Ph.d.-projekt om leukæmi hos børn og unge

Region Hovedstaden
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 1 dag siden

Ph.d.-projekt om leukæmi hos børn og unge

Juliane Marie Centret

Ved Afdeling for Børn og Unge og børnekræftlaboratoriet (Bonkolab), Rigshospitalet, opslås et 3-årigt ph.d.-studie til besættelse senest 1-11-2025.

Vi søger en motiveret læge, der har lyst til at forske i området akut lymfoblastær leukæmi hos børn og unge.

Akut leukæmi hos børn og unge voksne
Overlevelsen blandt børn og unge med akut lymfoblastær leukæmi (den hyppigste børnekræftform) er i dag over 90%, hvilket er en markant stigning sammenholdt med en overlevelsesrate på kun 50% for 40 år siden. Den positive udvikling skyldes både intensiveret kemoterapi, optimeret risikostratificering og bedre understøttende behandling. Prisen for overlevelse er dog betydelig og ses i form af alvorlig akut organtoksicitet hos stort set alle patienterne (50% af de patienter der dør under behandlingen, dør af toksicitet) samt som persisterende senfølger hos op mod 80% af de overlevende. Eksempler på sådanne senfølger er neuropati, diabetes, osteonekrose og neurokognitive udfordringer – med en samlet begrænsende indflydelse på funktionsniveau, livskvalitet og potentielt livslængde.

Den centrale udfordring i behandling af børn med leukæmi i dag er således reduktionen af alvorlig toksicitet uden at kompromittere den høje overlevelse.

Trods årtiers fokus på dette, er der fortsat mange ubesvarede spørgsmål, herunder: hvordan hænger akut og sen toksicitet sammen, hvordan er den underliggende biologiske mekanisme, hvilke risikofaktorer kan vi identificere – og særligt – hvilke kan vi målrette for at nedbringe toksiciteten nu og på sigt.

Ph.d. projektets primære fokus
Siden 2017 er etableret en national kohorte af overlevere efter ALL i barn- og ungdom (ALL-STAR kohorten). Kohorten omfatter 350 overlevere og 350 matchede kontroller. Alle disse har gennemgået omfattende kliniske og parakliniske undersøgelser på tværs af samtlige organsystemer for at screene for toksicitet (senfølger). Dataindsamlingen, som også omfatter biologisk materiale, psykosociale og socioøkonomiske data, er nu komplet og en række videnskabelige studier er undervejs indenfor 11 organspecifikke forskningsgrupper på tværs af landet. Den Ph.d.-studerende vil få en central og koordinerende rolle for disse og desuden selv opgøre data, hvor den studerende vil få stor indflydelse på indholdet af de videnskabelige protokoller svarende til disse. De mange studier vil samlet set afdække spektret af senfølger efter behandling for ALL i barndom og tidlig voksenalder i en veldefineret dansk kohorte (NOPHO ALL2008), samt identificere mulige risikofaktorer så som værtsgenomvarianter, forekomst af akutte toksiciteter, og potentielle biologiske markører.

En forskningsuddannelse
Projektet er primært nationalt, men for en række af delprojekterne gennemføres parallelle studier i andre nordiske lande. Du vil arbejde sammen med alle landets fire børnekræftafdelinger, flere hæmatologiske afdelinger samt læger og forskere indenfor specialerne pædiatri, kardiologi, pulmonologi, endokrinologi, nefrologi, immunologi, neurologi, neurofysiologi samt billeddiagnostik. Du forventes at interagere med vores internationale samarbejdspartnere og deltage aktivt i udenlandske kongresser. Din hverdag vil foregå i et team bestående af forskningsaktive læger, genetikere, cellebiologer, sociologer, antropologer, biostatistikere og bioanalytikere med mangeårig erfaring indenfor klinisk forskning med fokus på kræft hos børn. Bonkolab har en stab på mere end 70 heltids- eller deltidsansatte. Vi brænder for vores projekter og finder glæde i et uhøjtideligt, inspirerende fælles miljø, hvor vi søger at supplere hinanden på bedste vis.

Forventninger til dig
Du er nysgerrig, engageret, ambitiøs og struktureret med interesse for dataanalyse.

Har du dokumenteret erfaring fra tidligere forskning og/eller fra klinisk arbejde indenfor pædiatri, hæmatologi eller intern medicin er det fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for RegionH.

Ansøgningsprocedure
Skriftlig ansøgning med C.V. sendes via linket på siden senest 19. september kl. 24.00.
Ansættelsessamtaler påtænkes afsluttet senest 29. september 2025.

Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til læge Liv Andres-Jensen 31109911/liv.andres-jensen.02@regionh.dk eller professor Kjeld Schmiegelow kjeld.schmiegelow@regionh.dk

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.


Fakta

Jobtype
Læge, Ph.d.-studerende
Arbejdssted
Rigshospitalet - Blegdamsvej
BørneUngeafdelingen
Arbejdstid
37 timer
Jobnummer
263917
Ansøgningsfrist
19-09-2025
Apply
Other Job Recommendations:

Erfarne fiberteknikere søges til længerevarende projekt i København

Construction afdeling
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vil du være med på et spændende og langvarigt projekt med høj grad af fleksibilitet? Vi søger erfarne fiberteknikere , som skal...
for 2 uger siden

Ph.d.-studerende til Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde

Region Sjælland
Region Sjælland
Ph.d.-studerende til Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde Biomediciner søges til ansættelse som kliniske forskningsassistenter/Phd...
for 1 uge siden

Rørlægger søges til projekt

VIKARO ApS
Region Sjælland
Vi søger en faglært rørlægger til alsidigt arbejde Arbejdsopgaverne vil afhænge af dine kompetencer og erfaring – men vi arbejder...
for 4 dage siden

Asfaltarbejder til projekter i Midt- og Vestjylland.

KEBOK ApS
Region Midtjylland
Vi søger to nye kolleger til asfaltarbejde i Midt- og Vestjylland Opgaverne spænder fra p-pladser og byggemodninger til offentlige...
for 1 uge siden

Arbejdsfolk til længerevarende projekt i Vejle

FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS
Vejle, Region Syddanmark
  • Startdato: Mandag den 1
  • Er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver
  • Har en positiv indstilling og bidrager til et godt...
for 1 dag siden

Seniorprojektleder til samfundskritiske projekter indenfor luftfart

Naviair
Copenhagen, Region Hovedstaden
Leder du efter et job som seniorprojektleder, hvor du løbende kan vedligeholde og udvikle din faglighed indenfor en unik branche,...
for 5 dage siden

Elektriker søges hos Hougaard & Pihl El-teknik

HOUGAARD & PIHL ApS
Region Sjælland
Hougaard & Pihl El-Teknik er en elinstallationsvirksomhed med base i Ringsted Vi er en virksomhed med 22 ansatte, som dagligt...
for 6 dage siden

Tandlæge / med en drøm om egen klinik/ Skanderborg

Tandlæge Kristian Kirkevang ApS
Region Midtjylland
Drømmer du om udfordringer ? og en spændende hverdag ? Drømmer du om at kunne gå hjem fra arbejde hver dag og føle at du gjorde...
for 4 uger siden

Tandlæge / med en drøm om egen klinik / Samsø

Tandlæge Kristian Kirkevang ApS
Region Midtjylland
Drømmer du om udfordringer ? og en spændende hverdag ? Drømmer du om at kunne gå hjem fra arbejde hver dag og føle at du gjorde...
for 4 uger siden

Køkkenmedhjælper til frokostkøkken hos Meyers

Meyers Bageri
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi modtager altid med glæde ansøgninger fra engagerede personer, der har lyst til at arbejde med mad, drikke og brød af høj...
for 2 uger siden