Viborg Katedralskole søger en rengøringsassistent fra d. 1. september 2025. Stillingen er på 32 timer om ugen i tidsrummet ca. 12.30-19.30 på alle skoledage. I skolernes ferie har man arbejdsfri, dog kan der i den første og sidste uge af skolens sommerferie være planlagt med enkelte arbejdsdage. Det vil sige, at du er ansat 40 uger om året. Der udstedes ikke frigørelsesattest. Løn efter 3F’s overenskomst for rengøringsassistenter.
Vi søger en rengøringsassistent, der er god til at samarbejde, er mødestabil og som gerne har erfaring fra rengøringsbranchen. Derudover skal vedkommende være fleksibel og imødekommende og kunne omgås unge mennesker på en positiv og anerkendende måde. Det er et krav, at man taler dansk.
Om Viborg Katedralskole og kollegiet
Viborg Katedralskoles er et af Danmark ældste gymnasier med ca. 1100 elever og har udover gymnasieelever også den engelsksprogede IB-uddannelse på skolen. Foruden skolen er der tilknyttet et kollegium, hvor unge mennesker fra alle dele af Danmark og resten af verden bor, og alle har det til fælles, at de alle tager STX eller IB-uddannelse. Vil du vide mere: www.viborgkatedralskole.dk
For yderligere oplysninger bedes du kontakte rengøringsleder Sonja Kristensen på 23 49 25 15. Sonja kan kontaktes mandag-fredag i tidsrummet 13.00-16.00. Dog først fra den 6. august 2025. Ansøgningsfrist er onsdag d. 12. august kl. 16.00. Samtaler forventes afholdt ugen efter. Ansøgningen sendes til rengoring@vibkat.dk.