Souschef søges til Børnehuset Andedammen
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse d. 1. november 2025.
Har du lyst til at være en vigtig brik i den pædagogiske udvikling i Børnehuset Andedammen og være med til at skabe faglige lærings- og udviklingsmuligheder i et professionelt læringsfællesskab, hvor legens betydning vægtes højt? Så læs endelig videre.
Børnehuset Andedammen er en kommunal, aldersintegreret daginstitution for børn i alderen 0 til 6 år, som ligger i Vorbasse. Vi har pt. 62 børn fordelt på 1 vuggestue gruppe og 3 børnehave grupper. Det pædagogiske personale består af 10 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, 4 pædagogmedhjælpere, 1 studerende samt souschef og leder. Derudover har vi en pedel ansat.
Vi er en funktionsopdelt institution med en stor skøn legeplads med mange muligheder.
Institutionen er bygget sammen med Vorbasse Fritidscenter som danner grundlag for et tæt samarbejde med fritids- og foreningslivet. Et samarbejde, der giver muligheder for forskelligartede aktiviteter og læringsforløb.
Arbejdsområder som souschef i Børnehuset Andedammen:
- Mødeplanlægning, ferieplanlægning og vikardækning
- Indberetning i OPUS samt SUBIT
- Koordinere og være samskabende i hverdagen, i samspillet med børn, forældre og medarbejdere
- Bedrive faglig ledelse i hverdagen; følge op og give feedback
- Medvirke til implementering af nye tiltag
- Sparre med medarbejdere og leder ift. pædagogisk udvikling
- Give og modtage sparring omkring ledelsesmæssige opgaver
Af dig forventer vi:
- At du har relevant erfaring fra pædagogisk - og gerne ledelsesmæssig – praksis
- At du kan skabe overblik, organisere og sætte rammen ud fra valgte pædagogiske områder
- At du brænder for koordineringsopgaver og kan bevare roen og retningen i travle situationer
- At du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- At du er robust, fleksibel, stabil og ansvarsbevidst
- At du har en positiv, anerkendende tilgang til samarbejdet m børn, forældre og medarbejdere
- At du kan benytte IT i det administrative og pædagogiske arbejde (kendskab til både OPUS, AULA og Hjernen og Hjertet vil være en fordel)
Vi kan tilbyde dig:
- En flok skønne børn, forældre og medarbejdere
- Et dagtilbud, der bestræber sig på altid at have fokus på, at alt hvad vi gør, er med fokus på barnet
- En legende tilgang, der sammen med den ”Styrkede pædagogiske læreplan” danner rammen for vores pædagogiske praksis
- Faglig sparring og udvikling
- Gode muligheder for udvikling af ledelseskompetencer
- Medansvar og indflydelse for læringsmiljøets fortsatte udvikling
- Mulighed for indflydelse på egne og ledelsesteamets opgaver
- En rummelig arbejdsplads, hvor humor er en vigtig medspiller
Som souschef i Børnehuset Andedammen vil din hverdag bestå af både tid sammen med børnene, hvor du bidrager og deltager i fællesskabet omkring den daglige pædagogiske praksis, fastlagt administrativ ledelsestid, samt fastlagt ledelsestid i ledelsesteamet.
Du skal kunne trives med, at ledelsesansvaret altid bæres med dig i hverdagen, hvor du mestrer at være et fagligt fyrtårn, og at du kan navigere mellem det praktiske organisatoriske arbejde og det relationelle arbejde omkring den daglige pædagogiske praksis på en tydelig og engageret måde.
Vil du vide mere om den ledige stilling, kan leder af Børnehuset Andedammen Søs Greve Nielsen kontaktes på
22 69 24 83 eller pr. mail sgn@billund.dk.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Billund Kommunes rekrutteringssystem, mrk. Souschef til Børnehuset Andedammen.
Ansøgningsfristen er d. 21. september 2025 kl.00.00. Samtalerne holdes i uge 39.
VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?
Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.
Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.
Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.
Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.