Vi søger en engageret koordinator til Aarhus Kommunes beskæftigelsestilbud Job i Naturen (JIN), hvor du skaber udvikling for borgere, der har brug for en håndsrækning for at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Et dedikeret team på 12 medarbejdere arbejder dagligt med skånsom naturpleje for at bevare og udvikle kommunens naturområder, vedligeholde stier og grønne anlæg samt drift af Aarhus kommunes dyrehave. I samarbejde med jobcentret deltager virksomhedspraktikanter med fysiske og psykiske udfordringer i arbejdet, i det omfang det giver mening for deres individuelle forløb.
Arbejdsopgaverne varierer gennem året og følger naturens cyklus. De omfatter blandt andet høslet, opsætning af hegn, græsslåning ved fortidsminder samt oprensning af vandhuller.
Gården Sølyst fungerer som base for JIN, hvor alle virksomhedspraktikanter starter deres forløb. Her varetages faste opgaver såsom pasning og pleje af får, geder, kaniner, ænder, høns og katte samt kløvning og levering af brænde til kommunens institutioner, og en del pedellignende opgaver.
Om jobbet
Som koordinator får du en central rolle i at drive og udvikle en arbejdsplads, hvor borgere på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at arbejde med konkrete opgaver i naturen.
Dine primære opgaver bliver at:
- Tilrettelægge og tilpasse arbejdsopgaver for borgere i praktik og beskæftigelsesforløb – med fokus på fremgang og afklaring mod job eller uddannelse
- Koordinere opgaver i relation til beskæftigelsesindsatsen og grøn drift
- Sikre drift og vedligeholdelse af brændeproduktion og salg til institutionerne i kommunen
- Samarbejde tæt med jobkonsulenter for at skabe meningsfulde beskæftigelsesforløb
- Afholde samtaler med virksomhedspraktikanter og støtte dem i deres udvikling Sammen med teamlederen have overblik over økonomien inden for samarbejdet med jobcentret
Hvem er du?
Vi søger en engageret kollega, der trives i en stilling, hvor der arbejdes med mennesker og udvikling gennem beskæftigelse og nærværVi forestiller os, at du:
- Har erfaring, gerne fra beskæftigelsesområdet, grøn drift, entrepriseledelse eller lignende
- Har en uddannelsesbaggrund inden for naturpleje, fx som jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, geolog eller lignende
- Har en mentor-/coach- eller anden socialfaglig-uddannelse og positive erfaringer med at arbejde med udsatte borgere og beskæftigelsesindsatser
- Har kendskab til træ og bearbejdningsprocesser, brændeproduktion, træsorter, salg og økonomi
- Kan planlægge og strukturere arbejdsopgaver, der skaber overblik for virksomhedspraktikanterne
- Har kendskab til maskiner der anvendes i skoven og i værksteder Har kørekort BE og motorsavscertifikat
Hvad tilbyder vi?
- En dynamisk hverdag, hvor du både arbejder strategisk og har hands-on opgaver
- Et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus
- Mulighed for at arbejde udendørs i smukke omgivelser Udvikling af dine kompetencer gennem kurser og kollegial sparring
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 15/9-2025
- Samtaler: samtaler afholdes 17/9-2025
- Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt herefter
- Arbejdstid: 37 timer pr. uge
- Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst med 3F og KL
- Kontaktperson: Teamleder Marie Sommer, tlf. 23 74 50 06
Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!