Klubleder til Klubben

Høje Taastrup Kommune
Region Hovedstaden
Full time
for 1 dag siden

I Høje-Taastrup Kommune har vi ambitioner for vores klubber. Vi ved, at klubberne skaber unikke fællesskaber og trivsel omkring vores børn og unge i en helt særlig ramme, hvor de unge deltager af egen vilje. Her skal der være en høj inddragelse af medlemmer, og voksne, som tager deres faglighed i brug og rammesætter og intervenerer for at skabe mest mulig trivsel for alle.

Vores klubber er organiseret i Center for Unge og Uddannelse og klublederen har direkte reference til centerchef. Vi samarbejder på tværs af hele børne- og ungeområdet med at skabe de bedste forudsætninger for, at vores unge mennesker kommer i uddannelse og arbejde. Her spiller klubberne en vigtig rolle.

Vi søger en klubleder, der vil fritidspædagogikken og som engagerer sig i samarbejdet med andre aktører omkring børn og unge i lokalområdet. Du er nærværende i mødet med børn og forældre og går forrest som rollemodel.

I Unge- og Uddannelsescenter bedriver vi ledelse på tværs, og har kultur for at engagere os i hinandens ledelsesopgaver og bidrage med det, som vi kan på tværs af hele området – til gavn for de unge, vi arbejder for.

Om os

Vi er en klub, som siden 1. januar 2025 er fusioneret af to tidligere selvstændige klubber i Høje-Taastrup C. Vi skal til at se os selv som én samlet enhed, som understøtter børn og unges fritidsliv i byområdet, men som også fortsat kan tilbyde vores medlemmer en tryg base og aktiviteter, som passer til de medlemmer, som de to klubber har hver især. Lige nu har Basen ca. 175 medlemmer og Klubben i Centrum har ca. 125 medlemmer fordelt på fritids- junior og ungdomsklub. Vores mål er, at endnu flere børn og unge i fremtiden skal være en del af vores fællesskab.

Basen arbejder med at skabe et trygt og inkluderende miljø med fokus på fællesskab, kreativitet og aktiviteter, der styrker den enkelte unges og fællesskabets trivsel og udvikling. Vi er et engageret team, der brænder for at gøre en forskel i børns hverdag.

Klubben i Centrum arbejder med at styrke børnene og de unges trivsel og dannelse. Vi tager på ture, arbejder med kreativitet og er i gang med en større pædagogisk udvikling, for at styrke vores tilbud. Vi har en god normering, så vi kan være tydelige og synlige i lokalområdet, i samarbejdet med det kriminalpræventive team, som har helt særlige opgaver ind i og omkring klubben og andre lokale samarbejdspartnere som skole, det boligsociale mm. Der er i dag flere aktører i spil for at løfte Klubben i Centrum og ikke mindst hjælpe de lokale børn og unge.

Som en del af fusionen og mulighederne i lokalområdet iværksættes der matrikelløse initiativer for unge, som har et kriminalpræventivt sigte.

Din rolle som klubleder

Vi ønsker os en erfaren leder, der vil være med til at sikre en fremtidig udvikling for klubberne, som er meningsfuld og motiverende for både børn, unge og medarbejdere. Du skal være dygtig til at lede medarbejdere hen mod en overordnet vision, som tager bestik af det lokalområde, som klubberne er en del af.

Som klubleder har du det overordnede ansvar for klubbens daglige drift, udvikling og pædagogiske retning. Du arbejder tæt sammen om ledelsen af klubberne med to erfarne souschefer. I skal i fællesskab skabe tydelig og nærværende ledelse, og sammen med medarbejderne have fokus på trivsel og gode oplevelser for medlemmerne.

Rollen indebærer, at du:

  • Har det pædagogiske, økonomiske og administrative ansvar for klubben.
  • Bruger tid sammen med børn og medarbejdere og er en del af klubbens hverdag – både som rollemodel og som faglig leder.
  • Udvikler klubbens aktiviteter sammen med medlemmer og personale og øvrige kolleger i Unge- og Uddannelsescenter og sikrer, at de er tidssvarende og engagerende.
  • Har personaleansvar, understøtter og udvikler dine medarbejdere gennem faglige ambitioner, tillid og medbestemmelse.
  • Sikrer et godt samarbejde med forældre og andre aktører, der har betydning for børn og unges trivsel og udvikling.
  • Arbejder med en klubånd, som skaber bæredygtige fællesskaber og venskaber, som kan holde en livstid.
  • Er nysgerrig på børnenes og de unges perspektiver og sikrer, at de bliver inddraget i udviklingen af klubben.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har stor erfaring med børn og unge – gerne fra en klub- eller fritidsinstitution. Vi vægter højt, at du arbejder demokratisk og inkluderende, såvel i forhold til børn og unge som til dine medarbejdere. Derudover er det vigtigt, at du:

  • Har erfaring med ledelse eller en lyst til at udvikle dig som leder, med mulighed for at få en Diplom i Ledelse.
  • Er god til at skabe relationer og engagere både børn, unge, forældre og medarbejdere.
  • Forstår værdien af et engageret og lokalt forankret fællesskab.
  • Har en høj grad af tillid til, at medarbejderne tager ansvar, og at forandringer sker i samarbejde med dem.
  • Vil være med til at skabe en klub, der er parat til at tag medansvar for strømninger i samfundet.
  • Er klar til at sætte spørgsmål til, hvad en moderne klub skal kunne tilbyde og hvor klubben står i forhold til dannelse af vores unge.
  • Har blik for bæredygtighed i både relationer, udvikling og klubmiljøet.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder muligheden for at blive overordnet leder af en klub med stærke værdier, dygtige kollegaer og en tæt forankring i lokalsamfundet.

Vi tager din on-boarding seriøst. Som ny leder i kommunen får du tilknyttet en mentor og kommer til at møde et veludviklet program for din on-boarding. For at sikre et grundigt kendskab til begge klubber vil dit on-boarding blive opbygget så du kun er i den ene klub først i en periode, og derefter bliver introduceret for den anden klub. Formålet med dette er at sikre, at du får et solidt kendskab til hver klub og får kendskab til den pædagogiske hverdag. Vi tager ansvar for at introducere dig til de ting, som du har brug for, herunder dit lokalområde og de aktører, som du skal samarbejde med, og sikrer at du fra start får et netværk og kolleger, som du kan sparre med.

Praktiske oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte Centerchef Tanja Steffe Nøhr og høre mere om stillingen på telefon 21 64 83 04.

Vi vil også meget gerne have dig ud på et besøg, så vi kan vise dig rundt i huset, og du kan møde dine kommende kollegaer og vores dejlige børn og unge. Ring til specialkonsulent Sara Törnqvist på telefonnummer 51837133 og aftal en rundvisning i klubben. Der er mulighed for rundvisning d. 1. september mellem kl. 09.00–20.00 eller d. 12. september mellem kl. 09.00-17.00.

Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfrist: 18. september 2025 kl. 12.00.
Vi indkalder til samtale: 19. september

Vi afholder samtaler: mandag d. 22. september morgen/formiddag og 2. samtaler d. 25. september 2025 om eftermiddagen/aftenen.
Hvis du går videre til 2. samtale, vil du skulle besvare en persontest.

Send en ansøgning med din motivation for at søge stillingen og dit CV via kommunens rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Apply
Other Job Recommendations:

Sælger søges til skobutik

MAIBOM EUROWALK ODDER
Region Midtjylland
Er du studerende og mangler et studiejob, så er det måske noget for dig. Eurosko Maibom søger en ny medarbejder til ca. 6 timer...
for 2 uger siden

Rengørings assistent til Nordfyn // Cleaning staff

max Service ApS
Region Syddanmark
  • Alm. rengøring til private og erhverskunder Kan udføre...
  • Kan udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og tage ansvar...
for 6 dage siden

Serviceassistenter søges til Odense (Cleaning staff)

SMP Rengøringsservice ApS
Danmark
SMP Rengøringsservice søger to serviceassistenter med rengøringserfaring til Odense. Rengøringsarbejde i morgen- og aftentimerne....
for 1 dag siden

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Klinikassistent eller elev til barselsvikariat i Maribo på Lolland

Tandklinik Nørregade Maribo ApS
Region Sjælland
Et fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre og hverdagene sjovere. En lokal arbejdsplads, som du kan være stolt over. Vi glæder os...
for 1 uge siden

Rengøringsassisten til faste kunder på Falster

Schier Rengøring
Region Sjælland
Er du servicemindet og kan du arbejde selvstændigt? Så er det måske dig vi søger til at gøre rent hos vores gode faste kunder Vi...
for 3 uger siden

Chauffør søges til sygetransport

Taxi & Flex 24 ApS
Roskilde, Region Sjælland
Vi er et firma der er under udvikling og derfor søger nye medarbejdere , det ville være en fordel hvis man har erfaring inden for...
for 3 uger siden

Chauffør til FlexTrafik

MRB Transport
Danmark
Chauffør til Flextrafik Variabel kørsel søges – Type 1- Lille bil. Ren straffeattest og børneattest kan anmodes. Erfaring med...
for 2 uger siden

Bagerlærling til Munkens Bageri

VESTERGADES BAGERI ApS
Region Nordjylland
Vi er et produktionsteam på i alt ti personer, heraf otte bagersvende, så der er rig mulighed for faglig sparring og værdifuld...
for 3 uger siden

Hjælper/vikar til ung mand i el-kørestol

Socialafdelingen
Region Midtjylland
Jeg hedder Simon Damgaard er en 38-årig fyr fra Silkeborg, der søger hjælper vikar Jeg søger en hjælper vikar til at kunne komme...
for 3 uger siden