Kvalitetsbevidst og serviceminded sagsbehandler til Erhvervsregistrering

Skatteforvaltningen, Randers
Randers, Region Midtjylland
Full time
for 2 dage siden
Vil du være med til at hjælpe virksomheder med at blive registreret, så de hurtigt og effektivt kan komme i gang med at drive deres virksomhed? Og motiveres du samtidigt af at understøtte virksomheder med at foretage de nødvendige foranstaltninger? Så er du måske vores nye kollega.

I Erhvervsregistrering i Randers har vi følgende hovedopgaver:


  • Materiel registreringskontrol af virksomheder
  • Forebyggende restancearbejde ved registrering af nye og eksisterende virksomheder.
Der søges til begge områder.

Materiel registreringskontrol
Opgaven med Materiel registreringskontrol er det første led i registreringsfasen. Det skal vurderes, om virksomheden opfylder kravene til registrering og have overblik over, om virksomheden har behov for yderligere hjælp og information for at blive registreret korrekt.

Desuden foretages ajourføring af skattestyrelsens systemer.

Forebyggende restancearbejde
Som sagsbehandler på opgaven med Forebyggende restancearbejde vil du vurdere virksomheder, hvor personkredsen i virksomhederne tidligere har medvirket i andre virksomheder, som har opbygget gæld til det offentlige. Det kan også være, at de tidligere har fået inddraget eller nægtet deres registrering af Skatteforvaltningen i andre forhold.

Det vil i den forbindelse være din opgave at vurdere, om der skal træffes forebyggende foranstaltninger, inden virksomheden kan registreres, eller om virksomheden skal nægtes registrering.

Selvstændig, effektiv og kvalitetsbevidst
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne med økonomisk indsigt, såsom finansøkonom. Du kan også komme med en mere bred baggrund, som fx en kontoruddannelse, akademisk uddannelse, diplom i skat eller lignende. Derudover vil det være en fordel, hvis du har praktisk erfaring inden for sagsbehandling i en tilsvarende stilling.

I forhold til enhedens opgaver vil du både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger løse opgaverne, og du vil få en stor kontakt- og samarbejdsflade med mange interessenter på tværs af hele Skatteforvaltningen.

Du vil primært have skriftlig kontakt til virksomhederne, i form af afgørelser på deres anmodning om registrering. Derudover skal du arbejde med relevant lovgivning ud fra alle de tilgængelige oplysninger i Skatteforvaltningens mange systemer.

Som person forventer vi, at du:


  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt og tage ansvar samtidig med at være en teamplayer
  • Er serviceminded og samtidig har en konsekvent tilgang til, at lovgivning bliver overholdt
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
Det er vigtigt, at du har et godt humør og en positiv indstilling både over for opgaven og dine kolleger, og at du har mod på nye udfordringer og tilgår opgaverne med lyst og stort engagement.

Erhvervsregistrering RE3 – din enhed
Vi arbejder med fleksible arbejdstider og frihed under ansvar. Du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger i et godt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på udvikling og god trivsel.

Enheden er en del af fagområdet Erhverv, som består af 5 afdelinger. Vi er tilknyttet Registrering og e-handel med ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 enheder i hele landet. Vi arbejder målrettet for at sikre, at virksomhederne bliver registreret korrekt og betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden.

Enheden har tæt samarbejde med søsterenhed i Fredensborg, da der arbejdes i fælles sagspool.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest den 4. september 2025.

Vi forventer at afholde samtaler løbende eller efter ansøgningsfristens udløb.

Tiltrædelse vil være pr. 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lars Justsen på telefon 72 37 97 00.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Toldbodgade 3, 8900 Randers.
Apply
Other Job Recommendations:

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Midtjysk Pleje søger afløsere til vores afdeling i Randers/Favrskov og Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
  • ser, tænker og arbejder i helheder med rehabilitering af den...
  • er god til at skabe relationer og mestrer dialog med mange...
for 2 uger siden

Dygtig og inspirerende timelærer til kosmetikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole
Odense, Region Syddanmark
Som timelærer i Center for Hår & Wellness bliver du del af et stærkt team af engagerede lærere – alle med en solid faglig...
for 1 uge siden

Serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder med vvs baggrund til vores Serviceteam

KAB
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du klar til at yde den bedste service og få de grønne områder til at stå snore lige? Vi søger en dygtig og smilende...
for 2 uger siden

SSH, SSA, sygeplejerske og socialpædagog søges til specialplejecenter

Vejle Kommune
Danmark
Har du særlige kompetencer inden for demens/psykiatri? Eller er du måske nysgerrig på at lære specialet at kende? Så har du her...
for 2 uger siden

Dygtig og stabil lagermedarbejder søges til attraktiv virksomhed i Horsens

VANG Vikar & Rekruttering ApS
Horsens, Region Midtjylland
VANG Vikar & Rekruttering søger en dygtig og stabil lagermedarbejder til vores gode kunde, der er en attraktiv...
for 1 uge siden

Vi søger lager- og logistikelev til højteknologisk virksomhed i Maribo

S.E.W. NORTH FILTRATION A/S
Region Sjælland
Vi søger en kvalitetsbevidst og mødestabil elev inden for lager og logistik, i gang med uddannelse eller med ønske om at starte...
for 2 dage siden

Meyers søger servicemedarbejder og vært til kantine i København

Meyers Bageri
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi modtager altid med glæde ansøgninger fra engagerede personer, der har lyst til at arbejde med mad, drikke og brød af høj...
for 5 dage siden

Humørfyldt og livsglad personale til Bofællesskabet Skelvej i Assens

Assens Kommune
Region Syddanmark
Er god til at møde det enkelte menneske med tryghedsskabende nærhed, og er du åben overfor nye tanker og muligheder i omsorgen for...
for 2 uger siden

Assistance søger med lys og lygte efter vikarer til vores kunder på Sydsjælland

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi prioriterer meget højt, at du kan være tryg ved de opgaver, vi booker dig til Det er vigtigt, at du ved, hvad du kommer frem...
for 2 uger siden