Ansættelsessted
Kollerupvej 12, 7300 JellingArbejdstid
FuldtidTiltrædelse
1. november 2025Ansættelsesvilkår
FastansættelseAnsøgningsfrist
11. september 2025
Skoleleder til Kollerup Skole – Vejle Kommune Vil du stå i spidsen for en skole, hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd?
Kollerup Skole søger en nærværende og visionær skoleleder, der med tydelighed og tillid kan sætte retning for skolens fortsatte udvikling.
- Kan du lede skolens personale ”tæt på” og samtidigt se den værdi, som skabes i skolens hverdag?
- Har du ydmygheden og viljen til at tage afsæt i de gode ting, som er skabt på skolen og samtidigt tage initiativ til nye?
- Er du en teamplayer, som med dine initiativer og vedholdenhed samarbejder og inspirerer skolens aktører?
- Vil du kunne tiltræde stillingen d. 1. november 2025?
Om jobbet
Kollerup Skole er en mindre folkeskole beliggende i et naturskønt område i den nordlige del af Vejle Kommune. Beliggenheden og de fysiske rammer giver gode muligheder for personalets arbejde med elevernes læring. Skolens gode resultater og udvikling er skabt i et samarbejde med et engageret personale, en aktiv skolebestyrelse, en deltagende kreds af forældre, og ikke mindst skolens elever. Det ønsker vi at bevare.
Områdets dagtilbud med børnehave og vuggestue, ligger i tilknytning til skolen, hvilket giver gode muligheder for et tæt samarbejde omkring den gode overgang fra dagtilbud til skole.
Den pædagogiske udvikling af skolevæsenet i Vejle Kommune er rammesat i flere faglige strategier, som giver skolerne mulighed for at påvirke deres udviklingsmæssige profil.
Ledelsen af folkeskoler i Vejle Kommune er bl.a. kendetegnet ved
- Med udgangspunkt i Børne – og Ungepolitikken arbejdes der ud fra en fælles ambition om at flere børn skal kunne være sammen i lokale fællesskaber.
- Prioritering af faglig ledelse tæt på den pædagogiske praksis og skolernes professionelle læringsfællesskaber.
- Datainformeret ledelse med fokus på kontinuerlig forbedring af den pædagogiske praksis.
- Samarbejde i ledelsesnetværk på tværs af skoler.
- Fælles lederudviklingsforløb for alle ledere.
- Adgang til et stærkt forvaltningsmæssigt støttesystem i forhold til pædagogik og undervisning, økonomi, jura, planlægning, digitalisering m.m.
Vi forventer af dig
Vi søger en tydelig leder - både for personalet, børn og forældre i dagligdagen. Du har elevernes trivsel og læring som et helt grundlæggende pejlemærke i din ledelse. Du har fokus på hvordan det gode samarbejde kan højne kvaliteten for børnenes læring, udvikling og trivsel.
Du er synlig og tilgængelig på skolen og du bygger din ledelsesstil på tillid og samarbejde. Du har humor og nærvær og et positivt sind med som egenskaber i din lederprofil. Du ser din succes som ensbetydende med, at du inddrager på en inspirerende måde.
Du skal kunne lede Kollerup Skole i samarbejde med skolens viceskoleleder. Dit samarbejde i skolens ledelsesteam er afgørende for, at du hele tiden er på forkant i overvejelserne over skolens fremtid og udvikling.
Du er bredt funderet og har stærke kompetencer i både pædagogisk -, personale – og administrativ ledelse. Du leder skolens økonomi med omtanke og strategisk overblik.
Du kan navigere i forandringer, er visionær og strategisk stærkt funderet i din ledelsesmæssige profil. Dit overblik over skolens samlede drift gør, at du kan prioritere opgaver på en måde, så det vigtigste bliver gjort først.
Du har en solid pædagogisk indsigt, som gør at du kan lede og vejlede skolens personale i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen.
Vi tilbyder dig
- Muligheden for at sætte dine spor i udviklingen af en skole i Vejle Kommune, med stor betydning for lokalsamfundet.
- At lede en positiv medarbejdergruppe, som arbejder med udgangspunkt i skolens målsætninger.
- Samarbejdet med en skolebestyrelse, som går aktivt ind i arbejdet med skolens udvikling.
- Samarbejde med andre skoleledere i Vejle Kommune.Du vil få en hverdag, hvor du er tæt på elever, medarbejdere og pædagogisk praksis.
Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2025.
Om os
Kollerup Skole er beliggende i den nordlige del af Vejle Kommune, ca. 12 km. fra Vejle By. Skolen har 110 elever og tilbyder undervisning fra 0.årgang til 6. årgang. Skolens SFO benyttes af ca. 60 elever. Vi har gode fysiske rammer herunder en multihal på skolens område, og så er vi 16 ansatte, som hovedsageligt udgøres af lærere og pædagoger.
Flere oplysninger
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være Kollerup Skoles kommende skoleleder. Du er velkommen til at kontakte Chef for Uddannelse & Læring Ulla Riisbjerg Thomsen på tlf. 2443 6041, eller formand for skolebestyrelsen Simone Pedersen på tlf. 2611 0626, hvis du har spørgsmål til jobbet og Kollerup Skole.
Kontakt konstitueret skoleleder Merete Andersen på tlf. 7681 4401, hvis du ønsker at besøge skolen.
Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Kollerup Skole, Vejle Kommunes skolevæsen og Vejle Kommune.
https://kollerupskole.aula.dk/
https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse/
Ansøgningsfrist
Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest d. 11. september 2025.Det forventes, at der holdes 1. og 2. samtalerunde den 19. september og den 23. september 2025.
Der gennemføres 1:1 samtale mellem Chefen for Uddannelse & Læring og ansøgere mellem første og anden samtale.
Vi anvender tests og cases i forbindelse med ansættelsen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.