Har du hænderne skruet rigtigt på og trives med en hverdag, hvor opgaver og arbejdsdage varierer? Er du samtidig serviceminded og imødekommende i dialogen med andre? Vores Sjællandsafdeling i Greve søger en alsidig og selvstændig værkstedsmedarbejder med flair for mekanik – én, der gerne kan både skrue, lave hydraulik, svejse og få selv den mest stædige maskine til at spinde igen.
Som mekaniker i Forstas vil din hverdag både bære præg af rutine og uforudsigelighed. Et godt eksempel på det er, at du kan stå i et rutinemæssigt servicetjek af en traktor på værkstedet i Greve for hurtigt skulle køre til Odsherred for at kigge på en græsklipper, der pludseligt er gået i stå.
Dine opgaver
- Service, vedligehold og reparation af have- og parkmaskiner samt mindre entreprenørmaskiner – primært på værkstedet i Greve men også på det øvrige Sjælland samt øer
- Bestilling af reservedele og indhentning af tilbud
- Maskinteknisk sparringspartner for kollegaer
Har du erfaring med lignende opgaver, kan en del af jobbet også bestå i at fejlfinde og reparere på hydrauliske systemer samt at udføre mindre smedearbejde.
Vi forestiller os, at du;
- Kommer med en baggrund som entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker – eller har erfaring med at servicere, vedligeholde og reparere have- og parkmaskiner og mindre entreprenørmaskiner
- Finder det naturligt at planlægge din arbejdsdag, prioritere dine opgaver og vægte deres vigtighed i forhold til driften
- Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd
- Er udadvendt, samarbejdsvillig og trives med at hjælpe dine kollegaer
- Er fleksibel og kan håndtere perioder med skæve arbejdstider (især i vinterhalvåret)
- Har IT-kompetencer på brugerniveau og gerne BE-kørekort (eller er villig til at tage det)
Vi tilbyder
- Stor frihed i jobbet og medbestemmelse i hverdagen
- Gode kollegaer og et stærkt fællesskab – både fagligt og socialt
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser
- En arbejdsplads, hvor vi ikke bare snakker – vi handler
Tiltrædelse og kontakt
Vi kalder til samtale løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt, så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning. Vi venter dog gerne på dig, der er den helt rettet i jobbet. Ansættelse og opstart efter aftale.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Lars Albertsen direkte på telefon +45 6172 1934.
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde dig velkommen!
Om Forstas
Forstas er en anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Karlslunde.
Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.
Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde, og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.