Konsulent, medlemsloyalitet og -engagement

HK Danmark
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 2 dage siden

Er du drevet af at skabe stærke medlemsrelationer, og har du erfaring med at bygge koncepter og indsatser der engagerer og skaber loyalitet? Vil du være med til at styrke loyaliteten og engagementet blandt HK’s medlemmer under uddannelse samt i deres overgang fra uddannelse til ny på arbejdsmarkedet? Er du kreativ og typen der kommer på de lidt skæve idéer? Har du flair for at tage idéer fra tegnebrættet og omsætte dem til strategier og konkrete initiativer?

Hvis ja, så glæder vi os til at høre fra dig.


Stillingen

I HK’s Studie+ team har vi en ambition om, at HK skal være den foretrukne fagforening for studerende og elever gennem hele deres uddannelse – men også senere i deres arbejdsliv. Vi har derfor gennem de seneste to år arbejdet med at systematisere og udvikle vores organiseringsindsats, og nu er vi i gang med næste fase. Vi har ambitiøse mål for medlemsloyaliteten, og du vil derfor sammen med andre dygtige kolleger i teamet – og på tværs af organisationen – få en central rolle i at udvikle og implementere indsatser, der tydeliggør værdien af medlemskabet for vores yngre medlemmer, og bidrager til at sikre, at de tilvælger HK i overgangen fra studieliv til arbejdsliv og forbliver medlemmer, når de er etableret i arbejdslivet.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Udvikle loyalitetsskabende og engagerende indsatser: Du får en vigtig funktion i forhold til at drive udviklingen og implementeringen af loyalitetsskabende indsatser, der gør det attraktivt for vores medlemmer under uddannelse at forblive medlemmer, når de har afsluttet deres uddannelse. Her vil bl.a. vores gode kolleger i Team Marketing og Partnerskaber samt Organiseringsakademiet være vigtige samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os at skabe sammenhæng i vores indsatser, og den loyalitetsskabende indsats skal derfor bygge ovenpå tanker og principper fra det organiserende arbejde, som allerede er i gang.
  • Understøtte den lokale forankring: Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med både centrale og lokale kolleger, da de medlemsnære indsatser er forankret lokalt i vores syv afdelinger på tværs af landet. Da det er op til den enkelte afdeling, hvordan de overordnede strategier omsættes, vil du i dit samarbejde med afdelingerne således skulle rumme og være sparringspartner på forskellige tilgange til at løfte de centralt besluttede indsatser. Din forståelse for og evne til at navigere i denne kompleksitet er afgørende for et godt samarbejde. Du kan forvente 1-2 rejsedage om måneden.
  • Styrkede medlemsrelationer: Du vil skulle bidrage til arbejdet med at styrke relationen til vores medlemmer, så vi skaber en sammenhængende oplevelse for medlemmerne fra tiden under uddannelse og ind i arbejdslivet.
  • Medlemmernes faglighed: Ud over ambitionen om at være studerende og elevers foretrukne fagforeningsvalg, har vi også en målsætning om, at HK skal være den fagforening, hvor vores medlemmer under uddannelse oplever at få adgang til de mest relevante faglige tilbud. Du får derfor en meget vigtig opgave i at udvikle koncepter for, hvordan HK’s faglige relevans kan blive endnu mere tydelig for både medlemmer og potentielle medlemmer.

Din profil

Vi ved godt, at ingen kan alt, og derfor er samarbejde og sparring på tværs i teamet noget vi prioriterer højt. Vi er allerede et stærkt hold, men kunne forestille os, at du som vores nye kollega kan krydse en god del af disse kompetencer og erfaringer af:

  • Du har erfaring med at bygge koncepter og indsatser, der engagerer og skaber loyalitet hos medlemmer eller kunder.
  • Du tænker i at skabe klare rammer omkring de gode idéer, så de kan omsættes til konkrete handlinger, der skaber værdi for medlemmerne.
  • Du er ikke bange for at tænke ud af boksen og udfordre status quo, når det kommer til udviklingen af nye loyalitetsskabende initiativer.
  • Du har erfaring med målstyring og planlægning af indsatser.
  • Du trives med at arbejde analytisk og datadrevet og kan navigere i komplekse (politiske) organisationer med mange interessenter.
  • Du er god til at bevare overblikket og bede om hjælp – også når der er travlt.
  • Du trives i en rolle, hvor du har en stor berøringsflade til kolleger ud i hele organisationen.
  • Du har måske allerede erfaring fra fagbevægelsen eller lyst til at blive en del af en organisation med stærke værdier, hvor vi hver dag arbejder for at styrke vores medlemmer i deres uddannelses- og arbejdsliv.

Om os

Du bliver en del af HK’s Center for Medlemsengagement, hvor du ansættes i team Studie+, som består af 10 engagerede kolleger. Vi arbejder alle målrettet på at styrke HK’s indsatser for og tilbud til studerende, elever og de unge fritidsjobbere. I hverdagen hjælper og sparrer vi med hinanden for at finde de bedste løsninger. Vi tror på at anerkendelse og en stærk feedbackkultur er vigtigt for at vi kan lykkes sammen, og have det sjovt undervejs.


Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst med OK-fællesskabet (Tillidsmandsklubben). Du ansættes på normtid med 37 timer om ugen i gennemsnit inklusive frokost, svarende til en årsnorm på 1.924 timer.


Ansættelsessted

HK Danmark, Weidekampsgade 8, 2300 København S.


Tiltrædelse

Hurtigst muligt derefter og senest 1. november 2025.


Vil du vide mere?

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Studie+, Mette de Linde Farrington, på tlf. 3024 2624. Vil du vide mere om teamet og det kollegiale fællesskab, er du velkommen til at kontakte organiseringskonsulent i Studie+ Rasmus Ankerstjerne på 6019 6660.


Ansøgning

Søg stillingen. Vedhæft venligst motiveret ansøgning, CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2025 og vi forventer at afholde samtaler i uge 38 og 39.

HK opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Med 213.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmerne med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.

HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, at HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.

Læs mere om HK: www.hk.dk/omhk

Apply
Other Job Recommendations:

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Stæten Entreprenør søger medarbejder til jord- og betonarbejde

STÆTEN ENTREPRENØR ApS
Region Nordjylland
Stæten Entreprenør søger en ny medarbejder til jord- og betonarbejde - stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi er et hold på 7...
for 2 uger siden

Asfaltarbejder til projekter i Midt- og Vestjylland.

KEBOK ApS
Region Midtjylland
Vi søger to nye kolleger til asfaltarbejde i Midt- og Vestjylland Opgaverne spænder fra p-pladser og byggemodninger til offentlige...
for 3 dage siden

Vi søger lager- og logistikelev til højteknologisk virksomhed i Maribo

S.E.W. NORTH FILTRATION A/S
Region Sjælland
Vi søger en kvalitetsbevidst og mødestabil elev inden for lager og logistik, i gang med uddannelse eller med ønske om at starte...
for 3 dage siden

Lager og logistikmedarbejder/pedel

Polar Seafood Esbjerg A/S
Esbjerg, Region Syddanmark
Polar Seafood Esbjerg søger en lager logistik medarbejder, kombineret med opgaver som pedel. Som person skal man være stabil og...
for 2 dage siden

Rengøringsassistent ferie og sygdomsafløser til Hjørring og Brønderslev kommune søges

Pigen Med Stigen
Region Nordjylland
Søger du en arbejdsplads med en masse glæde, frihed og selvansvar så er vi det rigtige sted Vi søger lige nu en afløser til vores...
for 1 dag siden

Maskinfører og håndmænd

KEBOK ApS
Danmark
Vi søger erfarne maskinfører og håndmænd til entreprenøropgaver i hele Jylland med primært fokus på kabelnedgravning Vi forventer...
for 1 uge siden

IT-konsulent til IT og Digitalisering

Haderslev Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
  • Relevant uddannelse eller erfaring med IT-Infrastruktur
  • Solid erfaring med drift og vedligehold af en IT-platform...
for 3 uger siden

Konsulent til generalist opgaver på sundheds- og ældreområdet - Barselsvikariat

Hvidovre Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
Vil du være en del af vores hold, hvor vi sammen løser en bred vifte af opgaver på sundheds- og ældreområdet? Så har vi en...
for 3 uger siden

VVS montør til spjæld og mindre renoveringsopgaver

Tonnys VVS A/S
Region Midtjylland
Vi søger en selvstændig og kundeminded servicemontør til at at varetage opgaver som spjældarbejde og mindre renoveringsopgaver....
for 3 uger siden