Vil du være en del af et engageret og udviklende arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på både det gode børne- og arbejdsliv?
Om børnehuset Kejlstruplund
Vi er en idrætsinstitution med fokus på krop og bevægelse. Vores børneperspektiv er nærvær og børnefællesskaber. Vi arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at alle børn er mere ens end forskellige, og at børn altid gør deres bedste. Når det ikke lykkes for barnet, er det de voksne, der skal gøre noget anderledes.
Vi tilpasser vores tilgang til det enkelte barns behov, udvikling og ser det som en styrke at kunne arbejde reflekterende og anerkendende. Vores struktur og planlægning af hverdagen skaber overskud, ro, nærvær for både børn og voksne. Vi arbejder på tværs af børnehavegrupperne, hvilket giver både børn og voksne et godt kendskab til hinanden.
Børnehuset Kejlstruplund er en lille, traditionsrig institution, med plads til 12 børn i vuggestuen og to børnehavestuer med plads til 22. børn. Vi er beliggende tæt på naturen – og den bruger vi så ofte, vi kan – og vi er tæt på offentlig transport.
Vi tilbyder
Du får mulighed for at arbejde sammen fagligt dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for at skabe den bedste hverdag – både for børnene og for hinanden. Vi har et velfungerende samarbejde på tværs af vores børnehavegrupper, hvor vi lægger vægt på faglig sparring, medindflydelse og gode grin i hverdagen.
- Et fleksibelt og godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
- Faste forberedelsestider, stuemøder og personalemøder med fokus på faglig udvikling og sparring.
- Høj faglighed i det daglige arbejde og mulighed for at bidrage med egne initiativer.
- Gode muligheder for faglig udvikling.
Vi søger dig
Vi søger en pædagog der kan bidrage aktivt til det gode børneliv, hvor bevægelse og struktur er en del af hverdagen. Der kan arbejde med børn i et nærværende og reflekterende fagligt fællesskab, hvor relationskompetencen er vigtigt. Er nysgerrig på egen og vores fælles faglig udvikling. Er god til at samarbejde både med forældre og kollegaer. Kan have et overblik og arbejde selvstændigt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 pr. uge og med start d.1. september 2025. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgning
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
CV, uddannelsespapirer og lign. vedhæftes ansøgningen.
Praktisk Information
Børnehuset Kejlstruplund er beliggende på Mølledamsvej 15, 3460 Birkerød.
Du kan finde flere oplysninger om Børnehuset Kejlstruplund på
https://rudersdal.dk/boernehuset-keilstruplund.