Kommunikationskonsulent til regional brevforvaltning på Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Vejle, Region Syddanmark
Full time
for 1 dag siden
Kan du oversætte sygehus-sprog og skrive om patientrettigheder, så det er nemt og ligetil for alle at forstå? Kan du arbejde strategisk og få en stor organisation til at følge en ny fælles vej, når det handler om vores breve til patienterne? Så er det måske dig, der er vores nye kollega i Region Syddanmarks regionale brevforvaltning.

Indkaldelsesbreve er ofte patienternes første møde med sygehuset. Det er som regel her, de får de første vigtige informationer om, hvad de skal gøre, når de kommer på sygehuset, hvordan de skal forberede sig, og hvilke rettigheder de har. Derfor er det afgørende, at patienterne forstår den information, de får i brevene. Det er også afgørende for et godt forløb, at de bliver mødt med samme venlige tone, som når vi møder dem fysisk på sygehuset. Som regional brevforvalter bliver det din opgave at hjælpe med at sikre, at det bliver til virkelighed i alle Region Syddanmarks breve til patienter og borgere. På den måde vil du få et job, der kan gøre en forskel og have stor betydning for de mange mennesker, der hver dag modtager indkaldelsesbreve fra Region Syddanmark.

Den Regionale Brevforvaltning hører hjemme på Sygehus Lillebælt med udgangspunkt i kommunikationsafdelingen. Forvaltningen har som formål at sikre, at alle regionens patientbreve er af ensartet, høj kvalitet, at indholdet er forståeligt og patientvenligt, og at brevene lever op til gældende lovgivning. Forvaltningen består i dag af 2 regionale brevforvaltere med henholdsvis kommunikative kompetencer og booking-, registrerings- og rettighedskompetencer, og der er flere nye kolleger på vej.

Vi er aktuelt i gang med at implementere nye måder at arbejde med indkaldelsesbreve på i Region Syddanmark. Formålet er at sikre, at alle breve i fremtiden bliver opbygget efter standardiserede skabeloner og regionale fraser, som du er med til at udarbejde. Dit fokus vil være på den indholdsmæssige og kommunikative del af brevene.

I første omgang vil du få et særligt ansvar for brevene fra Sygehus Lillebælt. Her skal du samarbejde med sygehusets IT- og registreringskonsulenter om at hjælpe og vejlede afdelingerne i at bruge og opbygge breve korrekt. Du vil også komme til at arbejde tæt sammen med brevredaktørerne i de enkelte afdelinger rundt omkring på de forskellige sygehusenheder og får blandt andet en opgave med at undervise dem i vores brevkoncept.

At skrive gode, forståelige breve er en særlig disciplin, der kræver, at man kender sin målgruppe og selv formår at sætte sig i modtagerens sted. Du skal derfor være skarp på både sprog, grammatik, målgrupper og brugerrejser. Og du skal kunne se på tværs og ikke kun have blik for sproget, men den samlede kommunikationspakke - herunder også visuelle muligheder og sammenhængen til eksempelvis wayfinding og de øvrige patientkommunikationskanaler, vi benytter.

Samtidig skal du gerne have en vis teknisk forståelse og kunnen, da brevene er koblet op på en række forskellige IT-systemer med gensidige afhængigheder. Kendskab til sundhedsområdet og patientrettigheder vil ligeledes være en fordel.

Du skal være klar på at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor der er stor bevågenhed om vores arbejde og en række lovgivningsmæssige krav, der skal overholdes. Det er desuden afgørende for din succes i stillingen, at du har både drive, pondus og gode samarbejdsevner – og at du har lyst til at gå ind i udviklingsopgaver, hvor nye digitale løsninger og muligheder bliver udnyttet optimalt.

Du vil blive en del af kommunikationsafdelingen på Sygehus Lillebælt, hvor vi lige nu er 15 medarbejdere inklusiv kommunikationschefen. Vi hjælper alle hinanden på kryds og tværs i afdelingen, når opgaverne skal løses, men du skal også kunne arbejde selvstændigt. Og så må du gerne have godt humør og være god til at grine sammen med os andre.




Som kommunikationskonsulent i den regionale brevforvaltning skal du blandt andet:


  • Bidrage til at sikre korrekte og indholdsmæssigt forståelige breve til patienterne i hele regionen – i første omgang med et særligt fokus på Sygehus Lillebælt
  • Udarbejde fælles fraser og skabeloner til brug i alle regionens breve
  • Løbende hjælpe med at skrive, rette og tjekke indhold i brevene
  • Undervise afdelingerne i det gode, patientvenlige sprog og korrekt brevopsætning
  • Rådgive og vejlede afdelingerne omkring indholdet i deres breve
  • Indgå i relevante lokale og regionale netværk
  • Sikre at der er sammenhæng mellem brevene og de øvrige kommunikationskanaler
  • Bidrage til øvrige opgaver omkring patientkommunikation
Om dig:


  • Du er uddannet journalist eller har en kandidat i kommunikation, medievidenskab eller retorik
  • Du har flere års erfaring med produktion af skriftligt materiale og skriver flydende og korrekt dansk
  • Du er vant til at skrive til specifikke målgrupper - og kan med lethed skifte imellem dem
  • Du har erfaring med at undervise i eller rådgive om sprog/kommunikation – især til faggrupper langt fra kommunikationsfaget
  • Du er stærk i grammatik og sprog
  • Du har indblik i og gerne erfaring fra områder som digitalisering, anvendelse af AI i kommunikation og nudging/adfærdsdesign
  • Har flair og interesse for ikke kun det sproglige, men hele ’kommunikationspakken’
  • Du er systematisk og god til at bevare overblikket
  • Du er løsningsorienteret, åben og imødekommende, god til at danne relationer og synes om at have mange forskellige samarbejdspartnere
  • Det vil være et plus, hvis du har erfaring med tilsvarende opgaver i en stor organisation – meget gerne med borgerrettet eller patientrettet kommunikation
Vi tilbyder:


  • Et job med masser af mening og stor indflydelse
  • Et arbejdsområde i rivende udvikling, hvor du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på fremtidens digitale patientkommunikation i Region Syddanmark
  • En spændende og varieret arbejdsdag
  • Tæt samarbejde både lokalt og med kollegaer i hele regionen
  • Gode, nære kollegaer i en afdeling, hvor vi hele tiden udvikler os med fokus på visionen om altid at sætte patienten først – også i kommunikationssammenhæng
  • Skemalagte fælles gåture, team-timer, fælles inspirationstid, vidensdeling og god kollega-sparring
  • Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det – dog ikke af fast karakter


Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Du vil blive ansat i kommunikationsafdelingen på Sygehus Lillebælt og referere til kommunikationschefen, der har det ledelsesmæssige ansvar for Den Regionale Brevforvaltning. Du kommer efter planen til at sidde på sygehuset i Vejle, men vil også skulle sidde i Kolding indimellem. På sigt vil der desuden være opgaver på regionens øvrige sygehuse. Du kommer til at sidde sammen med resten af teamet i Regional Brevforvaltning.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Vi skal have din ansøgning senest den 9. september. Vi forventer at holde samtaler den 16. september. Du skal regne med at løse en lille opgave i forbindelse med samtalen. Tiltrædelse forventes senest 1. november 2025.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælt – Patienternes Sygehus – her http://www.sygehuslillebaelt.dk . Du er velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte regional brevforvalter Andreas Due Bjerre på tlf. 2026 83 01 eller kommunikationschef Cathrin Tromborg Bræstrup på ctb@rsyd.dk eller tlf. 24969280.
Apply
Other Job Recommendations:

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Tilsynsførende til aften rengøring på uddannelsesinstitution

Forenede Service A/S
Randers, Region Midtjylland
Derefter indhenter og behandler vi eventuelt yderligere oplysninger om dine arbejdsevner fra referencer og sociale medier med...
for 2 uger siden

Vi søger kollegaer til Speedys Grill bar på Gilleleje Havn

sg
Region Hovedstaden
Vi tilbyder: Betalt pplæring, hvis man ikke har erfaring Frihed under ansvar Muligheder lønstigning i takt med udvidelse af...
for 2 uger siden

Fogedmedarbejder til Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg
Region Hovedstaden
Retten på Frederiksberg søger kontorfunktionær med erfaring i fogedsager Trives du med at have mange bolde i luften og med en...
for 1 uge siden

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 2 uger siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 6 dage siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 1 dag siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Pædagogmedhjælpere til faste weekender på Bellisbo i Nr. Snede

Ikast-Brande kommune
Region Midtjylland
Har du lyst til at arbejde med funktionsnedsatte mennesker? Så mangler Bellisbo nu deltidsansatte pædagogmedhjælpere til at...
for 3 uger siden

Butiksassistent søges til ny genbrugsbutik på Nørrebrogade

Dodsbo-hjelpen.dk ApS
København, Region Hovedstaden
Er du vild med genbrug? Elsker du at arbejde i butik og være omgivet af glade kunder? Har du en passion for bæredygtighed, så er...
for 3 uger siden