OK-Fonden Enghaven - afdeling Tankegangen søger en kollega til vores aftenteam

OK-FONDEN
Horsens, Region Midtjylland
Part time
for 1 dag siden
Vi søger en kollega til Tankegangen, som er en bo- og behandlingsafdeling for voksne med psykiatriske sårbarheder. Ønsker du at arbejde et sted, hvor vi styrker den enkelte beboer og deres recoveryproces, og altid tager afsæt i beboernes egne drømme og håb for livet? Så send os din ansøgning.

Tankegangen er en af tre afdelinger på Enghaven. Afdelingen er for voksne fra 28-65 år. Målgruppen er mennesker med psykisk sårbarhed i et bredt spektrum af diagnoser og problemstiller, som har brug for særlig støtte og vejledning i hverdagen.

Grundlæggende arbejder vi ud fra et anerkendende og miljøterapeutisk fokus, med struktur, individuelle samt fælles aktiviteter i afdelingen.

Læs mere om Enghaven og Tankegangen her

Se vores film om, hvordan det er at arbejde på Enghaven her

Der arbejdes 32 timer pr. uge med weekendarbejde hver anden weekend. Der arbejdes primært aften, men der kan også forekomme dagarbejde. Stillingen kan søges af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger og andre med relevant uddannelse.

Tiltrædelse snarest eller den 1. november 2025.

Dine arbejdsopgaver vil være:
Medicinhåndtering.
Fokus på at skabe ro og tryghed.
Støtte til sociale aktiviteter og samspil.
Støtte til måltider samt praktiske opgaver i forbindelse med madlavning/oprydning.
At være en god rollemodel.

Vil du med blandt de dygtigste?:
Du vil blive en del af OK-Fonden Enghaven, som er en af landets mest anerkendte og udviklingsorienterede bo- og behandlingstilbud. Vi har i over 30 år arbejdet dedikeret og målrettet på at give beboerne mulighed for at udvikle sig og for at deltage aktivt i eget liv. Du får frihed og mulighed for at udvikle dig i et ambitiøst fagligt miljø, hvor alle arbejder og er uddannet inden for den systemiske tankegang. Vi tilbyder en lang række behandlingsmetoder, blandt andet neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), dialektisk adfærdsterapi (DAT), øreakupunktur (NADA), musikterapi, kognitiv terapi, mindfulness, misbrugs- og tilbagefaldsforebyggende indsats m.m. Vi har diverse personalegoder bl.a. kostordning, fitness og sundhedsforsikring. Som en del af din opstart vil der være et onboarding-forløb, og du vil få tilknyttet en mentor.

Vores forventninger til dig:
Du har psykiatrisk erfaring og høj mentaliserings-evne.
Du har gode kommunikative evner – både i forhold til at skabe relation, indgå i samarbejde samt at dokumentere.
Du har gode kommunikative evner til at skabe relationer og samarbejde.
Du er nysgerrig og imødekommende med en god portion af ydmyghed.
Du har humor og er i harmoni med dig selv.
Du er omstillingsparat og fleksibel.
Du er ansvarsfuld overfor dine arbejdsopgaver, beboere og kollegaer.
Du vil tage del i et godt og positivt arbejdsmiljø.

Vi ser frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hans Peder Østergaard på mobil: 2444 7397 eller mail: okehpoe@ok-fonden.dk

Alt det praktiske:
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 15.september 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventeligt den 22. september 2025
Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du modtage et opkald forud for ansættelsessamtalen.
Arbejdsadresse: Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens.
Adresse for samtaler: Søvangen 1, Søvind, 8700 Horsens.
Om os
Vi er et bo- og behandlingssted for psykisk sårbare mennesker med 123 beboere og ca. 200 ansatte
OK-Fonden Enghaven har syv afdelinger: Trinbrættet, Tankegangen, Vendepunktet, Ravnebjerg, Hansted Kloster, Sct. Jørgens Gård og Fabrikvej. Vi lægger vægt på æstetiske og velindrettede boliger og fællesarealer
Vi sætter konkrete mål for den sociale rehabilitering, recovery, stabilisering og et godt liv for den enkelte. Vi reagerer hurtigt og fleksibelt på akutte behov hos vores samarbejdspartnere og hos den enkelte
Vi er kreative, fleksible og finder de gode løsninger sammen og prioriterer tværfaglighed, udvikling og videreuddannelse
Vi tror på, at den enkelte kan komme sig helt eller delvist. Det er afgørende, at vores samarbejde med den enkelte tager afsæt i vedkommendes drømme og ønsker for eget liv. Vi vil gøre den enkelte så selvhjulpen som muligt og styrke ansvarstagen i eget liv
Om OK-Fonden

OK-Fonden driver et hospice, 12 psykiatriske bo- og behandlingssteder, en socialøkonomisk virksomhed og 15 plejehjem landet over – med flere på vej. OK-Fonden administrerer 1.300 boliger, som vi selv har opført, heraf godt 500 boliger fordelt på 32 seniorbofællesskaber. Derudover formidler OK-Fonden Danske Care hjælp til mennesker i eget hjem, landet over.

OK-Fonden beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere.

OK-Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Vores overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger. På den måde skaber vi værdi for de mennesker, vi har omsorg for i det daglige, og for samfundet som helhed.
Apply
Other Job Recommendations:

Social- og sundhedsassistenter søges til plejehjemmet OK-Fonden Egå

OK-FONDEN
Region Midtjylland
På OK-Fonden Egå arbejder vi for, at mennesker kan LEVE LIVET - HELE LIVET, som medarbejder er du en vigtig del af dette. Du...
for 1 uge siden

Ph.d.-studerende til Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde

Region Sjælland
Region Sjælland
Ph.d.-studerende til Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde Biomediciner søges til ansættelse som kliniske forskningsassistenter/Phd...
for 3 dage siden

Pædagoger søges til Fonden Alfernes Plus Hus i Vordingborg

Fonden Alfernes Plus Hus
Region Sjælland
  • Du er uddannet pædagog, ansvarsfuld og gerne med erfaring...
  • Du brænder for dit arbejde og har lyst til at gøre en...
for 2 dage siden

Introduktionsstillinger i ortopædkirurgi ved Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Et antal introduktionsstillinger er ledige til besættelse pr. 1/11 2025 på ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital. Vi søger...
for 2 dage siden

OK-Fonden søger kontaktperson med koordinatorfunktion til Helenes Minde

OK-FONDEN
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi tilbyder et trygt og struktureret miljø med afsæt i værdierne respekt, faglighed, nærvær og udvikling, og vi arbejder...
for 6 dage siden

Midtjysk Pleje søger afløsere til vores afdeling i Randers/Favrskov og Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
  • ser, tænker og arbejder i helheder med rehabilitering af den...
  • er god til at skabe relationer og mestrer dialog med mange...
for 2 uger siden

Bestyrelsen ved Odense Kommunes Feriefond søger en barselsvikar til fondens sekretariat

ODENSE KOMMUNES FERIEFOND
Odense, Region Syddanmark
Da fondens ene medarbejder er i lykkelige omstændigheder, søger bestyrelsen en midlertidig medarbejder, til et barselsvikariat i...
for 3 uger siden

Sygeplejerske til Kæbekirurgisk afdeling, Esbjerg sygehus

Sydvestjysk Sygehus
Esbjerg, Region Syddanmark
Er du nysgerrig på denne unikke stilling på Kæbekirurgisk afdeling, så læs videre her: En af vores faste sygeplejersker har søgt...
for 4 uger siden

Uklassificeret reservelæge stilling på Neurologisk Afdeling, BOH

Region Hovedstaden
Danmark
Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Bornholm har en uklassificeret reservelægestilling i neurologi på Bornholm Hospital (BOH)...
for 3 uger siden

Introduktionsstilling i radiologi, Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Slagelse

Region Sjælland
Region Sjælland
Introduktionsstilling i Radiologi, Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Søger du en uddannelse i et...
for 3 uger siden