Ansættelsessted
Børnehuset TeglgårdenArbejdstid
FuldtidAnsættelsesvilkår
Midlertidig ansættelseTiltrædelse
1. november 2025Ansøgningsfrist
14. september 2025Kontakt
Tanja Lück Hougaard
41 28 42 58
Ønsker du at arbejde i en børnehave, hvor leg, fantasi, nærvær og nysgerrighed prioriteres højt sammen med faglighed og den gode stemning, så håber vi på din ansøgning.
Børnehuset Teglgården søger pr. 1. november 2025 en pædagog i et barselsvikariat til vores fantastiske børnehus. Stillingen er på 37 timer, dog kan et andet timetal imødekommes, hvis dette ønskes.
Vi er en kommunal børnehave, der er normeret til 67 børn i alderen 3- 6 år fordelt på 3 børnegrupper. Vi er et funktionsopdelt børnehus beliggende i skønne omgivelser med flere stier, der fører til offentlige legepladser, skov og krat og tæt på Søndre sø.
Vi søger en pædagog der:
- Er en inspirerende og igangsættende pædagog, der kan stimulere børn i deres leg og udvikling
- Har et stort pædagogisk drive og engagement og kan som holdspiller arbejde struktureret mod fælles mål
- Har en anerkendende, nærværende og imødekommende tilgang sammen med børn, forældre og kollegaer
- Husker smilet, glæden og den gode historie i en aktiv hverdag
- Værdsætter et godt forældresamarbejde og ser værdien i de gode relationer
- Bidrager til pædagogiske refleksioner og er faglig ambitiøs
- Tager medansvar i personalegruppen for trivsel og godt samspil
- Er en tydelig voksen og god rollemodel
- Har et godt overblik og kan signalere ro og overskud, også i pressede situationer
- Har fokus på positiv guidning og kan støtte børnene i deres medbestemmelse
- Brænder for en interesse og vil bidrage med denne, så det kan mærkes i vores børnehus. Det kan eks. være natur, kreativitet eller det musiske
I Børnehuset Teglgården:
- Vægter vi, at børnene mødes med anerkendelse og har en tryg, udfordrende og sjov hverdag fyldt med glæde og lærerige oplevelser
- Ser vi barnets initiativer, følger deres spor og er en del af legen
- Brænder vi for vores kerneopgave, som er at skabe høj kvalitet og styrke børnenes trivsel, læring og udvikling i samarbejde med forældrene
- Arbejder vi med TOPI, den styrkede pædagogiske læreplan, kvalid, vi lærer sammen, evalueringskultur, stærke børnefællesskaber, pædagogiske læringsmiljøer og en anerkendende pædagogik
- Er vi en personalegruppe med positive og engagerede voksne, der vægter den gode stemning i et stærkt fagligt samarbejde, hvor der også er plads til gode grin
- Er vi et funktionsopdelt børnehus med gode rum til at udforske forskellige aktiviteter og lege.
- Har vi en dejlig forældregruppe, der gerne vil hjælpe og deltage i vores hverdag samt vores mange traditioner
Løn og yderligere oplysninger:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forud for ansættelsen indhenter vi reference samt børne- og straffeattest.
Har dette vakt din interesse og kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Du kan også læse mere om os på hjemmesiden https://bhteglgaarden-viborg.aula.dk
Du kan også kontakte børnehusleder Tanja Lück på tlf.: 41 28 42 58 for yderligere oplysninger.