Nøgleord for rollen som projektassistent er struktur, grundighed, hjælpsomhed og proaktivitet i forhold til at opsøge viden. Kan du nikke genkendende til denne beskrivelse? Så er det måske lige dig vi leder efter, som vores nye projektassistent hos Nordkysten.
Vi søger en kollega til vores projektsekretariat i Gilleleje, der supporterer vores division Vand- og Højspænding. Din allervigtigste opgave, er at sikre en høj og ensartet kvalitet, hvor du er med til at understøtte og håndtere de administrative opgaver.Projektsekretariatet supporterer hele Vand- og Højspænding, der rummer 6 afdelinger, med opgaver der spænder fra etablering af 50 kV, udskiftning af vandledninger, etablering af fjernvarme samt meget mere. Her vil du blive koblet på 1 primær afdeling, og samtidig vil der blive skabt kendskab og viden til at kunne supportere i de andre afdelinger, fx når der holdes ferie mm. Denne kombination giver et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, læring og dialog er i højsæde.
Spændende, ikke? Så læs endelig med nedenfor, hvor du kan få et nærmere indblik i dit, måske, kommende job.
Du får et fantastisk fundament for opgaven, da du vil få grundig oplæring gennem et godt og tæt samarbejde i vores projektsekretariat, du vil få en varierende hverdag, med en bred portefølje af opgaver.
Som projektassistent er du en succes i rollen når du lykkedes med at:
• Tage ansvar for en række administrative opgaver, både at de bliver løst – og den efterfølgende opfølgning.
• Håndtere indsamling af teknisk- og kvalitetsdokumentation
• Hjælpe afdelingens timelønnede, f.eks. med at registrere ressourceforbrug (mandetimer, maskintimer mv.) på igangværende projekter
• Være i dialog med eksterne interessenter
• At tage referater til projektmøder
• Deltage efter behov i byggemøder med bygherre samt indgå i dialogen med både bygherre og kommuner (både i skrift og tale)
• Håndtere ad hoc-opgaver
• Opbygge gode relationer både blandt kollegaer, samarbejdspartnere, kunder og myndigheder
• Indsamling af relevant materiale til brug for månedlige afregninger
• Udarbejde afregningsgrundlag i relevant økonomisystem samt fakturering
Om dig..
… Vi forestiller os, at du formentlig kommer med solid erfaring fra kontorarbejde. Du kommer enten fra en lignende stilling – eller også er du nået til et sted i din karriere, hvor du gerne vil prøve kræfter i en anden branche.
Du værdsætter at have et job med en bred kontaktflade og hvor dagene sjældent er ens. Vi forventer, at du kender vigtigheden af deadlines og formår at efterleve dem. Mon ikke, at du også kan nikke genkendende til at du er imødekommende, hjælpsom, struktureret og detaljeret til fingerspidserne?
Du bliver en del af …
Den familieejet entreprenørvirksomhed Nordkysten, hvor vi vægter balancen mellem familieliv og arbejdsliv højt med en hverdag med en uformel omgangstone, hvor dit arbejde gør en afgørende forskel på resultatet og bliver påskønnet. Dette bliver understøttet af vores aktive personaleforening samt Nordkystens værdier.
• Troværdighed – vi leverer et godt produkt og en god proces. Kunder og kolleger kan regne med os.
• Ansvarlighed – vi tager ansvar for opgaven, miljøet, kunden og kollegaen.
• Samarbejde – vi hylder sammenhold og deler viden for at sikre det bedste resultat.
• Løsningsorienteret – vi går efter den bedste løsning for vores kunder og for Nordkysten.
Skal jobbet være dit?
Så send din ansøgning via ansøgningsknappen nederst på siden så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PA Christina Cordua Krol på tlf. 30213988 eller på chk@nordkysten.dk.