Pædagog til Kagsmosens børnehave - med tilknytning til vores skolegruppe

HERLEV KOMMUNE
Region Hovedstaden
Full time
for 3 dage siden
Pædagog til Kagsmosens børnehave - med tilknytning til vores skolegruppe

Vil du være med til at klæde børn godt på til livet og skolestarten? Har du lyst til at arbejde i en børnehave med stort fagligt fokus, gode rammer og et engageret nyt ledelsesteam? Så er det dig, vi søger!

Om stillingen

Vi søger en uddannet og engageret pædagog til vores børnehaveafdeling i Kagsmosen – specifikt til vores skolegruppe, hvor de ældste børn går det sidste år før skolestart. Her vil du sammen med det faste team på gruppen arbejde målrettet og anerkendende med børnenes trivsel, nysgerrighed, fællesskab, skoleparathed, sociale kompetencer og omverdens kendskab.

Kagsmosen er en del af den integrerede institution Kagsmosen/Solstrålen i Herlev Kommune. Vi er i gang med en spændende udviklingsproces og har netop fået et nyt ledelsesteam: En ny leder og ny afdelingsleder for børnehaven tiltrådte pr. 1. april 2025. Det betyder nye muligheder, friske perspektiver og et stærkt fokus på at videreudvikle vores pædagogiske praksis sammen med det eksisterende personale.

Skolegruppen – en målrettet pædagogisk opgave

I vores skolegruppe arbejder vi med at styrke børnenes selvstændighed, nysgerrighed og sociale færdigheder gennem trygge og strukturerede rammer. For at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling deler vi dem så ofte som muligt op i mindre grupper.

Det gør vi for at kunne arbejde fokuseret og nærværende med

  • sproglig udvikling
  • motorik
  • fællesskabsfølelse
  • lysten til at lære
  • sociale relationer.

Når vi arbejder i mindre grupper får børnene mere opmærksomhed, mere ro og bedre mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber – og du som pædagog får større mulighed for at tilpasse din indsats til børnegruppens behov.

Som pædagog i skolegruppen skal du kunne skabe trygge rammer og samtidig motivere børnene til at være aktive deltagere i deres egen læring og udvikling. Du skal have lyst til at tage ansvar for børnegruppens trivsel og være tydelig og nærværende i din rolle.

Vi tilbyder dig
  • en arbejdsplads i bevægelse, med nyt ledelsesteam og stærkt fokus på udvikling
  • mulighed for at præge arbejdet i en vigtig del af børnehavelivet – overgangen til skole
  • et engageret og omsorgsfuldt personale, der vægter samarbejde og faglighed højt
  • gode fysiske rammer både inde og ude – og tæt adgang til natur og nærmiljø
  • en arbejdsplads med stor pædagogisk frihed og plads til dine idéer
  • som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge, men med mulighed for at aftale færre timer, hvis du ønsker dette.
Hvem er du?
  • Du er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med de ældste børnehavebørn
  • Du har erfaring med eller interesse for arbejdet i en skolegruppe eller overgangspædagogik
  • Du kan tage ansvar for en børnegruppes trivsel, læring og fællesskab
  • Du er en tydelig voksen, der ikke er bange for at lede og tage styringen i børnegruppen.
  • Du er tydelig, anerkendende og god til at skabe trygge, inspirerende læringsmiljøer
  • Du bidrager aktivt til samarbejdet med kolleger og ledelse – og trives i et hus i udvikling
Om os

Kagsmosens børnehave har 50 børn, og vuggestuen har 24 børn. Vi er en del af en større integreret institution med fælles ledelse og tæt samarbejde på tværs. Vi prioriterer et trygt og inspirerende børneliv med fokus på nærvær, relationer, leg og læring. Vi bruger aktivt vores udearealer og nærmiljø og skaber hverdage med både genkendelige rutiner og nye oplevelser. Med vores nye ledelsesteam arbejder vi målrettet på at kvalificere og udvikle pædagogikken – i tæt samspil med medarbejderne og børnegruppen.

Ansættelse og praktisk info
  • Stillingen er ledig. Opstart snarest, alt efter hvad der er muligt for dig.
  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
  • Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Vil du vide mere – eller se stedet?

Kontakt leder Nina Boolsen på 24 87 10 67 for spørgsmål eller rundvisning.

ningsfrist

ningsfristen er fredag den 22. august 2025. Samtaler afholdes løbende.


Mød vores medarbejdere

På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.


Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.


Del i dit netværk

Frist:
22/08/2025, 16:59
Stillingstype:
Fuld tid
Jobkategori:
Undervisning, Børn og Unge
Kontaktperson:
Nina Boolsen

Telefonnummer:
24871067

Apply
Other Job Recommendations:

Lagermedarbejder med gaffeltruck certifikat til vores kunde i Sønderborg

VIKARCOMPAGNIET ApS
Region Syddanmark
Lagermedarbejdere med truckcertifikat søges til fysisk arbejde hos vores kunde i Sønderborg Har du et gyldigt truckcertifikat og...
for 2 uger siden

Truckfører med gode IT egenskaber søges til produktionsvirksomhed i Tjele

Akurat A/S
Region Midtjylland
Vi søger en arbejdsom og stabil kollega til en alsidig rolle i produktionen hos vores kunde. Du kommer til at køre truck (primært...
for 2 uger siden

Pædagog med stærke relationskompetencer til integreret daginstitution (0-6 år)

Signatur A/S
Region Nordjylland
  • Har et stærkt overblik og evne til at være tydelig i...
  • Bidrager aktivt til det faglige fællesskab og i samarbejdet...
for 1 uge siden

Sæt vækkeuret og skyd dagen igang i Jerslev hver mandag til fredag med rengøring

Resolut - Helt Rent ApS
Region Nordjylland
Mødetiderne er fastlagte, hvor der i sidste del af vagten vil være kundepersonale tilstede, hvorfor du af profil gerne skal være...
for 1 uge siden

Pædagogmedhjælper med stort kørekort til Børnehaven Kongeskibet

Københavns Kommune
Copenhagen, Region Hovedstaden
Har du lyst til at give børn en spændende og genkendelig hverdag? Kan du sætte aktiviteter i gang og finde pædagogisk interessante...
for 5 dage siden

Engageret pædagog søges til botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade

Lions Neurocenter
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vil du blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade til at leve et mere meningsfuldt liv? Så har vi...
for 1 uge siden

Lagermedarbejder med truckkort til Herningområdet

VIKARRINGEN ApS
Region Midtjylland
Er du erfaren med truckkørsel, og har du lyst til at arbejde i et dynamisk lagerteam? Vi søger lige nu lagerfolk til en kunde i...
for 1 uge siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 2 uger siden

Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg

Flex Midt ApS
Aalborg, Region Nordjylland
Chauffører med taxikort søges til garantikørsel i Aalborg Reliable ApS søger 3 stabile chauffører med gyldigt taxikort til...
for 2 uger siden

EBH Byg søger en køkkenmedhjælper - 12-15 timer ugentligt

EBH Byg Entreprise ApS
Region Sjælland
Du skal anrette frokost til ca. 15 -20 medarbejdere på kontoret, klare indkøb (bestille varer på nettet), være med i planlægningen...
for 3 dage siden