Konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret

Danmarks Domstole
Danmark
for 1 uge siden

Overvejer du en karriere som dommer? Så kan du nu søge en landsretskonstitution på 9-10 måneder, hvor du gennem et evalueringsforløb får afklaret dine muligheder for senere at søge en stilling som dommer.

Der er aktuelt tre ledige stillinger med tiltrædelse den 1. marts 2026.

To af stillingerne ønskes besat med henblik på bunkebekæmpelse. Til disse stillinger er det en fordel, hvis du har erfaring fra retsvæsnet, men det er ikke et krav. Stillingerne kan også søges af udnævnte dommere. For ansøgere, der ikke tidligere har gennemført en landsretskonstitution, vil konstitutionsforløbet blive tilrettelagt som beskrevet nedenfor.

Som konstitueret landsdommer arbejder du typisk i tre forskellige afdelinger i løbet af konstitutionsperioden. Her fungerer du som tredjedommer i behandlingen af en bred vifte af civile sager og straffesager. Du voterer således sammen med afdelingens udnævnte landsdommere. Dine arbejdsopgaver omfatter desuden forelæggelse af skriftligt behandlede kæresager samt udarbejdelse af udkast til domme og kendelser.

Der er tilrettelagt et introduktionsforløb for konstituerede landsdommere. Før tiltrædelsen vil du sædvanligvis blive inviteret ind i landsretten samt modtage en skriftlig introduktion til arbejdet. Ved tiltrædelsen får du en introduktion til arbejdsgangene mv., ligesom det tilstræbes, at du overværer en sag, herunder voteringen, før du selv skal fungere som landsdommer.

Under konstitutionsforløbet får du løbende feedback på dine faglige og personlige kompetencer.

Efter retsplejeloven kræver udnævnelse som dommer i reglen, at den pågældendes egnethed har været bedømt i landsretten. Ved afslutningen af dit konstitutionsforløb afgiver landsrettens præsident derfor en samlet udtalelse om din konstitutionsperiode samt en vurdering af dine kvalifikationer til en stilling som byretsdommer.

Som led i konstitutionsforløbet deltager du i rejser til landsrettens bitingsteder, hvor der jævnligt afvikles sager. Rejserne har normalt en varighed på fire dage.


Kvalifikationer
Det er en forudsætning for konstitution som landsdommer, at du har bestået den juridiske kandidateksamen.

Målgruppen for landsretskonstitutioner er alle jurister, der overvejer en karriere som dommer, samt dommerfuldmægtige. En konstitution forudsætter normalt, at du har mindst 8-10 års relevant juridisk erhvervserfaring.

Det er afgørende, at du har de faglige og personlige kvalifikationer, der skal til for at fungere som dommer sammen med to udnævnte landsdommere og tage del i det daglige arbejde i landsretten. Du skal således:

  • have særdeles gode teoretiske kvalifikationer
  • være parat til at træffe beslutninger af stor betydning
  • kunne arbejde selvstændigt og have gennemslagskraft
  • have gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • være åben for at tilegne dig ny viden samt at få feedback
  • være interesseret i samfundsforhold
  • udvise respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse i stillingerne er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, medmindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand.

Stillingerne er placeret i lønramme 38. Til stillingerne er endvidere knyttet et tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 79.535 kr. pr. måned ekskl. pension (1. april 2025-niveau). For udnævnte byretsdommere udgør den samlede løn dog 83.605 kr. pr. måned ekskl. pension (1. april 2025-niveau).

Til overenskomstansatte ydes derudover et pensionsbidrag på 18,07 pct. af lønrammelønnen. Til udnævnte dommere og retsassessorer ydes et supplerende pensionsbidrag på 17,1 pct. af tillægget.

Der kan udbetales udstationeringsgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Eventuel godtgørelse vil blive beskattet efter de gældende regler.

En ansøger, der i forvejen er ansat som dommerfuldmægtig eller retsassessor, skal selv afklare, om der er mulighed for at aftale tilbagegangsret. Læs mere i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (DS-PAV) kapitel 18 på Intra.

Ansøgning
Stillingerne søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”. Du bedes angive tydeligt i din ansøgning, hvilke stillinger du søger, samt angive en prioriteret rækkefølge heraf.

et senest den 29. august 2025.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Asger Weber, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 23 32 27 66. Spørgsmål om processen i Dommerudnævnelsesrådet kan rettes til rådets sekretær Ida Marie Dahl Møllerhøj på tlf. 20 11 53 94.

Dommerudnævnelsesrådet forventes at træffe beslutning om, hvilke ansøgere der indstilles til stillingerne på rådets møde den 18. september 2025. Indstillingerne vil blive offentliggjort ved en pressemeddelelse den 19. september 2025 kl. 14.00. De indstillede ansøgere orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Der er ofte mange kvalificerede ansøgere til dommerstillinger ved Danmarks Domstole. Rådet opfordrer derfor interesserede ansøgere til at søge på ny.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.


Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.


Ansøgningsfrist
29-08-2025
Tiltrædelsesdato
01-03-2026
Stillingskategori
Konstitueret lands- og byretsdommer
Ansættelsessted
Vestre Landsret
Apply
Other Job Recommendations:

Kriminalforsorgen Øst, Vestre Fængsel søger en Klinikassistent til 1. dag om ugen

Kriminalforsorgen
Copenhagen, Region Hovedstaden
Brænder du for faglig diversitet, og trives du i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens og har du lyst til at gøre en forskel i...
for 3 uger siden

Musiklærer til Vestre Skole

Silkeborg Kommune
Region Midtjylland
Vestre Skole er beliggende i Sydbyen – et af Silkeborg Kommunes mest eftertragtede områder med byen, skove og søer som nærmeste...
for 4 dage siden

Vikar gravermedhjælper med kirketjeneste ved Draaby kirkegård.

Draaby Kirke
Region Hovedstaden
Stillingen er på 32 timer i gennemsnit pr. uge med arbejde på hverdage, aftenarbejde og i weekender. Som gravermedhjælper...
for 6 dage siden

Tre måneders advokatkonstitution som landsdommer i Vestre Landsret

Danmarks Domstole
Danmark
Er du advokat med relevant erfaring, og har du lyst til at få kendskab til landsretternes arbejde indefra? Så kan du søge en...
for 4 dage siden

Tre måneders advokatkonstitution som landsdommer i Østre Landsret

Danmarks Domstole
Danmark
Er du advokat med relevant erfaring, og har du lyst til at få kendskab til landsretternes arbejde indefra? Så kan du søge en...
for 4 dage siden

Graver ved Ringive og Lindeballe kirker, Grene Provsti.

Folkekirken
Danmark
  • Er uddannet gartner eller har gartnerisk erfaring, gerne...
  • Har et godt overblik og selvstændigt kan overskue og...
for 2 uger siden

Genopslag - sognepræst i Norddjurs Vestre Pastorat i Aarhus Stift

Folkekirken
Aarhus, Region Midtjylland
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Norddjurs Vestre Pastorat, Norddjurs Provsti er ledig til besættelse den 1 Som ny...
for 2 uger siden

KUI-ungeguide ved UU Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Kommune
Region Midtjylland
KUI-kontaktpersonsordningen er en tværfaglig kommunal indsats, som består af tre ungeguides, der skal hjælpe unge, som af...
for 1 uge siden

Ledig stilling som altsanger ved Vor Frelsers Kirke, Christianshavn

Folkekirken
Copenhagen, Region Hovedstaden
En stilling som altsanger i Vor Frelsers Vokalensemble er ledig til besættelse pr. 1.9.2025 eller snarest herefter Kirken ligger...
for 3 uger siden

Barselsvikriat - Sundhedsmedarbejder til nikotin- og tobaksforebyggelse

Aarhus Kommune
Aarhus, Region Midtjylland
Har du en passion for at støtte mennesker i deres vej mod et røg- og nikotinfrit liv? Vil du prøve dig selv af som rådgiver i en...
for 1 dag siden