Kaserneforvalter med driftskoordinerende egenskaber til Etablissementspartnerelement Flådestation Frederikshavn.
Er du en erfaren sagsbehandler med solid koordinations- og etablissementsdriftsforståelse og en faglig uddannelse (Tømre, VVS, eller lignende), så er stillingen som kaserneforvalter ved Etablissementspartnerelement Flådestation Frederikshavn måske noget for dig.
Om os
Vi har 28 etablissementspartnerelementer, som er fordelt på Forsvarsministeriets tjenestesteder, hvor vi skal sikre en forbedret lokal tilstedeværelse samt kontakt og nærhed til brugerne. Vi har blandt andet ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er vores rolle, at støtte tjenestestedscheferne i forhold til etablissementsdrift og udvikling af tjenestestedet. Derudover er vi tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Etablissement- og Terrænkommandoen.
Etablissementspartnerelementerne består af et varierende antal medarbejdere, i forhold til tjenestestedets størrelse, med baggrund inden for administration, ejendomsservice, bygningsvedligehold og tekniske installationer. Alle arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal og god service til vores brugere. Hos Etablissementspartnerelement på Flådestation Frederikshavn er vi 42 kollegaer, fordelt på Ledelse, kontor, håndværkere, ejendomsserviceteknikkere og rengøringsmedarbejdere.
Vores opgaver omfatter blandt andet brugerhenvendelser, initiering af indkøb, støtte til arrangementer, tilsyn, kvalitetssikring og stikprøver, varemodtagelse, spørgsmål og bestillinger i forbindelse med etablissementsdrift samt bygningsvedligehold. Alt i alt håndterer vi alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold som relaterer sig til etablissementsdrift og til det at administrere faciliteterne på de lokale tjenestesteder.
Om stillingen
Stillingen ligger placeret i Driftsstøtte ved Etablissementspartnerelementer Flådestation Frederikshavn, vi har 5 Etablissementer vi støtter i dagligdagen:
- Flådestation Frederikshavn
- Sergentskolen i Bangsbo
- Brandskolen i Hvims
- MOC Nord
- Grønholt skydebane
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Stikprøvekontrol
- Skydebanevedligeholdelse
- Indkøb/disponent
- Varemodtagelse
- Indhentning af tilbud
- Lagerstyring
- GIS data
- Drift af køretøjer
- Mønstring af materiel
- Vedligeholdelsesmeddelelser
- Idrætsudstyr
- Deltager i div. Udvalg, eks. idrætsudvalg
- Myndighedsbeholdning
- Lods opgaver
Opgaverne udføres i samarbejde med kollegaer ved driftsstøtten.
Om dig
Du har grundlæggende viden og erfaring med:
- Administrative funktioner
- Sagsbehandling
- Økonomistyring
- Drifts- og etablissementsforvaltning
- Kunde- og leverandør forhold i forbindelse med håndtering af Facility Management.
Du skal have gyldigt kørekort til kategori B
Det er en fordel hvis du har kendskab til Forsvaret og erfaring med sagsbehandling fra en større privat eller offentlig organisation.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er på Flådestation Frederikshavn.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kasernemester Lars Kornevald på telefon 4054 5979 eller souschef Charlotte Hirsch på telefon 2329 0124.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 26. august 2025 og samtaler forventes at blive afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse den 1.oktober 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
- Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
- Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
- Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk