it-medarbejder indenfor brugeradministration

Københavns Universitet
Copenhagen, Region Hovedstaden
Full time
for 2 dage siden

Søg stillingen som it-medarbejder indenfor brugeradministration og vær med til at administrere it-rettigheder for ansatte og studerende på Danmarks største universitet i en spændende IT-afdeling


Vil du gøre en forskel for 40.000 studerende og 10.000 ansatte på Københavns Universitet? Vil du have ca. 350 dygtige IT-kolleger, som selv drifter, tilpasser, udvikler og supporterer et væld af IT-løsninger? Og vil du sikre dig, at du kan holde dig fagligt opdateret via løbende kompetenceudvikling? Så har vi jobbet til dig i KU IT, universitetets IT-afdeling.

Sådan ser din nye arbejdsdag ud

Du bliver en del af Brugeradministration, som har ansvaret for rettighedsadministration- og adgangsstyring for universitetets ansatte og studerende. Du kommer til at indgå i et af vores faglige teams, som varetager den daglige brugeradministration indenfor tildeling og administration af it-rettigheder for alle ansatte og studerende. Ligeledes vil du få mulighed for at indgå i aktiviteter indenfor optimering og automatisering af rettighedsadministration for udvalgte it-systemer/ services.

Dine primære opgaver bliver følgende:

  • Rettighedsadministration af brugere i universitetets mange IT-systemer.
  • Gennemførelse af halvårlige/årlige autorisationer af brugerrettigheder på udvalgte systemer.
  • Indmelding og opfølgning på incidents for udvalgte ekstern driftede, fællesoffentlige systemer.
  • Løbende koordinering med applikation managere og –ejere.
  • Udarbejdelse af dokumentation og interne vejledninger.
  • Deltage i aktiviteter inden for automatisering af brugeradministrative processer på udvalgte administrative systemer.

På denne side kan du i en kort video høre en medarbejder fortælle, hvordan det er at arbejde med IT på Københavns Universitet, f.eks. som IT-udvikler.

Hvad kommer du med?

Du vil passe fint ind i stillingen, hvis du har flere af følgende egenskaber og kompetencer:

  • It-kundskaber på niveau med en superbruger.
  • Relevant erhvervserfaring inden for de brugeradministrative processer og opgaver.
  • Erfaring med at arbejde i et IT-sagssystem.
  • Arbejde struktureret.
  • God til at dokumentere.
  • Erfaring med vurdering af en sag ift. gældende forretningsregler og -processer.

Mangler du erfaring på nogle af områderne, sørger vi for at klæde dig på - både når du starter og løbende igennem din ansættelse.

Om KU IT som arbejdsplads

KU IT holder lige nu til i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej 155 KBH N, indtil vi om et år rykker til Søndre Campus på Amager, lige ved metroen på Islands Brygge. Begge steder er der mulighed for gratis parkering. KU IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU IT universitetets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.

KU IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt - bl.a. ved at arrangere fælles morgenmad i sektionen og fredagsbar for hele KU IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.

Løn og ansættelsesvilkår

Forventet startdato er den 3. november 2025. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost. Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og PROSA med indplacering i løngruppe 3. Der er mulighed for forhandling af tillæg.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om KU IT, er du meget velkommen til at kontakte Marianne Bengtson, sektionsleder for Brugeradministration på tlf. 93565346 eller mabe@adm.ku.dk.

Sådan søger du jobbet

Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter, så vi har den senest mandag 1. september. Vi forventer at afholde samtaler løbende, senest i uge 37.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt

Marianne Jenny Bengtson
E-mail: mabe@adm.ku.dk

Info

Ansøgningsfrist: 31-08-2025
Ansættelsesdato: 03-11-2025
Afdeling/Sted: KU IT
Indhold ikke tilgængeligt på grund af cookie-valg

Du kan ikke se indholdet i dette felt på grund af dine cookie-valg.

Klik her for at redigere dine cookie-indstillinger.

Kategori: Markedsføring

Apply
Other Job Recommendations:

Medarbejder til div. højtryksopgaver i København

Moesgaard Ejendomsservice ApS
Copenhagen, Region Hovedstaden
Tanken er at man er bosiddende i eller tæt på København og mødes med en kollega, for så at køre sammen ud til kunderne. Vi...
for 1 uge siden

Stæten Entreprenør søger medarbejder til jord- og betonarbejde

STÆTEN ENTREPRENØR ApS
Region Nordjylland
Stæten Entreprenør søger en ny medarbejder til jord- og betonarbejde - stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi er et hold på 7...
for 1 uge siden

Vi mangler dig, som har hænderne skruet rigtigt på indenfor byg og anlæg

Christensen ApS
Danmark
og har brug for en frisk m/k, som har hænderne skruet rigtigt på og har lyst til at lave forskellige arbejdsopgaver indenfor anlæg...
for 2 uger siden

Sundhedsfaglig medarbejder søges til Spjald Lægehus

Spjald Lægehus I/S
Region Midtjylland
Vi søger en engageret og fleksibel sundhedsfaglig medarbejder til en alsidig stilling på 25 - 35 timer om ugen. Telefonvisitation...
for 1 uge siden

Terminal medarbejder / nat.

PP JENSEN A/S
Region Sjælland
Hvis natarbejde er lige dig og du ikke er bange for at tage fat, søger vi lige nu en ny medarbejder til vores terminal i Ringsted....
for 3 uger siden

Medarbejder med erfaring i brolægning.

Global Vikar ApS
Danmark
Du skal selvstændigt kunne udføre brolægning og have min Vi har overenskomst med DI herunder deres Byg og anlægs overenskomst....
for 6 dage siden

Alsidig medarbejder søges til multiservicevirksomhed nær Ringsted

CK Rekruttering
Danmark
  • Græsslåning og ✂️ hækkeklip ✅ Du møder til tiden og tager...
  • ✅ Du møder til tiden og tager ansvar for dine opgaver ...
for 2 uger siden

Medarbejder til produktion af træelementer søges

Jysk Element ApS
Region Midtjylland
Da vi oplever vækst, søger vi en medarbejder, som har lyst til at være en del af vores produktion af træelement. Tiltrædelse...
for 2 uger siden

EnergiBaren i Svendborg idrætscenter søger en køkkenfaglig medarbejder på 25-30 timer.

Energibaren
Region Syddanmark
Caféens centrale placering i Svendborg Idrætscenter betyder, at vi har en dagligdag med betjening af aktive brugere af...
for 2 uger siden

Medarbejder til transportfirma

Casper Transport
Region Midtjylland
effekter for banker, sikkerhedsfirmaer og fitnesscentre, og der er derfor tale om tunge løft som kræver en god fysik, samt at du...
for 2 uger siden