Trivselshuset Holsbjergvej søger medarbejdere til vagtrul med 08:00-22:00 og/eller døgnvagter 08:00-08:00. Tilbuddet er en del af LATA Integration & Trivsels social psykiatriske botilbud.
LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 11 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. Vi favner en høj etnisk diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser. Derfor søger vi generelt medarbejdere som trives i en omskiftelig hverdag med mange nye og anderledes udfordringer.
Din profil:
- Du er uddannet pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver.
- Du har relevant erfaring indenfor socialpsykiatrien.
- Du brænder for socialfagligt arbejde med en udsat målgruppe, og du kan se de socialfaglige og pædagogiske udfordringer i selv de små ting.
- Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og lærenem med gode samarbejdsegenskaber.
- Du har erfaring med faglige dokumentation.
- Du har kørekort B.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.
- En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt.
- Mulighed for at bidrage med dine kompetencer og viden.
- En reflekterende kultur, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke.
- Nærværende og anerkendende ledelse.
- Mulighed for supervision og efteruddannelse.
- Kurser i LATAs faglige metoder og tilgange, herunder MI, Konflikthåndtering og Low Arousal mm
Løn og ansættelsesforhold:
Vi søger i alt fire medarbejdere med tiltrædelse snarest muligt, samtaler afholdes løbende. Stillingsopslaget nedtages, når de rette kandidater er fundet.
Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. Yderligere oplysninger om stillingerne kan indhentes ved henvendelse til Per Heinecke 40 40 55 71. Send din ansøgning og dit CV til peh@lata.dk