Ansættelsessted
Torvegade 75, 7323 GiveArbejdstid
FuldtidAnsættelsesvilkår
FastansættelseAnsøgningsfrist
14. september 2025
Pædagogisk personale til Firkløverskolens Specialafdeling
Vi søger to pædagoger og en pædagogmedhjælper til faste stillinger til vores specialafdelinger Elkjær og Søndermarken. Elkjær er Firkløverskolens specialundervisningstilbud for elever i 0. – 6. klasse. Søndermarken Special er Firkløverskolens specialundervisningstilbud for elever i 7. – 9. klasse.
Der er en ledig pædagogstilling på henholdsvis afdeling Elkjær og afdeling Søndermarken Special. Der er en ledig pædagogmedhjælperstilling på afdeling Elkjær.
Om os
Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 700 elever fordelt på et alment tilbud og et specialtilbud placeret på 4 afdelinger:
- Elkjær, Givskud og Ikær, hvor eleverne går i 0. – 6. klasse med tilhørende SFO.
- Søndermarken, hvor vi samler eleverne i 7. – 9. klasse.
- Specialafdelingen er placeret på Elkjær og Søndermarken
På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.
Om jobbet
Vi har behov for medarbejdere med erfaring inden for det specialpædagogiske felt på børne- og ungeområdet, og gerne med kendskab til generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og Autisme. Der arbejdes med afsæt i afstemt pædagogik, det der også er almindelig kendt som low arousal og mentalisering.
Firkløverskolen har et specialpædagogisk tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt for elever med autisme og/eller ADHD. Vi har ca. 56 elever i tilbuddet, hvor eleverne er opdelt på aldersintegrerede hold i henholdsvis 0.– 3. årgang, 4. – 6. årgang og 7. – 9. årgang.
Det er et tilbud, hvor vi fokuserer på at danne en god ramme om elevernes hele dagligdag i skolen. Der er fokus på at give både elevgruppen og den enkelte elev, det der særligt er brug for. Dette gælder både den personlige udvikling, dét at fungere i et socialt fællesskab og den faglige læring.
Vi fokuserer på at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne trives og tager vare på hinanden. Målet er, at alle elever får optimale muligheder for at lære og blive så fagligt dygtige, som de kan og få gode forudsætninger til livet. Vi skaber rammerne for, at vores elever kan indgå i de fællesskaber, de er en del af, og at de kan respektere hinandens styrker og udfordringer. Alle elever skal forlade skolen med en høj grad af selvværd.
Du kommer til at indgå i et team, der har det fulde ansvar for opgaven med elevgruppen. Teamet består af erfarne og dygtige lærere og pædagoger. Teamet har behov for at supplere sig med dygtige kollegaer med stor interesse for og indsigt i det specialpædagogiske arbejde.
I specialklasserækken er vi optaget af i fællesskab at udvikle vores tilbud, hvor der er særlig fokus på relationer, struktur og mentalisering. Vi arbejder aktivt med Vejle Kommunes ”Strategi for udviklende Fællesskaber”.
Afdeling Elkjær har egen SFO og du kan forvente, at stillingenerne her indeholder både timer i skole og SFO.
Vores forventninger til dig
- En pædagoguddannelse - hvis du søger en af pædagogstillingerne - gerne med erfaring inden for specialpædagogik.
- Kompetencer i forhold til specialområdet.
- Du har erfaringer indenfor det pædagogiske felt.
- En anerkendende og værdsættende tilgang til elever, forældre og kolleger.
- Stor lyst til at arbejde med børn inden for specialområdet.
- Engagement og ønsker at indgå i et forpligtende samarbejde med dine kolleger.
- En udviklingsorienteret tilgang til egen praksis.
- Du tilgodeser børn og unges forskellige behov.
- Du er glad og har humoristisk sans.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med et stærkt fokus på faglig udvikling.
- Et nært kendskab til alle kolleger og børn i din dagligdag.
- Et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til humor og kreativitet.
- Et engageret lokalområde med mange samarbejdsmuligheder.
- En engageret personalegruppe med fokus på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.
Desuden tilbyder vi dig en spændende og levende arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af afdelingerne, hvor du kan sætte dit personlige fingeraftryk på hverdagen. Vi har mange og store skoleudviklingsprojekter i gang.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Alle tre stillinger er fuldtidsstillinger, som vi ønsker besat snarest muligt, dog senest pr. 1. november 2025.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist søndag den 14. september 2025 kl. 23:59. Husk at skrive i ansøgningen, om du søger en pædagogstilling på afdeling Elkjær eller afdeling Søndermarken Special.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning inden ansøgningsfristens udløb.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være Firkløverskolens kommende medarbejder. Du er velkommen til at kontakte Anders Cohr Nielsen på tlf. 2131 0780 eller anden@vejle.dk
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.