Klar til næste skridt i din lederkarriere?
Bliv Souschef i SuperBrugsen Maribo
Vores nuværende souschef har fået nyt job – og derfor leder vi efter dig, der er klar til at tage over.
Vil du være med til at drive en fed butik med omkring 50 seje kollegaer – lige midt på Lolland, tæt på motorvej, Jysk og fitness? Så læs videre.
Vi har en dynamisk hverdag, masser af samarbejde på tværs, og et stærkt team med høj energi. Nu mangler vi bare en ny stærk nummer 2, der har lyst til at være en vigtig del af vores rejse – og måske har ambitioner om selv at blive uddeler en dag?
Dine opgaver – du kommer ikke til at kede dig:
Arbejde med salgstal, budgetter og planlægning på tværs af afdelinger
Lægge vagtplaner og sikre, at hverdagen kører smidigt
Gøre butikken klar til hverdag og højsæson – og sørge for, at den altid er salgsklar
Lede, motivere og udvikle dine kollegaer – og spotte nye talenter
Holde teammøder, dele viden og sørge for god kommunikation
Være en vigtig del af ledergruppen og tage ansvar
Du har både overblik og gennemslagskraft – og du ved, hvornår det er tid til at tage teten. Du formår at balancere mellem at være med på gulvet og tage ledelsesansvaret, og du kan engagere andre i opgaverne.
Du ved også, at de små, daglige indsatser skal hænge sammen med de langsigtede mål – og at udvikling kræver vedholdenhed og samarbejde.
Hvad får du?
En lederrolle med masser af ansvar og muligheder
Du bliver stedfortræder for uddeleren – og får ansvar for mange selvstændige beslutninger
Gode udviklingsmuligheder gennem Coop – fx kurser, coaching og lederuddannelse
En hverdag med både tempo, mennesker og resultater
Hvem er du?
Du har en uddannelse som salgsassistent og har erfaring fra dagligvarebranchen
Du har prøvet at lede andre før
Du har styr på tal, regnskab og nøgletal
Du er en teamplayer og kan samtidig tage ansvar og gå forrest
Du er god til at planlægge og til at sætte de rigtige ting i gang på det rigtige tidspunkt
Du har blik for både nu og næste skridt
Lyder det som noget for dig?
Så ring eller skriv gerne til Uddeler Jacob Bergquist
4085 9286 / jacob.bergquist@superbrugsen.dk
Vi holder samtaler løbende – så send din ansøgning hurtigst muligt via ”Ansøg nu”.