Pædagog til Bo- og dagtilbuddet Huset Mølgaard
Vi søger en pædagog til en fast stilling på 33 timer pr. uge , primært i aftenvagt, med start 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Hvem er vi?
Huset Mølgaard er et privat bo- og dagtilbud med 10 beboere i alderen 19-38 år. Beboerne har forskellige grader af fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, synshandicap eller autismespektrumforstyrrelser. Nogle har brug for tæt støtte hele døgnet.
Vi arbejder ud fra værdierne nærvær, tryghed, omsorg, ansvar og udvikling . Hos os er det vigtigt, at beboerne oplever et hjemligt miljø, hvor de kan trives, lære og udvikle sig i forhold til mestring af eget liv.
Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder med en neuropædagogisk tilgang og bruger blandt andet:
- KRAP
- LA2
- Totalkommunikation
- Sansemotorik
- ADL
Derudover prioriterer vi pædagogiske møder, faglig sparring på tværs af målgrupper og løbende supervision .
Vi tilbyder dig
- Grundig intro og oplæring
- En arbejdsplads med humor og stærkt fællesskab
- Tæt samarbejde med engagerede kollegaer og ledelse
- Mulighed for faglig udvikling og at bidrage til at højne det pædagogiske niveau
- Fokus på beboernes ressourcer og livskvalitet
Vi forventer, at du
- Er uddannet pædagog og har kendskab til målgruppen
- Har interesse i at arbejde metodisk og udvikle pædagogikken sammen med os
- Bidrager aktivt med faglig sparring og til pædagogiske møder
- Er stabil, nærværende og engageret i beboernes liv
- Har hjertet på rette sted og kan skabe ro og tryghed
- Er fleksibel i forhold til ændringer i vagtplanen
Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning og CV til job@husetmolgaard.dk .
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Rikke Slot alle hverdage fra kl. 9-15.
Læs mere om os på www.husetmolgaard.dk