Vi er på udkig efter en servicesupporter, der kan være med til at sikre, at vores medarbejdere og gæster altid får en fremragende service, når de har brug for det.
Receptionistopgaver der understøtter organisationen
Som servicesupporter kommer du til at servicere og understøtte hele virksomheden med mange forskellige og tværgående opgaver. Du vil være ansigtet udadtil på vores hovedkontor, hvor mere end halvdelen af vores ca. 1600 medarbejdere har deres daglige gang.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a. at:
- Tage godt imod gæster og kolleger der henvender sig i receptionen
- Betjene vores trykkeri
- Producere adgangskort til hele virksomheden
- Løse diverse logistikopgaver
Imødekommende og med fokus på den gode service
Vi forventer, at du har erfaring med lignende opgaver, måske fra en receptioniststilling, og at du trives med at yde en god service overfor de kolleger og gæster, der henvender sig til dig.
Derudover ser vi gerne at du:
- Er imødekommende
- Har en åben tilgang til alle typer opgaver
- Kan håndtere mange opgaver sideløbende
- Bidrager til at skabe resultater gennem godt og tæt samarbejde
- Engagerer dig i dit arbejde, byder ind med idéer til forbedringer og deler erfaringer med dine kolleger i teamet
En afdeling hvor service gives med hjertet
Du bliver en del af vores receptionsteam, som består af fire engagerede kolleger, hvor vi prioriterer et sundt arbejdsmiljø med vægt på faglig sparring. Du kommer både til at arbejde individuelt med opgaver, men du vil også skulle arbejde tæt sammen med dine kolleger i et tværfagligt miljø.
Vi er en serviceorganisation, der er sat i verden for at understøtte vores kerneforretning. Vi sætter en ære i altid at have ja-hatten på, og vi gør altid vores bedste for at imødekomme vores kunder.
Hos os får du plads til et bæredygtigt arbejdsliv, vores fornemmeste opgave er nemlig at passe godt på vores medarbejdere.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 15. august 2025.
Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor blot sende os dit CV.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte space manager Fie Hollis på tlf. 3925 4003 eller mail: fiehol@hofor.dk.
Vi afholder samtaler løbende og forventer at besætte stillingen senest den 1. oktober 2025.
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.