Vi søger en ny kollega, der både har stærke lønfaglige kompetencer og erfaring med bogholderi. Du løser også opgaver i samarbejde med studieadministrationen.
Du vil blive en vigtig del af vores administrative team. Den administrative stab består af fire medarbejdere samt en SoMe-studentermedhjælper.
Teamet tager sig af studieadministration, bogadministration, løn og økonomi m.m. i tæt samarbejde med skolens ledelse. Vi er ambitiøse, fleksible, samarbejdende og fokuserede – med god plads til humor, åbenhed og en uformel omgangstone.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Lønadministration - vi anvender Silkeborg Data
Bogholderi og kreditor håndtering - vi anvender Navision Stat og Aqoola
Afstemninger
Indhentning af refusioner fra kommuner og Fleks-barselsfonden
Klargøre og kvalitetssikre regnskabsmateriale til revisor
Kommunikation med revisor
Deltage i løsningen af administrationens tværgående opgaver, herunder skranke- og telefonbetjening
Ad hoc opgaver
Opgaverne løses selvstændigt, i samarbejde med økonomichefen og de øvrige administrative medarbejdere.
Den endelige fordeling af opgaver vil blive fastlagt i forhold til dine og teamets kvalifikationer og ønsker.
Vi forventer, at du;
Kan arbejde selvstændigt, men også er en teamspiller
Kan afslutte opgaver
Har erfaring med lønadministration og bogholderi
Har gode IT-kundskaber - gerne kendskab til microsoft office pakken
Har lyst til at arbejde i et åbent kontorlandskab med daglig kontakt med mange elever og medarbejdere
Er systematisk, detaljeorienteret, har et godt overblik og er i besiddelse af god ordenssans
Har lyst til at tage ansvar også for nye opgaver, herunder at udvikle dine kompetencer
Er serviceminded og trives med at samarbejde på tværs af opgaver og kolleger
Er besiddelse af godt humør
Kontoret er skolens ansigt udadtil og bruges flittigt af både elever, medarbejdere, forældre samt andre samarbejdspartnere. Det er derfor væsentligt, at du kan holde flere bolde i luften og samtidig møde det liv, der er på kontoret med smil og overskud. Vi lægger stor vægt på, at ansatte og elever møder hinanden i øjenhøjde, og skolen er præget af en munter og uformel omgangstone. Rødkilde Gymnasium er en levende skole med mange aktiviteter - det mærkes også på kontoret.
Ansættelsesvilkår
Som udgangspunkt er der tale om en 32-37 timers ansættelse. Arbejdstiden er fleksibel, og du vil selv være med til at planlægge din arbejdstid inden for tidsrummet kl. 7.15 - 15.30. Der arbejdes cirka 40 timer i skoleuger samt den første og sidste uge af elevernes sommerferie og afspadseres i resten af skoleferierne.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025.
Ansøgning
Du kan finde mere information om skolen på www.roedkilde-gym.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at rette henvendelse på mail til rektor Kristine Kortnum på kn@roedkilde-gym.dk eller til økonomichef Anna Arildsen på am@roedkilde-gym.dk
Ansøgninger sendes via jobindex - https://www.jobindex.dk/ - hvor stillingen også er slået op, eller via gymnasiejob.dk.
Ansøgningsfristen er mandag d. 20. august kl. 12:00.
Der afholdes samtaler i uge 35.
Rødkilde Gymnasium er en skole med ca. 760 elever, 70 lærere og 13 teknisk-administrativt personale, herunder 4 sekretærer. Ledelsen består af rektor, vicerektor, 2 uddannelseschefer og en økonomichef.
Rødkilde Gymnasium
Adresse
Rødkildevej 42, 7100 Vejle
Geografi
Region Syddanmark
Stillingskategori
Administrativ medarbejder
Ansættelsesforhold
Fuldtid & Deltid
Ansættelsens start
01-10-2025
Jobnr.
68748
Ansøgningsfrist
20-08-2025