Ansættelsessted
Solsikkevej 6, 7100 VejleArbejdstid
DeltidTiltrædelse
1. oktober 2025Ansættelsesvilkår
FastansættelseAnsøgningsfrist
20. august 2025
Logopæd søges til CSV Vejle, Kommunikation & Teknologi
Vi har nu mulighed for at tilbyde en fast stilling som logopæd ved at et vikariat udløber pr. 1. september 2025.
Om jobbet
- Kommunikationsudredning, undervisning og rådgivning af borgere med afasi eller kognitive kommunikationsvanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade samt andre taleudfordringer.
- Træning af udtale og stemmefunktion hos borgere med dysartri efter en apopleksi eller anden neurologisk sygdom herunder taletræning til ALS-ramte.
- Undervisning i samtalestøtte til fagpersonale og pårørende.
- Tværfaglig sparring og samarbejde, både med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
- Implementering og undervisning i alternative kommunikationshjælpemidler, primært apps og lavteknologiske løsninger fx kommunikationsbøger.
- Undervisning af kommunikationsgruppe for borgere med fokus på kompenserende strategier.
- Varetage skriftlig dokumentation og journalisering.
- Sparre og videndele med dine kolleger og indgå i struktureret teamsamarbejde.
- Opgaverne udføres efter Lov om specialundervisning for voksne.
Vi forventer af dig
- At du er uddannet logopæd.
- At du har en specialiseret viden om kommunikationsvanskeligheder efter apopleksi og ALS.
-
At du har erfaring med: Udredning, undervisning samt rådgivning/vejledning af borgere med kommunikative vanskeligheder herunder:
- Afasi
- Dysartri
- Kognitive kommunikative vanskeligheder
- Verbal apraksi
- Kommunikationsproblematikker relateret til demens og hjernetumorer
- DLD
- At du har erfaring eller kendskab til følgende tests: WAB, Palpa, CAT, FAVRES, samt erfaring med metoden Modak og samtalestøtte KomTil eller SCA.
- At du har kørekort.
Vi tilbyder dig
- en rummelig arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum,
- et fagligt stærkt og udviklingsorienteret center med et kompetent og engageret personale,
- en spændende og udviklingsorienteret organisation, hvor du vil have mulighed for indflydelse, tænke nyt samt få mulighed for at præge din egen stilling,
- kollegaer der prioriterer og værdsætter et godt arbejdsmiljø.
Vi gør meget for, at trivslen og arbejdsglæden sprudler. Vi har kendskab til hinandens styrker og svagheder og spiller hele tiden bevidst hinanden bedre.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er på 30 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist og dato for samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20. august 2025. Samtaler holdes den 26. august 2025 hos CSV Vejle, stu administrationsbygningen, Solsikkevej 6, 7100 Vejle.
Om os
CSV står for Center for Specialundervisning for unge og Voksne. CSV ligger på fire matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er 68 ansatte på CSV, heriblandt undervisere, pædagogmedhjælpere, konsulenter samt TAP-personale.
CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives samtidig med, at hovedformålet LÆRING er i højsædet.
CSV har tre afdelinger: Specialundervisning for Voksne, Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse – STU samt Kommunikation & Teknologi. Det er hos Kommunikation & Teknologi, at du vil få din daglige gang sammen med 14 kolleger.
Vi hjælper Vejle Kommunes borgere, der har specifikke funktionsnedsættelser inden for syns-, tale- og høreområdet. Der er tale om rådgivning, vejledning og specialundervisning også inden for IKT- hjælpemidler. Målgruppen inkluderer desuden børn, der er tilmeldt Synsregistret, samt børn der har brug for særlige kompenserende teknologiske kommunikationsløsninger.
Vores overordnede mission er, at borgere med særlige udfordringer skal have mulighed for at lykkes med deres liv.
For at sikre den høje faglighed, er vi en del af det faglige netværk i trekantsområdet omfattende Kolding, Fredericia/Middelfart og Vejle Kommune, ligesom vi har en bindende samarbejdsaftale med Kolding Kommune omkring opgaveløsningen.
Centeret er organiseret i Vejle Kommunes afdeling for Uddannelse & Læring. Ledelsessekretariatet er organiseret med en forstander som øverst ansvarlig. Endvidere består ledelseslaget af en afdelingsleder for STU, en afdelingsleder for Kommunikation & Teknologi samt Voksenspecialundervisning, der ligeledes er souschef.
CSV Vejle er en velfungerende virksomhed med en stor samarbejdsflade ud i det øvrige samfund. Der er et godt kollegialt samarbejde på centeret samt et godt samarbejde til eksterne samarbejdspartnere.
Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte souschef Anne Mette Aa. Jakobsen på tlf. 2489 8176.
Link til egen hjemmeside
Du kan læse mere om os på www.csv.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.