Stedfortræder og Faglig Koordinator til Helsingegården

Signatur A/S
Region Hovedstaden
Full time
for 1 uge siden

Stedfortræder og Faglig Koordinator til Helsingegården

Bliver du begejstret ved tanken om at understøtte ældre borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og sikre den allerbedste pleje og omsorg? Er du motiveret af at skabe hjemlige rammer, hvor borgerne inddrages aktivt i deres hverdag og aktiviteter?

Så kan du være præcis den, vi søger til jobbet som stedfortræder og faglig koordinator på Helsingegården.

Hvilke muligheder ligger i jobbet?

Som stedfortræder og faglig koordinator på Helsingegården får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et tæt tværfagligt, teambaseret fællesskab. Du vil gøre en konkret forskel for borgernes liv, hjælpe dem med at leve hele livet – uanset udfordringer – og sikre, at deres hjem på plejecentret er et sted, hvor de føler sig trygge og værdsatte. Vi søger en leder, der kan skabe hjemlige rammer, hvor borgerne er inddraget i beslutninger og aktiviteter, der giver mening for deres liv. Hos os har du en unik chance for at præge udviklingen af et plejecenter med fokus på høj faglig kvalitet, borgerinddragelse og trivsel.

Hvad er det for et job, du siger ja til?

Som stedfortræder og faglig koordinator vil du bruge din faglighed, kreativitet og samarbejdsevner på mange planer. Vi er et sted med høje ambitioner, og vi har fokus på at sikre, at borgernes behov er i centrum i alt, hvad vi gør. Du skal være med til at implementere og udvikle vores arbejdsmetoder, så de afspejler både kvalitet og borgernes ønsker. Sammen med centerlederen får du mulighed for at sætte dit præg på både driften og udviklingen af Helsingegården, samtidig med at du bliver en del af et lederteam, der arbejder målrettet mod at skabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, ansvar og stolthed.

Hvad får du hos os?

  • En grundig introduktion og oplæring
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Faglig sparring med et dedikeret tværfagligt team
  • En ledelsesposition, hvor du får indflydelse på både den faglige og organisatoriske udvikling
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel og samarbejde
  • Stor frihed under ansvar og mulighed for at forme din egen arbejdsdag

Hvad indeholder jobbet?

Du bliver faglig koordinator for ca. halvdelen af Helsingegården 5 afdelinger, og du vil være stedfortræder for centerlederen i dennes fravær. Dette betyder, at du får ledelsesansvar for hele Helsingegården i Centerlederens fravær og skal være beslutningstagende. Du vil spille en central rolle i at sikre, at borgerne får meningsfulde aktiviteter og bliver inddraget i dagligdagens beslutninger, som afspejler deres livshistorie og ønsker.

I rollen som faglig koordinator får du ansvar for at fremme tværfagligt samarbejde, sikre høj faglig kvalitet, og være en sparringspartner for medarbejderne i deres daglige arbejde. Du vil arbejde tæt sammen med både ledelsen og medarbejderne for at sikre, at vi lever op til vores mål om at være et hjem for borgerne, og du vil også være en nøgleperson i implementeringen af vores rehabiliterende tilgang.

Stedfortræder/faglig koordinator - lille indblik i opgaver og roller:

  • Støtte til medarbejderne tæt på praksis: Stedfortræderen er ansvarlig for at føre samtaler med medarbejderne, såsom trivsels- og faglige samtaler, samtaler om opfølgning og lette korrigerende samtaler.
  • Samtaler med medarbejdere: Stedfortræderen gennemfører medarbejderudviklingssamtaler, når det er relevant, og deltager i teamudviklingssamtaler. Afholder opfølgende samtaler og trivselssamtaler selvstændigt, samtaler der kan have ansættelsesmæssige konsekvenser, koordineres disse altid tæt med centerlederen.
  • Egenkontrol og dokumentation: Stedfortræderen har ansvar for at sikre egenkontrol og opfølgning på dokumentation, medicinhåndtering mv.
  • Undervisning og oplæring: Ansvar for undervisning og sidemandsoplæring af medarbejdere i brugen af NEXUS, samt daglig vejledning og støtte.
  • Modtagelse af nye beboer og familier og understøtte en god indflytning.
  • Kvalitet i familiekontakt: Stedfortræderen sikrer, at der er kvalitet i kommunikationen med beboernes familier og understøtter opfølgning i svære forløb.
  • Modtagelse af nye medarbejdere: Stedfortræderen sikrer en god modtagelse af nye medarbejdere, elever, studerende og praktikanter i tæt samarbejde med centerlederen.
  • Daglig planlægning og ressourcefordeling: Stedfortræderen varetager den daglige planlægning og fordeling af ressourcer sammen med gruppekoordinatorerne.
  • Indsigt i KMD-Opus vagtplan: Stedfortræderen har indsigt i vagtplanen i KMD-Opus og bidrager til dens effektivitet.
  • Ledelsesmæssig opgave i centerlederens fravær: Stedfortræderen tager ansvar for de ledelsesmæssige opgaver i centerlederens fravær og træffer beslutninger om, hvem der skal kontaktes i virksomhedslederens sted. Stedfortræderen fungerer som en faglig sparringspartner for ledelsen og understøtter udviklingen af egen ledelsesstil i tæt samarbejde med centerlederen.

Hvad kendetegner dig som stedfortræder og faglig koordinator?

Du har en sundhedsfaglig baggrund, og gerne erfaring fra det sundhedsfaglige felt. Du har interesse og erfaring i at koordinere den faglige praksis og måske også erfaring med ledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med forbedringsmodeller og kvalitetssikring.

Som leder er du synlig og nærværende. Du motiverer og inspirerer medarbejdere og er en rollemodel i at skabe et positivt og udviklende arbejdsmiljø. Du er god til at skabe tillid, fremme en god feedbackkultur og sikre, at både trivsel og arbejdsglæde er i højsædet.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Tager ansvar for høj sundhedsfaglig kvalitet og understøtter tværfagligt samarbejde
  • Er en god vejleder og sparringspartner for medarbejderne
  • Har struktur og overblik i en travl hverdag
  • Indgår aktivt i udviklingen af praksis, både sygeplejefagligt og tværfagligt
  • Behersker IT og dokumentation (vi bruger Nexus)
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og omstillingsparat

Om Helsingegården og PlejeGribskov

Helsingegården er et plejecenter med 81 boliger fordelt på 6 afdelinger og en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt hjælpere. Vi har et tæt samarbejde med interne specialister, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og farmakonomer, som arbejder aktivt med os for at sikre borgerne den bedste pleje og rehabilitering.

Vi arbejder ud fra en aktiverende tilgang, hvor borgernes ressourcer sættes i spil gennem daglige aktiviteter og inddragelse i beslutninger, der er vigtige for deres liv. Vi er optaget af at skabe et hjem, hvor borgerne føler sig trygge og værdsatte, og hvor deres individuelle behov bliver mødt på en respektfuld og personlig måde.

Vi er en del af PlejeGribskov, der består af Helsingegården, Trongården og Gribskov Rehabilitering, og vi arbejder sammen med andre professionelle for at løfte den faglige kvalitet på tværs af plejecentre og rehabilitering.

Det praktiske

Hvis du synes, at det vi tilbyder, lyder som en spændende udfordring, er du meget velkommen til at kontakte Virksomhedsleder Charlotte Milton på telefon 72 49 75 52 eller Centerleder Sanne Klemmensen på telefon 72 49 69 84 for en uforpligtende samtale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer, og forventet tiltrædelse er den 1. november 2025.

Vi vil i forbindelse med ansættelse indhente straffeattest.

Læs mere om at være leder i Gribskov

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 11. sep kl. 10.00.
Der vil blive afholdt både første og anden samtale med en test i mellem, 1. samtale er den 15. september 2025 og 2. samtale den 18. september 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Tiltrædelse:
31. oktober 2025
Arbejdssted:
PlejeGribskov - Helsingegården
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Charlotte Milton
Tlf. 72 49 75 52

Apply
Other Job Recommendations:

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 4 dage siden

Midtjysk Pleje søger afløsere til vores afdeling i Randers/Favrskov og Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
  • ser, tænker og arbejder i helheder med rehabilitering af den...
  • er god til at skabe relationer og mestrer dialog med mange...
for 1 uge siden

Dygtig og inspirerende timelærer til kosmetikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole
Odense, Region Syddanmark
Som timelærer i Center for Hår & Wellness bliver du del af et stærkt team af engagerede lærere – alle med en solid faglig...
for 1 dag siden

SSH, SSA, sygeplejerske og socialpædagog søges til specialplejecenter

Vejle Kommune
Danmark
Har du særlige kompetencer inden for demens/psykiatri? Eller er du måske nysgerrig på at lære specialet at kende? Så har du her...
for 1 uge siden

Assistance søger med lys og lygte efter vikarer til vores kunder på Sydsjælland

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi prioriterer meget højt, at du kan være tryg ved de opgaver, vi booker dig til Det er vigtigt, at du ved, hvad du kommer frem...
for 1 uge siden

Serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder med vvs baggrund til vores Serviceteam

KAB
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du klar til at yde den bedste service og få de grønne områder til at stå snore lige? Vi søger en dygtig og smilende...
for 1 uge siden

Dygtig og stabil lagermedarbejder søges til attraktiv virksomhed i Horsens

VANG Vikar & Rekruttering ApS
Horsens, Region Midtjylland
VANG Vikar & Rekruttering søger en dygtig og stabil lagermedarbejder til vores gode kunde, der er en attraktiv...
for 4 dage siden

Humørfyldt og livsglad personale til Bofællesskabet Skelvej i Assens

Assens Kommune
Region Syddanmark
Er god til at møde det enkelte menneske med tryghedsskabende nærhed, og er du åben overfor nye tanker og muligheder i omsorgen for...
for 6 dage siden

Salgsassistent til Sallings Bistro og Rooftop - Århus C.

Salling Group
Aarhus, Region Midtjylland
Som salgsassistent i Bistro og Rooftop vil du indgå i et ungt team af motiverede og engagerede medarbejdere, som servicerer vores...
for 1 uge siden

Kran- og maskinfører til Amagerværket

Hofor A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Du varetager et afvekslende job, hvor du i samarbejde med afdelingen sørger for brændsel til de to kraftværksblokke, håndtering af...
for 3 uger siden