Om jobbet:
Vil du være med til at gøre en forskel for tandsundheden blandt byens børn og unge?
Tandplejen Aarhus søger lige nu dygtige og engagerede klinikassistenter til vores tandklinikker og til vores tandreguleringsklinik.
Du bliver en del af et stærkt hold, og sammen med kompetente kolleger arbejder du for at give børn og unge i alle aldre en mulighed for at passe godt på deres tænder resten af livet.
Du bliver tilknyttet et af vores fem lokale distrikter af tandklinikker for børn og unge eller vores tandreguleringsklinik i Viby. Lige nu søger vi klinikassistenter i flere distrikter.
Din profil:
- Du er klinikassistent, gerne med nogen erfaring. Og gerne med erfaring inden for ortodonti, hvis du søger stillingen på tandreguleringsklinikken
- Du mestrer klinikassistentfagets kerneopgaver
- Du er god til at samarbejde, har et godt humør og lyst til at arbejde tæt sammen med Tandplejens andre faggrupper
- Du har sans for at yde høj service til vores mange forskellige patienter og deres pårørende.
Du kan læse hele stillingsbeskrivelsen her:
tandplejenaarhus.dk/jobitandplejen
Derfor skal du vælge os:
- Du ønsker et job med mening, hvor du er med til at gøre en livslang forskel for børn og unge
- På vores børne- og ungeklinikker får du en alsidig hverdag med mulighed for at assistere, passe receptionen og løse selvstændige kliniske opgaver som f.eks. at optage røntgenbilleder, tage aftryk og udføre forebyggelse i praksis
- Du får mulighed for at specialisere dig: Hvis du søger stillingen på tandreguleringsklinikken og ikke allerede har erfaring med ortodonti, sørger vi for den rette efteruddannelse
- Du sætter pris på samarbejde: Vi vægter ligeværdig sparring mellem faggrupper højt og spiller hinanden stærke for at hjælpe dem, det hele handler om: vores patienter Du kan lide at gå glad hjem fra arbejde: Du kommer til at møde en masse forskellige patienter, som sætter stor pris på din indsats og den hjælp, du kan give dem.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om fuldtidsstillinger og vikariater.
Tiltrædelse efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ved ansættelse i Aarhus Kommune indgår en generel prøvetid på tre måneder.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her .
Hvis du vil vide mere:
På tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om Tandplejens klinikker og om de opgaver, vi løser. Du er også meget velkommen til at kontakte tandlæge og distriktsleder Christine Alstrøm, chals@aarhus.dk , og høre nærmere om stillingen på børne- og ungeklinikkerne, eller kontakte daglig leder af tandreguleringsklinikken, Samuel Olandersson, saol@aarhus.dk , for at høre mere om stillingen dér.
Husk at skrive, om du søger jobbet på tandreguleringsklinikken eller på en af børne- og ungeklinikkerne, eller om du er interesseret i begge steder.
Ansøgningsfrist: mandag 15. september 2025
Samtaler afholdes mandag 22. september 2025
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
Når ordningen om kommunal tandpleje til 18-21-årige er fuldt implementeret i 2026, betjener Tandplejen Aarhus 87.000 børn og unge i alt. Derudover sørger vi for tandpleje til cirka 3.000 voksne med særlige behov.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!