ny skøn pædagog til vores dejlige Skib, er det dig

Aarhus Kommune
Aarhus, Region Midtjylland
Full time
for 1 dag siden

Den Integrerede Institution Skibet søger en uddannet pædagog på 37 timer, til vores børnehave pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt.

Om jobbet:

Er du uddannet pædagog, og ønsker du at være med til at skabe de bedste lege- og læringsmiljøer for børnene og den bedste arbejdsplads for dine kolleger? Så er Skibet stedet for dig.

Stillingen er i vores børnehavegruppe. Her kommer du til at samarbejde med fire pædagoger og to medhjælper. Sammen har I ansvaret for at lege, understøtte og stimulere vores skønne børns udvikling, læring, trivsel og dannelse.
Vi ser frem til at byde vores nye kollega velkommen ombord på vores skønne Skib, der ligger tæt på grønne områder og har Mollerup Skov som en af naboerne.

Din profil:

Vi glæder os til at høre fra en initiativrig, kreativ og fagligt velfunderet person, der brænder for pædagogik, og især arbejdet med børn i alderen 3-6 år. Derudover forventer vi, at du:

  • Tager ansvar og gerne vil udvikle egen og fælles pædagogisk praksis. Du er tålmodig, nærværende og tilstede sammen med børnene i øjenhøjde.
  • Har overblik og formår at skabe gode rammer for børnene hver dag.
  • Har evnen til at indgå i en struktureret hverdag, hvor du samtidig følger barnets initiativer og tænker faglighed ind i dagens rutiner.
  • Vægter samarbejdet med kolleger og forældre højt, og at du både mundtligt og skriftligt kan formidle og reflektere over børns læring og udvikling.
  • Har robusthedsbegrebet inde under huden – både i forhold til at være en konstruktiv og omstillingsparat medarbejder og set i forhold til børnenes udvikling.
  • Tør komme med nye ideer – og formår at føre dem ud i livet.
  • Brænder for at understøtte børnenes kreativ udfoldelse og processer, da vi mangler en der vil tage et kærligt ansvaret for vores værksted og få det til at leve i den daglige sejlads.
  • Eller interesse for sang og musik og gerne spiller et instrument, da vi elsker at synge og spille musik på vores kære Skib.

Derfor skal du vælge os:

Skibet er en integreret institution 0-6 år, og vi ser os som ét helt hus, hvor vi er fælles om at løse kerneopgaven. Vi arbejder tæt sammen på tvær i huset. Du bliver tilknyttet børnehaven, og vil være primær voksen på søhestestuen, men du vil samtidig en del af et helt hus som både tæller vuggestue og børnehave. I børnehaven er der fire andre pædagoger, to medhjælper og en studerende.

Vi er en god blanding af unge og gamle, mænd og kvinder. Vi er en engageret og faglig ambitiøs personalegruppe bestående af i alt 12 medarbejdere, inklusiv dig.

Vi har en positiv tilgang til vores pædagogiske arbejde med børnene. Vi har et omsorgsfuldt og lærende miljø med nærværende voksne. Desuden er vi bevidste om det gode arbejdsmiljø, og trivsel er derfor noget, vi er bevidste om i hverdagen og løbende arbejder med.

I Skibet er sang, musik, teater og fortælling en stor del af vores hverdag. Vi er optaget af naturen og udelivet, vores søde høns og vi nyder godt af at have skov og dejlige grønne områder lige uden for vores dør.

Vi er et åbent hus med engagerede forældre og medarbejdere, som vægter det gode børneliv. Børnenes udvikling og læring er omdrejningspunkt for vores arbejde og vi samarbejder for at yde vores bedste. Du bliver en del af et foranderligt udviklingsmiljø, hvor vi er opmærksomme på at forny os og tilpasse læringsmiljøet efter den aktuelle børnegruppe.
Vi lægger vægt på en let og god stemning, og kan lide at grine sammen - det giver os energi.

Desuden lægger vi vægt på:

  • At alle børn gør det bedste, de kan. De er forskellige og skal mødes der, hvor de er. Børnene skal have tilpasse udfordringer. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og børnenes individuelle udviklingstrin.
  • At anerkende børnene som dem, de er, og ikke kun for det, de kan.
    Alle børn skal føle sig set og forstået og opleve at have en stemme, der betyder noget i fællesskabet.
  • Vi prioriterer sprog højt, vi arbejder ud fra sprogforsker Pia Thomsen sprogteknikker.
  • Vi er inspireret af NEST og er i gang med at implementere visuel støtte i vores pædagogiske praksis.

Om os:

DII Skibet er en integreret institution med plads til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Børnene er fordelt på tre grupper: Delfinerne (børnehave), Søhestene (børnehave) og Muslingerne (vuggestue)

Ud over at arbejde i stuegrupper, arbejder vi også på tværs i huset og har for de yngste en musikgruppe, mellemgruppen kalder vi Rødderne og vores ældste børn er en del af Hemlig klub. I disse grupper arbejder vi med forskellige ting tilpasset børnegruppen og dennes udviklingszone.

Vi er en del af Skejby Vorrevang Dagtilbud, der i alt består af syv afdelinger – fem integrerede institutioner og to vuggestuer.
Vores fælles indsats for at udvikle dagtilbuddet sker blandt andet gennem arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, Stærkere Læringsfællesskaber og fælles indsatsområder som for eksempel opkvalificering af de sprogpædagogiske læringsmiljøer.

Ud over at være en del af en afdeling og et dagtilbud bidrager du til det lokale samarbejde i vores skoledistrikt, og 0-18-års perspektivet i Aarhus Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .

Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte Katrine Bank Rønne, pædagog med stedfortrædende funktion, på tlf. 29 62 17 82. Vi viser hjertens gerne Skibet frem og glæder os til at møde dig.

Du kan også læse mere på vores hjemmeside .


Ansøgningsfrist: 10. september 2025

Vi forventer at afholde samtaler i uge 38 eller 39.




Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Apply
Other Job Recommendations:

Intern Salgs- og Projektkoordinator til vores Vindafd. i Vojens

CERTEX DANMARK A/S
Danmark
  • Koordinering af salgsaktiviteter: Du vil I tæt samarbejde...
  • Projektledelse: Du vil sammen med vores Project Managers...
for 2 dage siden

Pædagog til vores afd

Herning Kommune
Region Midtjylland
Er du pædagog og brænder for at skabe en meningsfuld hverdag for voksne med Huntingtons sygdom? Så har vi jobbet til dig....
for 1 dag siden

DYGTIG EKSPEDIENT SØGES til vores butik i Herning

AASKOV
Region Midtjylland
Er du en god sælger med nogle års butikserfaring, og kan give kunderne god service og Du må gerne være brancheuddannet eller have...
for 2 dage siden

Cindy Negle søger en ny kollega til stillingen som negletekniker

Jessica Ny Negle
Horsens, Region Midtjylland
  • Udføre høj kvalitet manicure og pedicure behandlinger
  • Gelenegle (forlængelse og på egne negle)
  • Shellac ...
for 1 uge siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 1 uge siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 1 uge siden

Serviceassistente søges til Fredericia (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger en serviceassistent med rengøringserfaring til Fredericia. Har erfaring med rengøringsarbejde Hvis...
for 3 dage siden

SSH søges til Midtjysk Pleje til vores afdeling i Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
Vi søger dig, der brænder for hjemmepleje Midtjysk Pleje i Viborg har vokseværk- Mange nye borgere har valgt os som deres...
for 3 uger siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 3 uger siden

Assistance søger med lys og lygte efter vikarer til vores kunder på Sydsjælland

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi prioriterer meget højt, at du kan være tryg ved de opgaver, vi booker dig til Det er vigtigt, at du ved, hvad du kommer frem...
for 4 uger siden