Næstkommanderende til Miljøskibet GUNNAR THORSON

Forsvaret
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
for 1 dag siden

Miljøskibet GUNNAR THORSON tilbyder en taktisk lederstilling med alsidige opgaver og frihed til at planlægge egne opgaver. Kunne du tænke dig et udviklende job som næstkommanderende på et miljøskib, hvor du udvikles på dine ledelsesmæssige og faglige kompetencer på en skibstype under opgradering? Så er du måske vores nye næstkommanderende.

GUNNAR THORSON (GUTH) er en af to store miljøenheder i Division 32, som er underlagt 3. Eskadre. Skibet har cirka 100 operative sejldage om året. Det opererer hovedsageligt i dansk farvand og det typiske sejladsmønster er af 5-10 dages varighed.

Skibet har kun én besætning og derfor varter besætningen også skibet ved henlæggelse i basehavn. Enhedens hovedopgave er i forbindelse med en olieforurening i danske farvande, at opsamle og dokumentere denne. Derudover består opgaverne af søredning, farvandsovervågning, træning med andre danske og udenlandske miljøenheder, være platform for andre kapaciteters træning samt intern træning og uddannelse af kadetter.

Besætningen som består af 16 mand, har et godt sammenhold og trives i en uformel tone. Vi ligger vægt på fysisk træning og prioriterer træning i hverdagen.

Skibet ligger på 16 timers varsel. Det vil sige, at ved udkald sørger vagtholdet for klargøring til sejlads, inden resten af besætningen møder, for at kunne afgå inden for 16 timer. De 16 timers varsel medfører ikke hindringer for personellets bevægelsesfrihed, men i det tilfælde man ikke kan møde inden for varslet skal chefen orienteres.

Om stillingen
Som næstkommanderende ombord på GUTH, er du en central del af skibsledelsen. Du har det overordnede ansvar for at lede og koordinere besætningens arbejde, sikre at operative opgaver udføres sikkert og effektivt, samt at skibet og besætningen er klar til indsættelse i havmiljøoperationer.

Stillingen indebærer også administrative opgaver som rapportering, uddannelsesplanlægning for besætningen og vedligehold af procedurer. Som skoleofficer planlægger og gennemfører du uddannelsesaktiviteter for kadetter, og sikrer opfølgning på deres udvikling.

Til søs fungerer du som vagtchef og har en central rolle i gennemførelsen af enhedens opgaver med planlægning og ledelse af operationer, overvågning af sikkerhedsprocedurer.

Du leder den taktiske division, som består af en navigationsofficer, en dæksbefalingsmand og fem dæksgaster, og har ansvar for driften af en erfaren og selvstændig besætning og bidrager aktivt til besætningens faglige niveau, trivsel og sammenhold.

Du bliver uddannet som bordingofficer og indgår som leder i det mobile miljøberedskab (MMB), der gennemfører havmiljøbordinger på civile fartøjer ved mistanke om eller risiko for olieforurening.

GUTH sejladsprogram med øvelser og rutinesejlads ligger forholdsvis fast, men det forventes at du har en fleksibel tilgang til ændring af sejladsprogrammet. Dette kan forekomme ved operativt indsættelse til olieforureningsbekæmpelse eller ændring af øvelsesmønster mv.

På grund af GUNNAR THORSONs beredskab på 16 timers varsel – og i perioder ned til 2 timers varsel – er det en fordel at have bopæl inden for maksimalt 2 timers transporttid til Flådestation Frederikshavn, men det er ikke et krav.

Om dig
Du er en kaptajnløjtnant der befinder dig godt i at løse opgaverne på egen hånd med mange samtidige opgaver og formår at lave regelmæssige tilbageløb for kontinuerlig opfølgning. Du er helbredsmæssigt godkendt til sejlads og har status uden begrænsninger.

Du har gode menneskelige egenskaber og er loyal både opad til og nedad til. Du kan begå dig i en uformel omgangstone og formår samtidig at være leder.

Du kan sætte struktur på sejladserne med ugeøvelsesprogrammer til besætningen og har administrative færdigheder, eventuelt med erfaring i SAP PM.

Fast tjenested vil være: Flådestation Frederikshavn.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef KL Per Hjaltason på telefon 4130 9907. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er 14. september 2025, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Tiltrædelse 1. november eventuelt før hvis det er muligt.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver. 3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Apply
Other Job Recommendations:

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 2 uger siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 5 dage siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 2 uger siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi

Bomb Sushi
Region Hovedstaden
Køkkenmedhjælper søges til restaurant i Bomb Sushi Bomb Sushi søger en kreativ og pålidelig køkkenmedhjælper på fuldtid Du er...
for 2 uger siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 3 uger siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 3 uger siden

Hjælper/vikar til ung mand i el-kørestol

Socialafdelingen
Region Midtjylland
Jeg hedder Simon Damgaard er en 38-årig fyr fra Silkeborg, der søger hjælper vikar Jeg søger en hjælper vikar til at kunne komme...
for 3 uger siden