IT- entreprisearkitekter til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvaret
Copenhagen, Region Hovedstaden
for 3 dage siden

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig.

Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern. Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.

Om os
Vi leder i første omgang efter en række kolleger, der kan være med til at sikre den videre opbygning af programmet og levere på de mange spændende opgaver programmet har.

Programmet er organiseret i tre hovedspor:

  • Eksekvering, bl.a. med ansvar for opbygning af en ny digital backbone samt gennemføre applikationsmigrering til den nye digitale backbone
  • Digitalt fundament, bl.a. med ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed
  • Forretning, bl.a. med ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATO styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen

Til at støtte arbejdet i hovedsporene er der etableret et programsekretariat, der tager sig af programplanlægning, koordination og styring samt programmets økonomi og HR.

Om stillingerne
Vi søger IT- entreprisearkitekter til Forsvarets digitale transformation, der har ekspertise i at omsætte forretningsstrategi til bæredygtig og styrbar IT-arkitektur.

Du bliver ansvarlig for at omsætte strategier, målsætninger og forståelsen for den aktuelle situation til konkrete målbilleder og rammesætning, der sikrer arkitekturens retning på tværs af koncernens domæner.

Du varetager en ledende rolle i at sikre sammenhæng mellem programinitiativer, teknologivalg og Forsvarskoncernens strategiske pejlemærker. Herunder ansvarlig for at drive en struktureret proces for arkitekturbeslutninger og vurdering af større ændringer og investeringer i forhold til den samlede arkitektur.

Du agerer som sparringspartner for løsningsarkitekter, programledelse, og forretningsansvarshavende aktører – herunder også domæneledelse.

Du bidrager med at synliggøre arkitekturen som styringsredskab gennem beslutningsfora, dokumentation og centrale værktøjer. Endvidere forventes du at kunne balancere styring med forretningsfleksibilitet og fremme en arkitekturforståelse i hele koncernen.

Om dig
Vi forestiller vi os, at du har en relevant akademisk uddannelse gerne med speciale inden for data management og engineering.

Har du erfaringer fra stillinger i spændingsfeltet mellem det militærteknologiske og militæroperative område, i eller uden for Forsvaret, vil det ligeledes være fordelagtigt.

Vigtigst af alt er, at du er samarbejdsorienteret, struktureret, metodisk og omhyggelig. Du har en positiv og konstruktiv tilgang til løsningen af dine opgaver, og du er god til at indgå i et større, tværfagligt team, som løser opgaverne sammen med dig. Dette er vigtigt for, at den digitale og operative transformation bliver en realitet inden for den givne og ambitiøse tidsramme.

Du trives generelt med et stort selvstændigt ansvar for egne opgaver, og du er vedholdende i forhold til at følge dem til dørs. Du er god til at holde hovedet koldt og bevare overblikket i tilspidsede situationer uden at give køb på din faglighed. Du er desuden god til at kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested er på Strødamvej, København

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Glenn Jeilsø på telefon 24212228, som du kan drøfte stillingerne med eller som kan henvise til den rette person.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 32 66 5848.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt og ansøgningsfristen er den 5. september 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler løbende, så send os din ansøgning i dag!

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk

Apply
Other Job Recommendations:

Butiksmedarbejder søges til bagerbutik og café

VOR BAGER, TØNDER APS
Region Syddanmark
Guldbageren på gågaden i Tønder søger en butiksmedarbejder til bagerbutik og café 30 timer ugentligt fra 1 Betjene kunder i...
for 1 uge siden

Souschef til C2-softwaresektionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvaret
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vil du være med til at digitalisere det danske forsvar? Vi søger en dygtig og engageret souschef til vores sektion for kommando-...
for 3 dage siden

Midtjysk Pleje søger afløsere til vores afdeling i Randers/Favrskov og Viborg

Midtjysk Pleje ApS
Region Midtjylland
  • ser, tænker og arbejder i helheder med rehabilitering af den...
  • er god til at skabe relationer og mestrer dialog med mange...
for 2 uger siden

Dygtig og inspirerende timelærer til kosmetikeruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole
Odense, Region Syddanmark
Som timelærer i Center for Hår & Wellness bliver du del af et stærkt team af engagerede lærere – alle med en solid faglig...
for 1 uge siden

SSH, SSA, sygeplejerske og socialpædagog søges til specialplejecenter

Vejle Kommune
Danmark
Har du særlige kompetencer inden for demens/psykiatri? Eller er du måske nysgerrig på at lære specialet at kende? Så har du her...
for 2 uger siden

Assistance søger med lys og lygte efter vikarer til vores kunder på Sydsjælland

Assistance HR Partners A/S
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi prioriterer meget højt, at du kan være tryg ved de opgaver, vi booker dig til Det er vigtigt, at du ved, hvad du kommer frem...
for 2 uger siden

Serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder med vvs baggrund til vores Serviceteam

KAB
Copenhagen, Region Hovedstaden
Er du klar til at yde den bedste service og få de grønne områder til at stå snore lige? Vi søger en dygtig og smilende...
for 2 uger siden

Dygtig og stabil lagermedarbejder søges til attraktiv virksomhed i Horsens

VANG Vikar & Rekruttering ApS
Horsens, Region Midtjylland
VANG Vikar & Rekruttering søger en dygtig og stabil lagermedarbejder til vores gode kunde, der er en attraktiv...
for 1 uge siden

Meyers søger servicemedarbejder og vært til kantine i København

Meyers Bageri
Copenhagen, Region Hovedstaden
Vi modtager altid med glæde ansøgninger fra engagerede personer, der har lyst til at arbejde med mad, drikke og brød af høj...
for 3 dage siden

Humørfyldt og livsglad personale til Bofællesskabet Skelvej i Assens

Assens Kommune
Region Syddanmark
Er god til at møde det enkelte menneske med tryghedsskabende nærhed, og er du åben overfor nye tanker og muligheder i omsorgen for...
for 1 uge siden