More than a job
Drømmer du om at arbejde hver dag med nogle af de skarpeste kolleger inden for digital marketing, samtidig med at du servicerer nogle af Danmarks største kunder?
Så læs videre! Dette er hverdagen, du kan forvente, hvis du får jobbet som Senior Konsulent i vores team.
What you'll do
Strategisk ansvar for PPC-portefølje på tværs af kunder med høje vækstmål, herunder både scale-ups og internationale koncerner.
Udvikling og implementering af avancerede Google Ads-strategier på Search, YouTube, Shopping og Display med fokus på ROAS, CAC og profitmaksimering.
Optimering på tværs af hele kunderejsen, herunder målretning, budstrategier, annoncebudskaber og landingssider, med brug af både første- og tredjepartsdata.
Ejer af budgetallokering og investeringsstrategi på tværs af kanaler for at maksimere performance og skalere rentable kampagner.
Solid forståelse for tracking-løsninger (GA4, Google Tag Manager, Enhanced Conversions, server-side tracking) med evne til at rådgive kunder strategisk omkring præcis måling og attribuering – uden decideret opsætning.
Kundestrategi og C-level dialog – evnen til at præsentere komplekse indsigter, strategiske anbefalinger og business cases, der understøtter forretningsmål.
Dataanalyse på ekspertniveau – identificere vækstmuligheder, teste hypoteser og eksekvere på baggrund af statistisk signifikans.
Afrapportering og præsentation af resultater til kunder og interne stakeholders – inkl. storytelling med data, fokus på KPI’er og handlingsorienterede anbefalinger tilpasset kundens ønsker og værdier.
Erfaring med automatisering og scripts i Google Ads og eventuelt BigQuery for at effektivisere optimeringsprocesser.
Sparring og vidensdeling med kolleger, uden direkte ledelsesansvar.
Experience you'll bring
Vi leder efter en erfaren og strategisk tænkende profil med mindst tre års erfaring inden for digital marketing og Google-annoncering. For at lykkes i denne rolle forventer vi, at du:
- Har en solid forretningsforståelse og kan omsætte kundens behov til konkrete marketingstrategier.
- Er en stærk kommunikator, der kan formidle komplekse budskaber klart og effektivt.
- Trives i samarbejde med kunder og kolleger og evner at drive projekter selvstændigt.
- Har dybdegående teknisk forståelse for social media-annoncering og performance marketing.
What will you be a part of
Allerede fra dag ét bliver du en del af et team af dedikerede specialister, der brænder for digital markedsføring – og som arbejder målrettet med at skabe resultater for vores kunder. Din hverdag vil primært være forankret i vores Social Media-team, men du kommer hurtigt til at mærke, at samarbejdet går på tværs af hele huset. Her deler vi viden, erfaring og nysgerrighed på tværs af discipliner – og du får kolleger, der både er fagligt dygtige og generøse med deres indsigt.
Det team, du bliver en del af, dækker hele spektret af social annoncering og leverer på et ekstremt højt niveau. Tempoet er højt, og kravene er skarpe – men det er støtten også. Du bliver mødt af kolleger, der ikke bare er dygtige, men også glade for at lære fra sig og sikre, at du hurtigt finder dig til rette – både fagligt og socialt.
For selvom det faglige miljø hos Obsidian er i absolut særklasse, fylder det sociale mindst lige så meget. Vi har alt fra løbeklub, fredagsbar og årlige firmature til en social komité, der står bag events, konkurrencer og hyggelige arrangementer. Der er altid plads til at tage en pause, grine sammen – eller slutte dagen af med en drink på kontoret.
What's on offer
Hos Obsidian får du ikke kun en spændende karriere – du får også rammerne til at trives i hverdagen. Vi sørger for, at du har energi til dagen med morgenmad, frokost og aftensmad serveret på kontoret, og du får rabat på fitness, så du nemt kan holde kroppen i gang. Derudover tilbyder vi både sundhedsforsikring og en attraktiv pensionsordning, så du er godt dækket – både nu og på sigt.
Vi prioriterer også din udvikling, og du får rig mulighed for både personlig og faglig vækst gennem sparring, kurser og ansvar fra start.
Vores kontor i København ligger i Parken, og det er ikke bare en god adresse – det betyder også, at du indimellem kan se fodbold live fra kontoret sammen med kolleger og kunder.
På vores øvrige kontorer i Aalborg, Aarhus og Odense ligger vores kontorer i centrum - tæt på transportmuligheder.
How to apply
Nu er det op til dig!
Hvis du er nået hertil, er vi sikre på, at du er klar til at søge dit drømmejob hos os.
Vi har ikke fastlagt en specifik startdato for stillingen, da vi løbende indkalder kandidater til samtale, i takt med at vi modtager ansøgninger og finder profiler, der matcher det, vi søger.
Vi kalder løbende kandidater til samtale og afholder typisk 3-4 samtaler i forløbet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Amanda Rasmussen på asr@obsidian.dk.