Veldrevet og højt præsterende skole med et tydeligt læringsdesign og elevmindset - søger en lærer til udskolingen pr. 1.9.25 - eller så hurtigt som muligt
Vi er en skole, der har et undervisningsdesign med metoder fra True North læringssystem. Vi bruger effektive indlæringsteknikker i et engagerende læringsmiljø – vi har differentieret undervisning, tydelig struktur og klasseledelse, hvor positive relationer er i højsædet.
Vi ønsker en lærer, der:
- Er visionær, udviklingsorienteret, fagligt velfunderet i kerneydelsen (undervisningen) - og kan brænde for at arbejde med og udvikle skolens elever i forhold til vores positive og udviklende design, resultater og kvalitet
- Har kompetencer og er interesseret i flere af fagene: Engelsk, historie, samfundsfag, tysk og kristendom samt opgaven som koordinerende kontaktlærer
Vi forventer, at du bl.a.:
- Anvender metoder og didaktik, der er orienteret i forskning og virker - f.eks. co-teaching
- Har høje ambitioner om udvikling af elevers faglige læring, sociale kompetencer og det personlige lederskab
- Er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale forpligtende samarbejde – herunder fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering
- Er engageret og nysgerrig i forhold til læringsmiljø, der giver alle mulighed for læring og dannelse
- Bruger skolens undervisningsdesign og elevmindset
- Har god relationskompetence
- Glæder dig til uddannelse i skolens ”læringsdesign og mindset”*
- Skovboskolens læringsdesign og mindset i praksis – interview, TV-Køge: https://www.youtube.com/watch?v=nhcX6dq_pMg
Stillingen er en fast stilling på fuld tid pr. 1.9.2025 - eller snarest muligt.
Ansøgningen vedhæftet relevante papirer skal være skolen i hænde senest mandag den 25.8.2025 kl. 9.00.
Skovboskolen er en værdibaseret skole, der ca. har 480 elever fra 0. – 9. årg., en kommunal specialklasserække, 42 lærere og 16 pædagoger. Skolen er faseopdelt (0.-5./6.-9.) med to/tre klasser pr. årgang.
Vi påtænker at holde løbende samtaler, dog senest 27. august 2025.
Du kan læse mere om skolen på www.skovboskolen.dk og/eller få yderligere information hos skolens leder Per Skøt, pædagogisk leder Nina Rerup eller administrativ leder Christian Steffensen på 56670240.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk