Onboardingmedarbejder med administrative evner søges til Flyverhjemmeværnet

Flyverhjemmeværnsdistrikt FSN Karup
Region Midtjylland
Full time
for 1 dag siden
Har du kompetencer inden for onboarding og har du lyst til at bruge din evner til at øge antallet af frivillige i en militær organisation? Er du ligeledes skarp til at løse administrative opgaver?
Så det måske dig vi har brug for som onboardingmedarbejder i Flyverhjemmeværnet.

Flyverhjemmeværnets frivillige soldater har til opgave at styrke Flyvevåbnet og vores opgaver vokser. Derfor arbejder vi målrettet mod både at øge antallet af frivillige soldater og her er onboarding en af nøglebrikkerne.

Om os
Flyverhjemmeværnet er den del af Hjemmeværnet, som har til opgave at støtte Flyvevåbnet.
Hvis en af Flyvevåbnets helikoptere pludselig må sikkerhedslande, der er behov for støtte til uddannelse af værnepligtige, bevogtning af landets flyvestationer eller overvågning af grænseoverskridende kriminalitet ved Europas grænser fra luften – så er det Flyverhjemmeværnets frivillige soldater, som stiller op.

Kommunikations- og rekrutteringsområdet i Flyverhjemmeværnet er primært forankret i et team på to medarbejdere og en studentermedhjælper. Vi øger nu dette med endnu en medarbejder, som får den kombinerende rolle som onboardingmedarbejder med støtte til administrationen.
Teamet indgår i Hjemmeværnets samlede kommunikations- og rekrutteringsstruktur i tæt dialog med kolleger fra både Hjemmeværnskommandoen, de øvrige værnsgrene i Hjemmeværnet samt samarbejdspartnere i Forsvaret.



Om stillingen
Du bliver centrum for onboarding af nye frivillige soldater til Flyverhjemmeværnet. Det vil være din opgave at udarbejde et centralt onboardingskoncept for nye frivillige samt støtte vores lokale enheder af frivillige soldater i udførelsen heraf. Dette gøres ved at besøge enhederne og hjælpe dem i den rigtige retning samt udarbejde støttemateriale, som kan bistå de frivillige i onboardingsprocessen. Du vil dermed, i samarbejde med de frivillige, tilsikre at kommende og nye soldater bliver taget godt imod ude hos vores enheder.

Den administrative del af jobbet består i at støtte kommunikations – og rekrutteringsteamet i bestilling og indkøb af materiale, booking af lokaler og andre mindre administrative opgaver.

Du bliver en del af et fastansat team med tæt samarbejde, hvor vi i fællesskab arbejder for at udbrede kendskabet til Flyverhjemmeværnet og øge antallet af frivillige soldater. Sammen arrangerer vi også løbende supplerende kompetenceudvikling for de frivillige soldater inden for kommunikation, rekruttering og onboarding samt løfter de ad hoc opgaver, som vores indsats medfører.

Da vi arbejder med frivillige, skal du forvente, at en del opgaver skal løses om aftenen og i weekender i hele landet. Det betyder til gengæld, at du kan planlægge dit arbejde med stor fleksibilitet i mødetidspunkter og med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Stillingen er en fuldtidsstilling.



Om dig
Du kan have mange forskellige uddannelsesbaggrunde, men det vigstige er, at du har erfaring med onboarding samt er skarp til at løse mindre administrative opgaver. Du arbejder struktureret med projekter fra idé til udførelse og kan formulere dig klart og tydeligt både i skrift og tale.

Du har lyst til at blive en del af en arbejdsplads, hvor frivillige er centrum. Du er god til at samarbejde og skabe relationer til vores samarbejdspartnere i Forsvaret såvel som vores frivillige og har forståelse for de frivilliges arbejdsbetingelser.

Du går gerne forrest og er god til at arbejde struktureret med ledelse af frivillige og har gerne erfaring med ledelse af mindre grupper.

Kendskab til Hjemmeværnet eller Forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

Da vi er en landsdækkende organisation, er kørekort B et krav.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at Rekrutteringsmedarbejder Janni Bjerre Pedersen på telefon 6118 6308.

Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 14. september 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 39.

Tiltrædelse i stillingen: Snarest muligt.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverhjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer. Flyvehjemmeværnet består af 28 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.

Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 24 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.

Se mere på www.hjv.dk/oe/fhv
Apply
Other Job Recommendations:

Gravermedhjælper søges til Bregninge-Bjergsted-Alleshave Sogn i Kalundborg

Folkekirken
Region Sjælland
Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.
for 1 uge siden

Traktorfører med grønt på hjernen søges

Entreprise-Gruppen ApS
Region Hovedstaden
Har du styr på en traktor med grøntklipper og elsker du duften af nyslået græs? Så er det måske dig, vi leder efter! Kørsel med...
for 6 dage siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 1 uge siden

Serviceassistente søges til Fredericia (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger en serviceassistent med rengøringserfaring til Fredericia. Har erfaring med rengøringsarbejde Hvis...
for 3 dage siden

Specialarbejder med kloakerfaring søges til det Sønderjydske

Work in Progres ApS
Danmark
Vores sønderjyske entreprenør søger til vikariat med henblik på en fastansættelse, en til at blive del af hans team, der besidder...
for 6 dage siden

Regnskabsmedarbejder med kirketjeneste

SANKT MARKUS SOGNS MENIGHEDSRÅD
Aalborg, Region Nordjylland
Stillingsopslag som regnskabsmedarbejder med kirketjeneste 10 timer om ugen Sankt Markus menighedsråd søger en...
for 3 dage siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 3 uger siden

Faglært smed med interesse for messing, kobber og rustfri

Si-tec aps
Kolding, Region Syddanmark
Derfor søger vi en dygtigt smed, med sans for kvalitet og finish Vi tilbyder.: Spændene varieret hverdag, mulighed for montage,...
for 3 uger siden

Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi

Bomb Sushi
Region Hovedstaden
Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi Bomb Sushi søger en kreativ og pålidelig køkkenmedhjælper på fuldtid Du er...
for 3 uger siden

Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Sushi San Aps

SUSHI SAN ApS
Region Hovedstaden
Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Sushi San Aps Sushi San Aps søger en kreativ og pålidelig køkkenmedhjælper på fuldtid -...
for 3 uger siden