Projektleder til Lufthavnsafdeling
Rambøll’s Hovedsæde i Ørestaden.
Lufthavnsafdelingen i Rambøll søger en erfaren og ambitiøs projektleder. Er du vores nye projektleder til projekter i lufthavne i Danmark og udland? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.
Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.
Du bliver en del af vores Aviation Afdeling
Som vores nye Projektleder bliver du en del af et engageret og internationalt team på ca. 15 ingeniører i lufthavnsafdelingen. Vi arbejder primært med planlægning, projektering og vedligehold af airside infrastruktur i lufthavne i Danmark og internationalt. Vi har søster-afdelinger i UK og Indien, som vi samarbejder med på projekter over hele verden. Du bliver en del af en mangfoldig, international afdeling, der arbejder på lufthavnsprojekter i alle faser - fra planlægning over detaljeret design til udførelse. Dine fremtidige kolleger har stor erfaring indenfor f.eks. master planning, geometrisk design, belægningsdesign, AGL-design, udarbejdelse af udbudsdokumenter, tilsyn samt drift og vedligeholdelse.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:
- Projektleder for airside-projekter i lufthavne i Danmark og udlandet,
- Afholdelse og styring af projektmøder/workshops med vores kunder, både på Rambølls og kundens kontorer
- Koordinering af projektdiscipliner
- Koordinering af ressourcer
- Udvikling og vedligeholdelse af fremragende kunderelationer
- Formulering af feedback til projektmedlemmer, således at du bidrager til at vedligeholde et højt niveau af kvalitet i afdelingen
- Fungere som rollemodel for vores mindre erfarne kolleger
Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:
- Uddannelse som diplom- eller civilingeniør, med fokus på anlæg eller lignende
- 15+ års erfaring med anlægsprojektering (lufthavnsprojektering, vejprojektering eller lignende)
- Erfaring som projekteringsleder og som projektleder
- Kendskab til lufthavnsprojekter og/eller drift
- Erfaring med komplekse multidisciplinære anlægsprojekter
- Proaktiv og engageret
- Fremragende kommunikationsevner – engelsk og dansk på professionelt niveau er påkrævet; yderligere sprogfærdigheder er et plus
- Viden om og tidligere brug af relevante designkoder (ICAO, EASA, BL) er et plus
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du er god til at kommunikere, og at du håndterer interessenter bedre end de fleste. Derudover er det altafgørende, at du arbejder selvstændigt, med engagement og proaktivitet. Det forventes at du vil bidrage aktivt til den videre udvikling af afdelingen gennem sparring til de mindre erfarne kolleger, samt gennem aktivt at opsøge nye projekter gennem løbende dialog med kunder og netværk.
Velkommen til vores Transportdivision
I Rambøll er vi 3.200 transporteksperter globalt, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.
Rambøll i Danmark
Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 17.000 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.600 kollegaer, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.
Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Mortensen på telefon eller email: 5161 8749 / hnm@ramboll.dk
Fremsend din ansøgning hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.