Bliv den drivkraft, der hjælper SDU’s studerende med at forvandle deres idéer til virkelighed – og gør en reel forskel på deres iværksætterrejse.
Vil du være med til at hjælpe studerende med at skabe fremtidens bæredygtige virksomheder?
SDU Research & Innovation Organisation (SDU RIO) leder efter en passioneret og handlekraftig kollega, der kan give vores iværksættertilbud til studerende på SDU i Odense de allerbedste betingelser for at blomstre.
Som vores nye forretningsudvikler bliver du både sparringspartner og udfordrer – den, der kan hjælpe de studerende med at omsætte idéer til virkelighed og styrke deres iværksætterrejse, samt tage de første skridt mod at skabe fremtidens virksomheder.
Har du solid erfaring med forretningsudvikling – måske endda fra dine egne iværksættereventyr i bagagen – og en stærk forretningsforståelse? Så er det måske dig, vi glæder os til at møde.
Forretningsudvikling med fokus på studenterstartupsSom forretningsudvikler i SDU Startup Station arbejder du med studenter-startups på forskellige niveauer, hvad angår team, idégrundlag og potentiale. Du leverer en engageret indsats på tværs af alle typer. Lige nu er der ca. 150 aktive startups med lige over 250 aktive studerende. Du arbejder tæt sammen med andre forretningsudviklere, studerende og kontakter i fagmiljøerne. Succes måles på den værdi, du sammen med resten af teamet skaber for de studerende, SDU’s faglige miljøer og det erhvervsliv, som aftager SDU’s dimittender.
Din baggrundDu er velbevandret i metodikker som Effectuation, Lean Business Methodology og Lean Business Planning. Desuden bliver du motiveret af at deltage i udviklingen af et datadrevent inkubationsmiljø, hvor digitalisering spiller en stadig større rolle. Den ideelle kandidat har erfaring som iværksætter, forretningsudvikler eller entreprenørskabsunderviser og har en god solid værktøjskasse af forretningsudviklingsværktøjer med sig kombineret med gode menneskekundskaber. Du følger aktivt med inden for entreprenørskabsudvikling og kan give sparring til studerende der arbejder med komplekse koncepter på tværs af mange forretningsområder.
Det brede samspil mellem SDU RIO og universitetets fem fakulteter stiller krav til høj faglighed samt stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Som en del af stillingen vil vores nye forretningsudviklere indgå i stærkt team med øvrige kolleger for at sikre det bedst mulige samarbejde med studerende, undervisere og forskere, hvor aktiviteter forankres i konkrete handleplaner.
Arbejdsopgaverne er alsidige og består bl.a. i følgende:- 1:1-forretningsudviklingsmøder med egen portefølje af startups i SDUs iværksættermiljø for studerende, der starter egen virksomhed
- Planlægning og gennemførsel af workshops og forløb, der knytter sig til SDU Startup Stations programmer, herunder f.eks. acceleratorforløb og programmer med fokus på talentudvikling
- Samspil med forskere, undervisere, kolleger i de øvrige SDU RIO-teams og samarbejdspartnere i iværksætterøkosystemet mv. for at sikre forløsning af de enkelte startups potentiale
- Understøttelse af forankrede praksisorienterede undervisnings- og projektforløb inden for entreprenørskab på tværs af alle universitetets fakulteter
- Dokumentation af de enkelte teams progression og aktiv medvirken til udvikling af digitale forretningsudvikler-redskaber og strategisk afrapportering i CRM og andre systemer
I inkubationsmiljøet arbejder vi netværksbaseret, og det er derfor et must, at du er god til at samarbejde. Du har gode engelskkundskaber og er en stærk skriftlig og mundtlig formidler, der både er fortrolig med selv at holde oplæg foran en større forsamling og med 1:1 kommunikation med den enkelte studerende.
Du motiveres af at arbejde med kreative ambitiøse unge mennesker, og du er interesseret i kontinuerligt at udvikle din faglighed inden for områderne iværksætteri og innovation.
Hvem er vi?Stillingen er forankret i SDU RIO, som understøtter samspillet mellem forskning, uddannelse, erhvervslivet og den offentlige sektor. SDU RIO består af en række forskellige teams med specialister, som favner både forretningsudvikling, forskerstøtte, studenteriværksætteri, karriereaktiviteter, praksisinddragelse og juridisk støtte indenfor forskning og innovation. SDU Startup Station er omdrejningspunktet for vores studenteriværksættermiljø og drives af SDU RIO, team Collaboration & SDU Startup Station.
Læs mere om SDU RIO her: www.sdu.dk/sdurio
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Chefkonsulent Ken Holm Thomsen på mail kht@sdu.dk , mobil 6011 1889 eller Kontorchef Søren Land, soland@sdu.dk , mobil 2085 0580
Stillingen er på 37 timer pr. uge og ønskes besat 1. november 2025 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen er mandag d. 15. september 2025 kl. 23.59.59 og første runde samtaler forventes afholdt tirsdag d. 23. september 2025.
Tjenestested : Dit arbejdssted vil være Odense , men da SDU Startup Station er til stede i alle SDUs campusbyer, vil arbejdsdage uden for Odense jævnligt forekomme.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.