt i den kliniske verden.
Vi tilbyder desuden fleksible arbejdstider, som kan tilpasses dit studie.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.