Kirketjener ved Torsted-Østerhåb

TORSTED MENIGHEDSRÅD
Horsens, Region Midtjylland
Part time
for 2 dage siden

Til at forstærke vores kirketjenerfunktion i Torsted og Østerhåb kirker søger vi endnu en kirketjener i 20 ugentlige timer. Der kan på sigt for den rette blive mulighed for en forøgelse af det ugentlige timetal.

Vor nye medarbejder skal arbejde sammen med vores nuværende kirketjener, og der vil i udvælgelsen blive lagt særlig vægt på samarbejdsevner, stabilitet, selvstændighed og overblik.

Stillingen ønskes besat pr. 01.10.2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 20 timer i ugentligt gennemsnit.

Arbejdsstedet er Torsted og Østerhåb kirker og Sognehuset beliggende i Horsens Provsti. Du skal samarbejde i team med én anden kirketjener.

Torsted sogn er en levende og åben kirke med gudstjenester og forskellige former for aktiviteter og fællesskaber.

Vores fysiske rammer er optimale med rummelige lokaler til arrangementer og gode kontorer til alle ansatte.

Der er tre fuldtidsansatte præster ved pastoratet. Derudover er der to kordegne, en kirkekultur-medarbejder, en organist, to kirketjenere og tre medarbejder på kirkegården.

Du kan læse mere om os på Torsted Kirke | Torsted Kirke

Kirketjeneren er ofte den første man møder i kirke og sognehus og er derfor med til at tegne kirken udadtil. Du har ansvar for rengøring, så kirke og sognegård fremstår præsentabelt. Du har kirketjeneste ved gudstjenester, vielser, bisættelser og begravelser. Du klargør kaffe og servering til forskellige arrangementer.

Kirketjeneste indebærer, at man klargør kirken ved bl.a. at sætte salmenumre op, blomster på alter m.v. Kirketjeneren er til stede ved gudstjenesten i sort tøj. Man tager imod kirkegængerne og deler salmebøger ud. Kirketjenesten indebærer i denne stilling ikke at man læser indgangsbøn eller på anden måde har en aktiv udførende rolle.

Vi søger en kirketjener, der vil indgå i et arbejdsfællesskab med kirkens øvrige personale så vi sammen løser opgaverne ved kirkerne. Vi forventer fleksible og stabile medarbejdere, der tager ansvar for eget arbejde og er imødekommende over for kirkens brugere. Det er ikke afgørende for os om du har erfaring fra kirken blot du har lyst til selvstændigt at tage ansvar for dine opgaver.

Som kirketjener skal du være indstillet på skiftende arbejdstider og du skal forvente både aftenarbejde og arbejde på søn- og helligdage.

Stillingen som kirketjener indebærer blandt andet:

  • at medvirke ved kirkelige handlinger
  • at udføre praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, møder, koncerter, undervisning m.v.
  • at udføre rengøringsopgaver i kirken og sognehuset
  • at passe og føre tilsyn med kirkens bygninger
  • at foretage indkøb af diverse forbrugsvarer

Hvis du vil vide mere om jobbet som kirketjener, kan du læse en god, generel beskrivelse her: Jobbeskrivelse (kirketjener.dk) .

Vi forventer, at du:

  • er imødekommende, serviceminded og selvstændig
  • har overblik og kan tilrettelægge din arbejdsdag
  • har syn for rengøringsbehov og -standard og kan lide at gøre rent
  • er arbejdsom med praktisk sans og med hænderne skruet rigtigt på
  • er en holdspiller, som har lyst og evne til samarbejde og samspil med kirkens præster, medarbejdere, menighedsråd og
  • kan finde dig tilpas i et kirkeliv, hvor vi har respekt for traditionen og samtidig opsøger fornyelsen

Vi kan tilbyde:

  • et spændende job med mange forskelligartede opgaver – primært af praktisk karakter både ude og inde.
  • dygtige og engagerede kolleger
  • Fleksible arbejdstider med plads til selvstændig prioritering og planlægning
  • en arbejdsplads i forandring, der lægger vægt på både tradition og fornyelse

Ansøgere med kendskab til kirketjenerjobbet herunder kirketjeneste vil blive foretrukket.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk .

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kirketjener Lisa Bondo på tlf. 4014 2364, eller kontaktperson Per Svendsen på tlf. 2066 3115.

Vi skal have din ansøgning senest : 22. september

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted :Umiddelbart efter

Ansøgning med relevante bilag sendes til: 7966fortrolig@sogn.dk

Apply
Other Job Recommendations:

Organist/kirkemusiker til Hover-Torsted-Ølstrup pastorat

Hover-Torsted sognes menighedsråd
Danmark
Stillingen som organist ved Hover Kirke, Torsted Kirke og Ølstrup Kirke er ledig til besættelse pr. 1 Ansættelse af kirkemusiker...
for 3 uger siden

Skolepædagog til 10. ved Kløften

Haderslev Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
Brænder du for at arbejde med specialundervisning, og er du en tålmodig, relationsstærk, anerkendende pædagog med et vedvarende...
for 2 dage siden

Kirketjener

SNEJBJERG MENIGHEDSRÅD
Region Midtjylland
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Studsgård Sogn i overensstemmelse med de aftaler...
for 2 dage siden

Kirketjener ved Langå-Øksendrup-Svindinge Kirker

Folkekirken
Danmark
En stilling som kirketjener ved Langå-Øksendrup-Svindinge Kirker, Sogn er ledig pr. Dog er der to fri-weekender per kvartal, der...
for 3 dage siden

Kirketjener ved Torsted-Østerhåb

Folkekirken
Horsens, Region Midtjylland
  • er arbejdsom med praktisk sans og med hænderne skruet...
  • er en holdspiller, som har lyst og evne til samarbejde og...
for 2 dage siden

Kirketjener søges til Ballerup Sogn

Folkekirken
Region Hovedstaden
En stilling på 32 timer som kirketjener ved Ballerup Sogn er ledig til besættelse 1 er engageret, fleksibel, ansvarsbevidst og...
for 3 uger siden

Kirketjener til Jerne Kirke

Folkekirken
Esbjerg, Region Syddanmark
  • er serviceminded, ansvarlig, fleksibel og som kan bevare...
  • har gode sociale kompetencer og møder derfor andre med...
for 4 uger siden

Socialtilsyn Syd søger en proceskonsulent til Data- og Udviklingsafdelingen

Faaborg-Midtfyn Kommune
Châu Đốc, Tỉnh An Giang
Kan du arbejde procesorienteret med udvikling og implementering af nye tiltag? Vil du være med til at skabe forandringer, som har...
for 2 dage siden

Business Development Manager

TimeLog
Region Hovedstaden
  • Identify, engage, and develop new business opportunities...
  • Drive end-to-end sales processes, from lead generation and...
for 1 dag siden

Rybners Almene Gymnasium (STX) søger årsvikar i dansk og engelsk

VUC
Esbjerg, Region Syddanmark
Brænder du for at gøre en forskel for eleverne i Esbjerg? Motiveres du ved at arbejde på et gymnasium, hvor vi sætter fokus på...
for 1 dag siden