Vil du arbejde med nordiske og internationale overførsler af dømte afsonere? Har du mod på at være med til at løbe et nyt sagsområde i gang hos os i Kriminalforsorgen Øst? Og kan du navigere i mange komplekse regelsæt og evner at opbygge gode netværksrelationer? Så har vi jobbet til dig.
Om jobbet - nordiske og internationale overførsler
I kontoret for klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen Øst har vi overtaget opgaven med nordiske og internationale overførsler fra Direktoratet for Kriminalforsorgen pr. 18. august 2025. Vi har brug for et stærkt hold til det, og vi søger derfor en juridisk fuldmægtig, som kan sikre kvalitet, samt en effektiv og lydefri drift på området. Du får tre tætte kollegaer, og sammen skal I forestå sagsbehandlingen på området, så vi kan mindske risikoen for driftstab ved opgaveovertagelsen. Du referer til den ene af vores to enhedsledere i kontoret.
Konkrete arbejdsopgaver vil være:
- Sagsbehandling af overførselssager
- Koordinering og samarbejde med danske myndigheder
- Koordinering og samarbejde med udenlandske myndigheder
- Faglig behandling af spørgsmål og anmodninger fra myndigheder, advokater og indsatte
- Undersøgelse af fængselsforhold i modtagerlande
- Opbygning og vedligeholdelse af statistisk overblik på området
- Videreudvikling og effektivisering af opgaveløsningen
- Undervisning og formidling
- Deltagelse i nationale og internationale praksisnære mødefora.
Den konkrete fordeling af opgaver mellem dig og dine kollegaer i teamet vil blive fastlagt, når vi har fundet den rigtige til jobbet.
Om dig
Vi søger en cand.jur., som sammen med os kan løfte både vores nye spændende opgave, så vi også her kan være fagligt stolte og nå vores fælles mål. Samtidig er det vigtigt for os, at vi alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed.
Derudover er der konkrete krav til dig, der skal ansættes her. Vi forventer, at du:
- er uddannet cand.jur.
- har mod på at kaste dig over nye opgaver
- kan arbejde selvstændigt og med stor integritet og ordentlighed
- er god til at lære fra dig
- har en sikker skriftlig og mundtlig formidling
- er struktureret og kan holde overblikket trods mange bolde i luften
- har en faglig stolthed, som matcher vores.
Vi forudsætter derudover et højt skriftligt og mundtligt niveau i engelsk, samt gerne kendskab til et eller to hovedsprog mere.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Kriminalforsorgens opgaver, men det er ikke et absolut krav.
Vi tilbyder
- Spændende arbejdsopgaver, hvor du får lov til at udfolde dit potentiale
- En engageret ledelsesgruppe, som vil udvikle medarbejderne og kontorets arbejdsopgaver
- Dedikerede kollegaer med høj og specialiseret faglighed
- Tæt sammenhold og en uformel omgangstone
- En arbejdsplads med stort fokus på arbejdsmiljø
- En arbejdsplads på Østerbro midt mellem en metrostation og en S-station.
Om os
I kontoret for klientsagsbehandling arbejder vi med mange forskellige opgaver – fælles for dem alle er, at de relaterer sig til den juridiske sagsbehandling. Det betyder, at vi f.eks. arbejder med vejledning af institutionerne inden for vores område, undervisning og oplæring i regelsættet og gennemfører forvaltningsrevisioner. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på klientsagsmedarbejdere, jurister og jurastuderende.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Som udgangspunkt er din arbejdstid gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2025.
Stillingen er en midlertidig ansættelse indtil den 31. august 2026.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Kristineberg 6, 2100 København Ø.
Søg stillingen
Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 10. september 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at ringe til enhedsleder Sarah Juul Ekknud på tlf. 7255 4552.
Om Kriminalforsorgen Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, Ungekriminalforsorgen, fire udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk