Job Description
Form fremtiden for bygningsautomatik som CTS-specialist hos Rambøll!
Vil du være en del af et team bestående af nogle af landets dygtigste CTS-rådgivere? Kan du inddrage, hjælpe og udfordre kunderne i projektløsningen samt tage en aktiv forretningsudviklende rolle i vores team? Så kan du være vores nye CTS-rådgiver!
Du bliver en del af vores CTS-team – Sustainable Buildings in Use
Du vil blive tilknyttet en afdeling, som er forankret i København, men du bestemmer selv, om din faste base skal være på vores kontor i København eller Roskilde. Som vores nye CTS-rådgiver bliver du en del af et hold bestående af over 40 specialister, hvor vi sammen med vores øvrige 1.200 kolleger i byggerisektoren i Danmark går forrest med viden om optimering og drift af bygninger og installationer. Vi har godt fat i markedet og har derfor brug for at udvide vores team.
Dit udgangspunkt i Rambøll
Du kan forvente en arbejdsplads, hvor samarbejde vægtes højt, og hvor dine interesser og drivkraft er styrende for din personlige og faglige udvikling. Du vil i høj grad være med til at sammensætte din hverdag med varierede og alsidige arbejdsopgaver indenfor diverse rådgivningsområder og med udgangspunkt i forskellige kunderelationer. I rollen som CTS-rådgiver vil dine kunder typisk være kommuner, ejendomsbesiddere eller private virksomheder. Hvis du har en indgang til et andet kundesegment, vil der også være mulighed for at forfølge disse leads. Vi er generelt meget lydhøre over for nye ideer og initiativer til, hvordan vi kan udvikle vores kundeporteføljer og rådgivning, og du vil således få mulighed for at præge vores forretningsområde og bidrage til afdelingens fortsatte udvikling og vækst.
Du har:
- Stor faglighed inden for dit område og nogle års erfaring som rådgiver
- Fokus på teamløsninger frem for personløsninger
- En god kunde- og helhedsorienteret tilgang til projektløsningen
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner med kunder og kollegaer
- Evnen til at håndtere opgaverne selvstændigt - også flere ad gangen
- Lyst til at udvikle og skabe nye kunderelationer
Det vægtes positivt, hvis du har:
- Stort netværk inden for branchen
- Erfaring med udbudsbeskrivelser
- Kendskab til bekendtgørelser, normer og standarder indenfor branchen
- Viden om afprøvning og indregulering af installationer indenfor branchen
Vi tilbyder dig:
- Spændende udfordringer og faglige udviklingsmuligheder, også på tværs af fag- og landegrænser
- Dygtige kolleger og samarbejde i et internationalt miljø
- En dynamisk organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde på tværs af afdelinger og forretningsområder er en selvfølge
- Mulighed for at deltage i faglige netværk
- Løn og vilkår, der matcher de stillede krav og dine kvalifikationer
Skal vi drikke en kop kaffe sammen?
Har du lyst til en uforpligtende snak eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder, Thomas Gaardsvig Rind: +45 51 61 32 96 eller via mail [email protected] Projektchef, Mikael Terp Paulsen: +45 51 61 34 88 eller via mail [email protected]
Ansøgningsfrist: Løbende samtale
Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere end 4.000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion
Hos Rambøll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi tilbyder hos Rambøll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Kontakt os på [email protected] for eventuelle tilpasninger i rekrutteringsprocessen.