Er du en varm og humoristisk lærer med gå-på-mod og stærke faglige kompetencer – og har du lyst til at gøre en forskel for elever med socioemotionelle udfordringer? Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret matematiklærer til vores 2.-3. klasse, som i øjeblikket består af otte elever. Du bliver en vigtig del af et tæt og professionelt fællesskab, hvor samarbejde og trivsel er i højsædet.
Vi leder efter dig, der har stærke kompetencer inden for klasserumsledelse og som trives med at tage styringen i klassen. Du er tydelig i dine forventninger, strukturerer undervisningen og brænder for at skabe et trygt læringsmiljø, hvor alle elever ved, hvad der skal ske – og føler sig set og hørt.
Har du erfaring med målgruppen og en specialpædagogisk værktøjskasse du gerne vil bringe i spil, er det bestemt en fordel. Vi har et tæt forældresamarbejde og du vil ofte være i dialog med forældre om trivsel, udvikling, udfordringer og succeser. Det kræver både relationskompetence og tydelig kommunikation.
Hos os lægger vi stor vægt på at skabe meningsfulde læringsmiljøer, hvor leg, fordybelse og relationer er centrale elementer, og vi brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for vores elever. Vi sætter stor pris på nye idéer og er altid nysgerrige på hvordan vi sammen kan finde nye måder at styrke fællesskabet og elevernes læringslyst på – for det skal være sjovt at gå i skole og på arbejde!
Vi håber, at du:
- ser hele barnet og har fokus på ressourcer og udvikling
- har mod på at afprøve nye tilgange og dele ud af dine idéer
- vil være med til at forme og udvikle vores fælles praksis
- er en teamplayer der sætter pris på et tværprofessionelt samarbejde
Til gengæld tilbyder vi:
- en nærværende og energisk kollegagruppe
- en arbejdsplads med højt til loftet og masser af humor i hverdagen
- fast supervision og ugentlige teammøder
- egen bus til ture ud af huset – og kolleger, der altid har din ryg!
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Om os
Lyngholmskolens Gruppeordning er Furesø Kommunes tilbud til elever i 0.-9. klasse med socio-emotionelle udfordringer. Vi bor i naturskønne omgivelser i Farum i vores egne lokaler med egne udearealer, og vi har et tæt samarbejde med almendelen på Lyngholmskolen.
Alle vores knap 30 elever, der spænder fra 0.-9. klasse, er fordelt på 4 klasser. De har alle brug for voksne, der via low arousal, specialpædagogik og stærke relationskompetencer skaber trygge rammer, som de kan udvikle sig indenfor – både fagligt, personligt og socialt.
Du skal derfor brænde for arbejdet med en gruppe børn og unge, der i en periode i deres folkeskoletid har brug for en tæt guidning i et mindre og struktureret skolemiljø.
Du skal have lyst til at arbejde med udviklingen af det hele menneske. Det kræver et tæt skole-hjem-samarbejde samt et tværprofessionelt samarbejde med dine kollegaer.
På Lyngholmskolens Gruppeordning er vi en personalegruppe, der er sammensat af lærere, pædagoger, en psykolog, en talehørekonsulent og en afdelingsleder. I alt er vi 15 fagpersoner i dagligdagen, der har et bredt tværfagligt samarbejde om vores elever og læringsmiljøerne. Desuden er vi en del af Lyngholmskolen, som vi har et tæt samarbejde med, og hvor vi også er en del af hverdagen, både i omlagte uger, i vores fritidsordning, via praktikforløb for vores børn og i de fælles faglige kompetenceudviklingsforløb.
Send os din ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn med tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest muligt.
Ansættelsessamtaler holdes den 11. september 2025.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Isabella, på mail itr1@furesoe.dk eller telefon 7216 5499.
Hvis vi har fanget din interesse og du føler, at du er den lærer, vi søger samt har lyst til at blive en del af vores fantastiske fællesskab, så tøv ikke med at skyde din ansøgning af sted til os – vi venter spændt!
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.