Greve Sogns menighedsråd søger en medarbejder til en nyoprettet stilling som regnskabsførende kordegn med tiltrædelse den 1.december 2025.
Stillingen er på 37 timer pr. uge
Ansøgere, der har de regnskabsmæssige kompetencer, men ikke uddannelsen som kordegn, må være indforståede med at tage denne ved førstkommende lejlighed inden for de første 2 år af ansættelsen (internatkurser).
Greve Sogn, der er 1 af 6 sogne i Greve kommune, har ca. 12.000 indbyggere. Der er to kirker i sognet – middelalderkirken, Greve kirke, med stor kirkegård i Greve Landsby - og Johanneskirken, med tilhørende kontor- og mødefaciliteter i Greve Midtby.
Det daglige tjenestested er således Johanneskirken, Skoleholmen 9, 2670 Greve.
Vi er et aktivt sogn og med menighedsrådets støtte sørger 18 dygtige og engagerede medarbejdere (10 kirkefunktionærer og 8 medarbejdere på kirkegården) samt 4 præster for høj kvalitet i såvel gudstjenester og mange kirkelige handlinger som i et stort antal koncerter, filmaftener, foredrag og andre sociale aktiviteter samt korarbejde og aktiviteter for børn og unge.
Udover at have ansvar for den regnskabsmæssige del af sognets virke, skal du sammen med vores nuværende kordegn, der har ansvar for sognets kommunikation, deltage i det almindelige kordegnearbejde.
Læs om sognet og se hele stillingsopslaget på sognets hjemmeside www.grevesogn.dk .
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Centralorganisationen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn.
Aftalerne kan findes på www.folkekirkenspersonale.dk
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, hvor årslønnen aftales i intervallet 339.395,83 kr. – 428.284,72 kr..
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen, hvilket udløser et årligt tillæg på 38.349,25 kr..
Desuden er der et OK tillæg på årligt 3.366,35.
Alle beløb er i ”nutidskroner” pr. 1.april 2024.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse ved direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Ansættelse sker ved Greve Sogns menighedsråd, Skoleholmen 9, 2670 Greve
Nærmere oplysningen om stillingen fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson, Erik Jørgensen, på telefon 20 12 73 65 / e-mail erul@youmail.dk.
Ansøgning med relevante bilag sendes til Greve Sogns menighedsråd på mail til 7194fortrolig@sogn.dk .
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. september 2025 kl. 12.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer. Oplys derfor i din ansøgning, hvem vi kan kontakte.
Der er tre måneders prøvetid.